DA
HR-jura

Freelanceansat var selvstændig, selvom virksomheden indeholdt hans A-skat

logo
Juranyt
calendar 19. oktober 2014
globus Danmark

Vestre Landsret har netop afgjort, at en freelanceansat var selvstændig og ikke lønmodtager, selvom virksomheden indeholdt hans A-skat. Han havde derfor ikke krav på hverken løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse eller godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

En freelanceansat arbejdede i 2009 til 2010 for en virksomhed som støttekontaktperson for flygtninge med særlige behov. Støttekontaktpersonen fik tildelt sine arbejdsopgaver, når en af landets kommuner købte og bestilte en opgave hos virksomheden, og når virksomheden vurderede, at støttekontaktpersonen var den rette til at udføre opgaven.

Da samarbejdet mellem støttekontaktpersonen og virksomheden sluttede i december 2010, opstod der uenighed om, hvorvidt virksomheden kunne ophæve samarbejdet fra dag til dag, eller om der var tale om et lønmodtagerforhold, hvor støttekontaktpersonen havde krav på løn i opsigelsesperioden samt udbetaling af manglende feriegodtgørelse og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

Landsretten: Freelanceansat var selvstændig

Byretten foretog en konkret vurdering af, om der var tale om et lønmodtagerforhold, eller om støttekontaktpersonen var selvstændigt erhvervsdrivende. Byretten afgjorde, at støttekontaktpersonen var selvstændigt erhvervsdrivende, og den vurdering blev efterfølgende stadfæstet af Landsrettens flertal.

Byretten lagde i sin afgørelse vægt på, at støttekontaktpersonen 1) var momsregistreret, 2) havde CVR-nummer, 3) havde andre arbejdsgivere, både som selvstændig og lønmodtager, hvoraf hovedparten af hans indtægter kom fra, 4) ikke havde fast arbejdssted eller mødepligt, 5) selv tilrettelagde sit arbejde uden instruktion, 6) fik udbetalt sit vederlag som ”honorar” og 7) hverken optjente feriegodtgørelse eller bad om ferie på noget tidspunkt.

På den anden side bemærkede byretten, at støttekontaktpersonen 1) fik udbetalt sit vederlag som løn med en lønseddel, hvorpå navn, adresse og CPR-nummer fremgik, 2) modtog sit honorar efter virksomheden havde indeholdt A-skat og 3) fik tildelt sine arbejdsopgaver af virksomheden, og at han ikke påtog sig nogen selvstændig, økonomisk risiko.

Byretten og landsrettens flertal fandt dog ud fra en samlet vurdering, at støttekontaktpersonen var selvstændigt erhvervsdrivende. Byretten afviste samtidig, at der skulle være en formodningsregel for lønmodtagerstatus i tilfælde, hvor virksomheden har indeholdt A-indkomst.

IUNO mener

Virksomheder, der beskæftiger freelancemedarbejdere og konsulenter, skal være opmærksom på, at det altid kræver en konkret vurdering, når man skal afgøre, om medarbejderne er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. I vurderingen bliver der lagt vægt på flere forskellige kriterier, og der er ikke ét kriterium, som vejer tungere end de andre. Virksomhederne bør derfor få vurderet den freelanceansattes status i hvert enkelt tilfælde.

IUNO anbefaler desuden, at virksomheder er opmærksomme på, at vurderingen er forskellig fra land til land. Hvis man hyrer freelanceansatte eller konsulenter i andre lande, er det derfor vigtigt at få foretaget en konkret vurdering i hvert enkelt land.
 
[Vestre Landsrets dom af 17. september 2014]  

En freelanceansat arbejdede i 2009 til 2010 for en virksomhed som støttekontaktperson for flygtninge med særlige behov. Støttekontaktpersonen fik tildelt sine arbejdsopgaver, når en af landets kommuner købte og bestilte en opgave hos virksomheden, og når virksomheden vurderede, at støttekontaktpersonen var den rette til at udføre opgaven.

Da samarbejdet mellem støttekontaktpersonen og virksomheden sluttede i december 2010, opstod der uenighed om, hvorvidt virksomheden kunne ophæve samarbejdet fra dag til dag, eller om der var tale om et lønmodtagerforhold, hvor støttekontaktpersonen havde krav på løn i opsigelsesperioden samt udbetaling af manglende feriegodtgørelse og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

Landsretten: Freelanceansat var selvstændig

Byretten foretog en konkret vurdering af, om der var tale om et lønmodtagerforhold, eller om støttekontaktpersonen var selvstændigt erhvervsdrivende. Byretten afgjorde, at støttekontaktpersonen var selvstændigt erhvervsdrivende, og den vurdering blev efterfølgende stadfæstet af Landsrettens flertal.

Byretten lagde i sin afgørelse vægt på, at støttekontaktpersonen 1) var momsregistreret, 2) havde CVR-nummer, 3) havde andre arbejdsgivere, både som selvstændig og lønmodtager, hvoraf hovedparten af hans indtægter kom fra, 4) ikke havde fast arbejdssted eller mødepligt, 5) selv tilrettelagde sit arbejde uden instruktion, 6) fik udbetalt sit vederlag som ”honorar” og 7) hverken optjente feriegodtgørelse eller bad om ferie på noget tidspunkt.

På den anden side bemærkede byretten, at støttekontaktpersonen 1) fik udbetalt sit vederlag som løn med en lønseddel, hvorpå navn, adresse og CPR-nummer fremgik, 2) modtog sit honorar efter virksomheden havde indeholdt A-skat og 3) fik tildelt sine arbejdsopgaver af virksomheden, og at han ikke påtog sig nogen selvstændig, økonomisk risiko.

Byretten og landsrettens flertal fandt dog ud fra en samlet vurdering, at støttekontaktpersonen var selvstændigt erhvervsdrivende. Byretten afviste samtidig, at der skulle være en formodningsregel for lønmodtagerstatus i tilfælde, hvor virksomheden har indeholdt A-indkomst.

IUNO mener

Virksomheder, der beskæftiger freelancemedarbejdere og konsulenter, skal være opmærksom på, at det altid kræver en konkret vurdering, når man skal afgøre, om medarbejderne er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. I vurderingen bliver der lagt vægt på flere forskellige kriterier, og der er ikke ét kriterium, som vejer tungere end de andre. Virksomhederne bør derfor få vurderet den freelanceansattes status i hvert enkelt tilfælde.

IUNO anbefaler desuden, at virksomheder er opmærksomme på, at vurderingen er forskellig fra land til land. Hvis man hyrer freelanceansatte eller konsulenter i andre lande, er det derfor vigtigt at få foretaget en konkret vurdering i hvert enkelt land.
 
[Vestre Landsrets dom af 17. september 2014]  

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2025

Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde

logo
HR-jura

11. april 2025

Virksomheder skal informere om masseafskedigelser, før de gælder

logo
HR-jura

4. april 2025

Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

logo
HR-jura

21. marts 2025

Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination

logo
HR-jura

14. marts 2025

Systematisk tidssnyd kostede tre medarbejdere jobbet

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat