DA
Litigation

Forværring af gener var ikke en arbejdsskade

logo
Juranyt
calendar 17. august 2021
globus Danmark

I en ny dom har Vestre Landsret taget stilling til, om en arbejdsulykke havde ført til en forværring af en eksisterende diskusprolaps i så stor en grad, at forværringen i sig selv var en arbejdsskade. Landsretten lagde vægt på, at den tilskadekomne havde fået det bedre i ugerne efter ulykken, og at der gik lidt over 3 uger, før symptomerne på diskusprolapsen viste sig. Landsretten fastslog, at det var overvejende sandsynligt, at hans tilstand ikke kun skyldtes ulykken. Forværringen udgjorde derfor ikke en arbejdsskade.

En murer var i gang med at lægge gulv i et hus, da han kom ud for en arbejdsulykke. Mureren ville hjælpe sin kollega med at løfte en pumpeslange, men han kom til at lave en forkert bevægelse og fik smerter i ryggen. Ulykken førte også til en forværring af en diskusprolaps, som han ikke havde mærket før ulykken. Hans smerter blev så store, at han ikke kunne komme tilbage på arbejdet og måtte i stedet arbejde som pædagog på skånevilkår.

Ankestyrelsen anerkendte murerens rygsmerter som en arbejdsskade, men ville ikke anerkende hans diskusprolaps som en arbejdsskade. Ankestyrelsen mente nemlig, at man ikke kunne få en diskusprolaps på grund af et løft af en pumpeslange på ca. 30 kilo. Der var heller ikke nogen klar sammenhæng mellem smerterne og arbejdsulykken, fordi symptomerne på diskusprolapsen først viste sig flere uger efter ulykken.

Mureren var uenig og mente, at arbejdsulykken havde forværret hans rygsmerter, som han også havde før arbejdsulykken, hvilket havde resulteret i en diskusprolaps. Derfor udgjorde forværringen en arbejdsskade. Mureren henviste til en dom, der handlede om en vognmand, som havde været udsat for en arbejdsulykke. I sagen fastslog Højesteret, at arbejdsulykken havde medført en forværring af en ryglidelse, og at forværringen udgjorde en arbejdsskade. Muren rejste derfor en sag mod Ankestyrelsen og krævede erstatning.

En arbejdsulykke kan medføre en forværring i et omfang, der i sig selv udgør en arbejdsskade

Landsretten mente indledningsvist, at selve arbejdsulykken ikke medførte en diskusprolaps, og at den diskusprolaps, som mureren havde, var opstået før arbejdsulykken. Det afgørende var derfor, om arbejdsulykken førte til en forværring af diskusprolapsen i så stor en grad, at den i sig selv blev til en arbejdsskade.

Retten udtalte, at mureren ikke blev sygemeldt lige efter ulykken. I perioden efter ulykken havde han endda fået det bedre, indtil han pludseligt fik nogle smerter, efter at han havde leget med sit barn. Det skete cirka 2,5 uger efter ulykken, men smerterne var ikke symptomer på en diskusprolaps. Der gik nemlig nogle flere dage, før disse symptomer dukkede op. Derudover havde Retslægerådet vurderet sagen, og Retslægerådet mente, at den største årsag til hans smerter var andre forhold end arbejdsulykken.

Retten fastslog herefter, at det var overvejende sandsynligt, at murerens helbredsmæssige tilstand ikke kun skyldtes arbejdsulykken. Hans tilstand skyldtes derimod også andre årsager, herunder tidligere rygproblemer og episoden, hvor han havde leget med sit barn. Retten lagde vægt på, at han først havde fået det bedre efter ulykken, og at der var gået en del tid fra ulykken og indtil de første symptomer på diskusprolaps viste sig. Forværringen udgjorde derfor ikke en arbejdsskade i sig selv, og mureren fik ikke erstatning.

IUNO mener

Dommen er med til at afklare, hvad der skal til, for at en medarbejder kan få anerkendt en forværring af forudbestående gener som en arbejdsskade. I den konkrete sag udgjorde forværringen ikke i sig selv en arbejdsskade, da der blandt andet var gået lidt over 3 uger gået, før symptomerne på forværringen havde vist sig. I en anden dom, hvor en vognmand imidlertid med det samme fik smerter efter en arbejdsulykke, anerkendte Højesteret forværringen af hans eksisterende rygsmerter som en arbejdsskade. I sagen lagde Højesteret blandt andet vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt bevist, at forværringen ville have været indtrådt, hvis vognmanden ikke havde været udsat for ulykken.

Virksomheder og deres forsikringsselskaber bør derfor være særlig opmærksomme på, at det kan have afgørende betydning, hvor hurtigt en forværring af forudbestående smerter viser sig. Hvis forværringen sker med det samme efter en ulykke, er der meget, der taler for, at den kun er sket som følge af ulykken, og derfor er en arbejdsskade.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-32753/2019-VLR af 18. marts 2021]

En murer var i gang med at lægge gulv i et hus, da han kom ud for en arbejdsulykke. Mureren ville hjælpe sin kollega med at løfte en pumpeslange, men han kom til at lave en forkert bevægelse og fik smerter i ryggen. Ulykken førte også til en forværring af en diskusprolaps, som han ikke havde mærket før ulykken. Hans smerter blev så store, at han ikke kunne komme tilbage på arbejdet og måtte i stedet arbejde som pædagog på skånevilkår.

Ankestyrelsen anerkendte murerens rygsmerter som en arbejdsskade, men ville ikke anerkende hans diskusprolaps som en arbejdsskade. Ankestyrelsen mente nemlig, at man ikke kunne få en diskusprolaps på grund af et løft af en pumpeslange på ca. 30 kilo. Der var heller ikke nogen klar sammenhæng mellem smerterne og arbejdsulykken, fordi symptomerne på diskusprolapsen først viste sig flere uger efter ulykken.

Mureren var uenig og mente, at arbejdsulykken havde forværret hans rygsmerter, som han også havde før arbejdsulykken, hvilket havde resulteret i en diskusprolaps. Derfor udgjorde forværringen en arbejdsskade. Mureren henviste til en dom, der handlede om en vognmand, som havde været udsat for en arbejdsulykke. I sagen fastslog Højesteret, at arbejdsulykken havde medført en forværring af en ryglidelse, og at forværringen udgjorde en arbejdsskade. Muren rejste derfor en sag mod Ankestyrelsen og krævede erstatning.

En arbejdsulykke kan medføre en forværring i et omfang, der i sig selv udgør en arbejdsskade

Landsretten mente indledningsvist, at selve arbejdsulykken ikke medførte en diskusprolaps, og at den diskusprolaps, som mureren havde, var opstået før arbejdsulykken. Det afgørende var derfor, om arbejdsulykken førte til en forværring af diskusprolapsen i så stor en grad, at den i sig selv blev til en arbejdsskade.

Retten udtalte, at mureren ikke blev sygemeldt lige efter ulykken. I perioden efter ulykken havde han endda fået det bedre, indtil han pludseligt fik nogle smerter, efter at han havde leget med sit barn. Det skete cirka 2,5 uger efter ulykken, men smerterne var ikke symptomer på en diskusprolaps. Der gik nemlig nogle flere dage, før disse symptomer dukkede op. Derudover havde Retslægerådet vurderet sagen, og Retslægerådet mente, at den største årsag til hans smerter var andre forhold end arbejdsulykken.

Retten fastslog herefter, at det var overvejende sandsynligt, at murerens helbredsmæssige tilstand ikke kun skyldtes arbejdsulykken. Hans tilstand skyldtes derimod også andre årsager, herunder tidligere rygproblemer og episoden, hvor han havde leget med sit barn. Retten lagde vægt på, at han først havde fået det bedre efter ulykken, og at der var gået en del tid fra ulykken og indtil de første symptomer på diskusprolaps viste sig. Forværringen udgjorde derfor ikke en arbejdsskade i sig selv, og mureren fik ikke erstatning.

IUNO mener

Dommen er med til at afklare, hvad der skal til, for at en medarbejder kan få anerkendt en forværring af forudbestående gener som en arbejdsskade. I den konkrete sag udgjorde forværringen ikke i sig selv en arbejdsskade, da der blandt andet var gået lidt over 3 uger gået, før symptomerne på forværringen havde vist sig. I en anden dom, hvor en vognmand imidlertid med det samme fik smerter efter en arbejdsulykke, anerkendte Højesteret forværringen af hans eksisterende rygsmerter som en arbejdsskade. I sagen lagde Højesteret blandt andet vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt bevist, at forværringen ville have været indtrådt, hvis vognmanden ikke havde været udsat for ulykken.

Virksomheder og deres forsikringsselskaber bør derfor være særlig opmærksomme på, at det kan have afgørende betydning, hvor hurtigt en forværring af forudbestående smerter viser sig. Hvis forværringen sker med det samme efter en ulykke, er der meget, der taler for, at den kun er sket som følge af ulykken, og derfor er en arbejdsskade.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-32753/2019-VLR af 18. marts 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
Litigation HR-jura

24. januar 2024

Arbejdsmiljørepræsentanter får længere opsigelsesvarsel

logo
Litigation HR-jura

12. december 2023

Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet

logo
Litigation HR-jura

28. november 2023

Nye domme fra Højesteret om ophør af tabt arbejdsfortjeneste

logo
Litigation HR-jura

14. november 2023

Nyt lovforslag introducerer ny arbejdsskadereform

logo
Litigation HR-jura

26. september 2023

Medarbejder fik ikke erstatning for papkassefald

Holdet

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner