DA
Litigation HR-jura

Medarbejder fik ikke erstatning for papkassefald

logo
Juranyt
calendar 26. september 2023
globus Danmark

En medarbejder faldt, mens hun sparkede siderne ud på en papkasse. Efter det, skiftede virksomheden til en helt ny arbejdsmetode. Medarbejderne skulle ikke længere sparke til papkasser. Virksomheden erkendte, at der var risici forbundet med den gamle metode. Men den var ikke ansvarlig for medarbejderens fald.

En medarbejder arbejdede i en vindmølleproduktion og kom til skade ved at miste balancen i en tom papkasse. Hun var i gang med at sparke siderne ud på kassen for at gøre den flad. Det var en normal arbejdsmetode at stille sig i papkassen og sparke siderne ud på den, og hun havde gjort sådan hver eller hver anden dag i de otte år, hun havde arbejdet i virksomheden. Papkassen var omkring 2,5-3 meter lang og cirka 1 meter bred. Efter faldet krævede hun erstatning og godtgørelse af virksomheden på næsten 1,5 million kroner.

Der var aldrig før sket ulykker med papkasserne, og ingen af medarbejderne opfattede metoden som farlig. Efter medarbejderens fald valgte virksomheden alligevel at ændre arbejdsmetoden. Den vurderede, at metoden kunne indebære risici. Men den ville ikke betale erstatning eller godtgørelse til hende.

Arbejdsmetode blev først ændret efter faldet

Retten lagde vægt på, at arbejdet med papkasserne var en rutinemæssig og ukompliceret opgave, der ikke fremstod farlig. Det var en arbejdsmetode alle brugte, og som ikke tidligere havde skabt ulykker. Derudover var medarbejderen erfaren i arbejdsmetoden. Det var derfor ikke uforsvarligt af virksomheden at lade hende arbejde med papkasserne uden særligt opsyn eller instruktion.

Retten kom derfor frem til, at arbejdsmetoden ikke var så farlig eller indebar så åbenlyse sikkerhedsmæssige risici, at virksomheden var ansvarlig for medarbejderens skade. Det gjorde ikke nogen forskel, at virksomheden efterfølgende ændrede arbejdsmetoden med papkasserne. Fremover skulle papkasserne flades ud af en maskine eller skæres op med en kniv. Medarbejderens skade var bare et tilfældigt uheld. Hun havde derfor ikke krav på erstatning eller godtgørelse fra virksomheden.

IUNO mener

Virksomheder har pligt til at forebygge arbejdsmiljømæssige problemer ved at ændre eller udskifte det, som er farligt, med noget der er ufarligt eller mindre farligt – hvis det er muligt. I den konkrete sag var der risici ved arbejdsmetoden, og derfor blev den ændret. Det kom ikke virksomheden til last, at arbejdsmetoden blev ændret efter ulykken. Men der kan godt opstå situationer, hvor det kan have afgørende betydning, at en metode ændres.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvornår og hvordan de ændrer en arbejdsmetode på grund af en ulykke. Det kan få betydning i en senere retssag. For eksempel hvis en virksomhed bortskaffer dele af en maskine, der har været involveret i en arbejdsulykke. I den situation, skal virksomheden huske at sikre bevis, mens det er muligt.

Virksomheder bør også være opmærksomme på, at deres pligt til at instruere og føre tilsyn med medarbejdere i høj grad afhænger af medarbejdernes erfaring. Vi har tidligere skrevet om en sag, her, hvor det også var en erfaren medarbejder, som kom til skade. Heller ikke i den sag, blev virksomheden ansvarlig. Medarbejderen var så erfaren, at det var forsvarligt, at han selv havde stået for at tilrettelægge opgaven uden at modtage instruktion.

[Vestre Landsrets dom af 12. juli 2023 i sag BS-19057/2022-VLR]

En medarbejder arbejdede i en vindmølleproduktion og kom til skade ved at miste balancen i en tom papkasse. Hun var i gang med at sparke siderne ud på kassen for at gøre den flad. Det var en normal arbejdsmetode at stille sig i papkassen og sparke siderne ud på den, og hun havde gjort sådan hver eller hver anden dag i de otte år, hun havde arbejdet i virksomheden. Papkassen var omkring 2,5-3 meter lang og cirka 1 meter bred. Efter faldet krævede hun erstatning og godtgørelse af virksomheden på næsten 1,5 million kroner.

Der var aldrig før sket ulykker med papkasserne, og ingen af medarbejderne opfattede metoden som farlig. Efter medarbejderens fald valgte virksomheden alligevel at ændre arbejdsmetoden. Den vurderede, at metoden kunne indebære risici. Men den ville ikke betale erstatning eller godtgørelse til hende.

Arbejdsmetode blev først ændret efter faldet

Retten lagde vægt på, at arbejdet med papkasserne var en rutinemæssig og ukompliceret opgave, der ikke fremstod farlig. Det var en arbejdsmetode alle brugte, og som ikke tidligere havde skabt ulykker. Derudover var medarbejderen erfaren i arbejdsmetoden. Det var derfor ikke uforsvarligt af virksomheden at lade hende arbejde med papkasserne uden særligt opsyn eller instruktion.

Retten kom derfor frem til, at arbejdsmetoden ikke var så farlig eller indebar så åbenlyse sikkerhedsmæssige risici, at virksomheden var ansvarlig for medarbejderens skade. Det gjorde ikke nogen forskel, at virksomheden efterfølgende ændrede arbejdsmetoden med papkasserne. Fremover skulle papkasserne flades ud af en maskine eller skæres op med en kniv. Medarbejderens skade var bare et tilfældigt uheld. Hun havde derfor ikke krav på erstatning eller godtgørelse fra virksomheden.

IUNO mener

Virksomheder har pligt til at forebygge arbejdsmiljømæssige problemer ved at ændre eller udskifte det, som er farligt, med noget der er ufarligt eller mindre farligt – hvis det er muligt. I den konkrete sag var der risici ved arbejdsmetoden, og derfor blev den ændret. Det kom ikke virksomheden til last, at arbejdsmetoden blev ændret efter ulykken. Men der kan godt opstå situationer, hvor det kan have afgørende betydning, at en metode ændres.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvornår og hvordan de ændrer en arbejdsmetode på grund af en ulykke. Det kan få betydning i en senere retssag. For eksempel hvis en virksomhed bortskaffer dele af en maskine, der har været involveret i en arbejdsulykke. I den situation, skal virksomheden huske at sikre bevis, mens det er muligt.

Virksomheder bør også være opmærksomme på, at deres pligt til at instruere og føre tilsyn med medarbejdere i høj grad afhænger af medarbejdernes erfaring. Vi har tidligere skrevet om en sag, her, hvor det også var en erfaren medarbejder, som kom til skade. Heller ikke i den sag, blev virksomheden ansvarlig. Medarbejderen var så erfaren, at det var forsvarligt, at han selv havde stået for at tilrettelægge opgaven uden at modtage instruktion.

[Vestre Landsrets dom af 12. juli 2023 i sag BS-19057/2022-VLR]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner