DA
HR-jura

”Glemt” ansættelseskontrakt blev dyr for virksomheds direktør

logo
Juranyt
calendar 26 september 2021
globus Danmark

Vestre Landsret har i en ny dom taget stilling til, om en medarbejder var ansat direkte hos direktøren af en virksomhed, og om det herefter var virksomheden eller direktøren, som skulle betale lønnen. Medarbejderen havde arbejdet i virksomheden, men havde ikke fået en ansættelseskontrakt. Landsretten slog derfor fast, at medarbejderen ikke var ansat i virksomheden. Direktøren, som også var ejer af virksomheden, skulle derfor personligt betale medarbejderens løn.

En køkkenassistent blev ansat i et pizzeria, hvor han tog sig af den daglige drift. Han arbejdede derfor mange timer hver dag. Han havde ikke fået nogen ansættelseskontrakt, da han begyndte at arbejde. Han var heller ikke blevet registreret i virksomhedens lønsystem, og han fik derfor ikke udbetalt løn på en sædvanlig måde. Han fik i stedet sin løn på andre måder, for eksempel ved at sende en faktura til direktøren gennem sin egen virksomhed.

Men efter lidt tid opstod der problemer. Medarbejderen og direktøren i virksomheden blev uenige om medarbejderens arbejdstimer og løn. Direktøren lavede derfor en ansættelseskontrakt, hvori der stod, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Medarbejderen nægtede at skrive under på kontrakten. Han mente nemlig, at de havde aftalt en højere timeløn end den, som fremgik af ansættelseskontrakten.

Imens sagen var i landsretten, gik virksomheden konkurs. Landsretten skulle derfor tage stilling til, om direktøren selv skulle betale medarbejderens løn.

Virksomhedens navn fremgik ikke af nogen ansættelseskontrakt

Det var afgørende for landsretten, at medarbejderen ikke havde fået en ansættelseskontrakt da han begyndte at arbejde. Det betød nemlig, at det ikke stod nogen steder, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Det havde derimod ingen betydning, at medarbejderen faktisk havde arbejdet i virksomheden, og at han havde fået tilbudt en ansættelseskontrakt cirka fire måneder efter, at medarbejderen var begyndt at arbejde.

Resultatet blev, at direktøren selv skulle betale medarbejderens løn, siden medarbejderen aldrig havde været ansat i virksomheden. Medarbejderne ansås i stedet for at have været ansat direkte af direktøren, der ikke kunne bevise at aftalen var indgået med virksomheden. Direktøren skulle også betale en godtgørelse til medarbejderen, fordi han ikke havde fået en ansættelseskontrakt.

IUNO mener

Sagen er vidtgående, men viser, hvor vigtigt det er, at virksomheder husker at lave en ansættelseskontrakt med det samme, og inden medarbejderens første arbejdsdag. Ellers kan virksomhederne risikere en diskussion om, hvem der er medarbejderens egentlige arbejdsgiver.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på at få lavet en ansættelseskontrakt med det samme, når der ansættes nye medarbejdere, og senest, når medarbejderne er begyndt med deres arbejde. Af ansættelseskontrakten skal det tydeligt fremgå, hvilken virksomhed, som medarbejderne er ansat i. IUNO anbefaler også, at virksomheder laver klare retningslinjer for ansættelsesproceduren, så der ikke opstår fejl i forbindelse med ansættelsen.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-52672/2019 af 24. juni 2021]

En køkkenassistent blev ansat i et pizzeria, hvor han tog sig af den daglige drift. Han arbejdede derfor mange timer hver dag. Han havde ikke fået nogen ansættelseskontrakt, da han begyndte at arbejde. Han var heller ikke blevet registreret i virksomhedens lønsystem, og han fik derfor ikke udbetalt løn på en sædvanlig måde. Han fik i stedet sin løn på andre måder, for eksempel ved at sende en faktura til direktøren gennem sin egen virksomhed.

Men efter lidt tid opstod der problemer. Medarbejderen og direktøren i virksomheden blev uenige om medarbejderens arbejdstimer og løn. Direktøren lavede derfor en ansættelseskontrakt, hvori der stod, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Medarbejderen nægtede at skrive under på kontrakten. Han mente nemlig, at de havde aftalt en højere timeløn end den, som fremgik af ansættelseskontrakten.

Imens sagen var i landsretten, gik virksomheden konkurs. Landsretten skulle derfor tage stilling til, om direktøren selv skulle betale medarbejderens løn.

Virksomhedens navn fremgik ikke af nogen ansættelseskontrakt

Det var afgørende for landsretten, at medarbejderen ikke havde fået en ansættelseskontrakt da han begyndte at arbejde. Det betød nemlig, at det ikke stod nogen steder, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Det havde derimod ingen betydning, at medarbejderen faktisk havde arbejdet i virksomheden, og at han havde fået tilbudt en ansættelseskontrakt cirka fire måneder efter, at medarbejderen var begyndt at arbejde.

Resultatet blev, at direktøren selv skulle betale medarbejderens løn, siden medarbejderen aldrig havde været ansat i virksomheden. Medarbejderne ansås i stedet for at have været ansat direkte af direktøren, der ikke kunne bevise at aftalen var indgået med virksomheden. Direktøren skulle også betale en godtgørelse til medarbejderen, fordi han ikke havde fået en ansættelseskontrakt.

IUNO mener

Sagen er vidtgående, men viser, hvor vigtigt det er, at virksomheder husker at lave en ansættelseskontrakt med det samme, og inden medarbejderens første arbejdsdag. Ellers kan virksomhederne risikere en diskussion om, hvem der er medarbejderens egentlige arbejdsgiver.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på at få lavet en ansættelseskontrakt med det samme, når der ansættes nye medarbejdere, og senest, når medarbejderne er begyndt med deres arbejde. Af ansættelseskontrakten skal det tydeligt fremgå, hvilken virksomhed, som medarbejderne er ansat i. IUNO anbefaler også, at virksomheder laver klare retningslinjer for ansættelsesproceduren, så der ikke opstår fejl i forbindelse med ansættelsen.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-52672/2019 af 24. juni 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura Corporate Teknologi

22. oktober 2021

Ny vejledning om whistleblowerordninger

logo
HR-jura

22. oktober 2021

Et øjebliks tankeløshed på Facebook kunne ikke berettige bortvisning

logo
HR-jura

15. oktober 2021

Hvad betyder øremærket barsel for virksomhedens barselspolitik?

logo
HR-jura

10. oktober 2021

Forskelsbehandling at udelukke medarbejder på barsel fra aktiekøbsprogram

logo
HR-jura

1. oktober 2021

Bortvist medarbejder mistede ikke retten til godtgørelse for usaglig opsigelse

logo
HR-jura

20. september 2021

Medarbejder var ikke bundet af kundeklausul i ejeraftale

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner