Forlig var bindende for arbejdsgiveren

Arbejdsgiveren var medlem af Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening. Det fremgik af deres vedtægter, at medlemmer var forpligtet til at overholde aftaler og afgørelser, Dansk Erhverv Arbejdsgivers repræsentanter måtte træffe ved fagretlig behandling af tvister.

Sagen begyndte med en ansættelsesretlig tvist mellem arbejdsgiveren og en medarbejder, som førte til to forlig mellem parterne.

Det første forlig handlede om opsigelsen af medarbejderen og indebar, at arbejdsgiveren skulle betale 8.000 kroner til medarbejderen. Det fremgik af forligsdokumentet, at ”Sagen forhandles til fuld og endelig afgørelse vedr. opsigelse af X”.

Senere opstod en tvist om anciennitetstillæg, der verserede i Arbejdsretten. Tvisten blev forligt og indebar, at arbejdsgiveren skulle betale 10.000 kroner til 3F inden 14 dage. Det fremgik af dette forligsdokument, at forliget blev indgået ”til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem parterne”.

Arbejdsgiveren mente ikke, at forliget var bindende og henviste til, at det første forlig var indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem parterne. Desuden mente han ikke, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver havde fuldmagt til at binde ham, da de indgik forliget med 3F.

3F mente, at arbejdsgiveren var bundet af forliget i kraft af Turistvognmændenes Arbejdsgiverforenings vedtægter. Desuden henviste 3F til, at princippet om organisationsfuldmagten ville gælde, uanset om det fremgik direkte af vedtægterne.

Landsrets dom

Landsretten stadfæstede fogedrettens afgørelse om, at der ikke kunne kræves udlæg på grundlag af et forlig indgået mellem arbejdstagerens faglige organisation og den arbejdsgiverorganisation, hvor arbejdsgiveren var medlem.

Landsretten begrundede bl.a. afgørelsen med, at det ikke fremgik af arbejdsgiverorganisationens vedtægter, at medlemmerne var forpligtet til at overholde de aftaler, som blev indgået af arbejdsgiverorganisationens repræsentanter ved fagretlig behandling af uoverensstemmelser.

Højesterets dom

Højesteret understregede, at ordlyden i forligsteksten begrænsede det første forlig til at handle om selve opsigelsen af arbejdstageren. Det første forlig udelukkede derfor ikke, at arbejdsgiveren kunne være bundet af det andet forlig.

Højesteret fremhævede, at arbejdsgiveren på forligstidspunktet var medlem enten direkte af Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller af Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, der som brancheorganisation er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Dansk Erhverv repræsenterede derfor arbejdsgiveren under tvisten om anciennitetstillæg ved Arbejdsretten. Højesteret lagde afgørende vægt på princippet om organisationsfuldmagten og afgjorde, at arbejdsgiveren var bundet af forliget.

IUNO mener

Kendelsen understreger klart det allerede gældende princip om, at arbejdsgivere er bundet af deres repræsentanters fagretlige forhandlinger.

IUNO anbefaler, at arbejdsgivere melder klart ud, hvilke beføjelser en arbejdsgiverrepræsentant har ved forhandlinger.

Arbejdsgivere bør desuden være aktive, hvis der opstår en tvist, som de ønsker at have indflydelse på udfaldet af. Arbejdsgiveren bør straks tage fat i sin repræsentant, når der opstår en konflikt for at afstemme forventningerne til et eventuelt forlig.

[Højesterets kendelse afsagt den 22. oktober 2012 i sag nr. 234/2012]