DA
HR-jura

Forslag til nye arbejdsvilkår var ikke en opsigelse

logo
Juranyt
calendar 20. februar 2022
globus Danmark

Væsentlige vilkårsændringer skal være endelige, før en medarbejder kan betragte sig som opsagt. Det slog Østre Landsret for nylig fast, efter en medarbejder opsagde sin stilling, fordi han betragtede sig som opsagt. Det gjorde han som følge af, at han havde fået tilsendt en ny ansættelseskontrakt. Opsigelsen var imidlertid ubegrundet, fordi ændringerne hverken var endelige eller varslet fra virksomhedens side.

Efter omkring 12 års ansættelse fik en udviklingskonsulent – og virksomhedens øvrige ansatte – nye, ensrettede ansættelseskontrakter. Ændringerne i de nye kontrakter betød blandt andet, at medarbejderen ikke længere selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid. I stedet blev der introduceret en fleksibel arbejdstid. Derudover ville de ansatte ikke længere blive betalt for aftalt overarbejde.

For at oplyse medarbejderne om ændringerne sendte virksomheden en e-mail til alle. E-mailen beskrev samtidig ændringerne i kontrakterne i lidt flere detaljer. Kontrakterne var ikke vedhæftet, men virksomheden oplyste i e-mailen om, at den ville fungere som det formelle varsel for ændringerne af de nye arbejdsvilkår.

Samme eftermiddag som medarbejderen fik tilsendt sin konkrete ansættelseskontrakt, rakte virksomheden ud til ham og forklarede, at han skulle sige til, hvis han havde spørgsmål, kommentarer eller andet til kontrakten. Næste dag svarede medarbejderen, at han ikke mente, at ændringerne ville få betydning for ham, fordi han under alle omstændigheder var i gang med at overveje sin fremtid i virksomheden. Flere dage senere opsagde medarbejderen sin stilling i virksomheden.

Invitation til snak om nye vilkår betød, at ændringer ikke var endelige endnu

Der var i sagen ikke tvivl om, at den nye ansættelseskontrakt indeholdt væsentlige ændringer for medarbejderen. Udgangspunktet var derfor også, at medarbejderen kunne anse sig som opsagt, når virksomheden havde varslet ændringer og forklaret konsekvenserne.

Landsretten fandt dog frem til, at virksomheden aldrig havde varslet ændringerne over for medarbejderen. I stedet havde virksomheden derimod lagt op til forhandlinger ved at forklare medarbejderen, at han skulle kontakte dem med eventuelle indvendinger. Det havde medarbejderen ikke gjort, og medarbejderen kunne derfor ikke betragte ændringerne som en opsigelse fra virksomhedens side. Det spillede ikke en rolle for landsretten, at virksomheden tidligere havde sendt et generelt varsel ud via e-mail.

IUNO mener

Sagen viser, at det har stor betydning, hvordan virksomheder helt praktisk vælger at implementere væsentlige vilkårsændringer. Ændringer skal varsles, og det skal være klart for medarbejderen, hvad konsekvenserne er, hvis vedkommende ikke vil acceptere ændringerne. Når der indledes individuelle forhandlinger med medarbejderne, anses ændringerne derimod ikke for endeligt varslet.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at ændringer af arbejdsvilkår efter omstændighederne kan være væsentlige vilkårsændringer. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, skal ændringerne varsles først med den enkelte medarbejders opsigelsesvarsel. Hvis medarbejderen ikke accepterer ændringerne, kan vedkommende herefter anse sig som opsagt.

[Østre Landsrets dom i sag BS-48340/2020-OLR af 25. november 2021]

Efter omkring 12 års ansættelse fik en udviklingskonsulent – og virksomhedens øvrige ansatte – nye, ensrettede ansættelseskontrakter. Ændringerne i de nye kontrakter betød blandt andet, at medarbejderen ikke længere selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid. I stedet blev der introduceret en fleksibel arbejdstid. Derudover ville de ansatte ikke længere blive betalt for aftalt overarbejde.

For at oplyse medarbejderne om ændringerne sendte virksomheden en e-mail til alle. E-mailen beskrev samtidig ændringerne i kontrakterne i lidt flere detaljer. Kontrakterne var ikke vedhæftet, men virksomheden oplyste i e-mailen om, at den ville fungere som det formelle varsel for ændringerne af de nye arbejdsvilkår.

Samme eftermiddag som medarbejderen fik tilsendt sin konkrete ansættelseskontrakt, rakte virksomheden ud til ham og forklarede, at han skulle sige til, hvis han havde spørgsmål, kommentarer eller andet til kontrakten. Næste dag svarede medarbejderen, at han ikke mente, at ændringerne ville få betydning for ham, fordi han under alle omstændigheder var i gang med at overveje sin fremtid i virksomheden. Flere dage senere opsagde medarbejderen sin stilling i virksomheden.

Invitation til snak om nye vilkår betød, at ændringer ikke var endelige endnu

Der var i sagen ikke tvivl om, at den nye ansættelseskontrakt indeholdt væsentlige ændringer for medarbejderen. Udgangspunktet var derfor også, at medarbejderen kunne anse sig som opsagt, når virksomheden havde varslet ændringer og forklaret konsekvenserne.

Landsretten fandt dog frem til, at virksomheden aldrig havde varslet ændringerne over for medarbejderen. I stedet havde virksomheden derimod lagt op til forhandlinger ved at forklare medarbejderen, at han skulle kontakte dem med eventuelle indvendinger. Det havde medarbejderen ikke gjort, og medarbejderen kunne derfor ikke betragte ændringerne som en opsigelse fra virksomhedens side. Det spillede ikke en rolle for landsretten, at virksomheden tidligere havde sendt et generelt varsel ud via e-mail.

IUNO mener

Sagen viser, at det har stor betydning, hvordan virksomheder helt praktisk vælger at implementere væsentlige vilkårsændringer. Ændringer skal varsles, og det skal være klart for medarbejderen, hvad konsekvenserne er, hvis vedkommende ikke vil acceptere ændringerne. Når der indledes individuelle forhandlinger med medarbejderne, anses ændringerne derimod ikke for endeligt varslet.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at ændringer af arbejdsvilkår efter omstændighederne kan være væsentlige vilkårsændringer. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, skal ændringerne varsles først med den enkelte medarbejders opsigelsesvarsel. Hvis medarbejderen ikke accepterer ændringerne, kan vedkommende herefter anse sig som opsagt.

[Østre Landsrets dom i sag BS-48340/2020-OLR af 25. november 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Lignende

logo
HR-jura

8. maj 2025

Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid

logo
HR-jura

1. maj 2025

Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling

logo
HR-jura

25. april 2025

Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde

logo
HR-jura

11. april 2025

Virksomheder skal informere om masseafskedigelser, før de gælder

logo
HR-jura

4. april 2025

Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat