Godtgørelse på 20.000 kroner for bevidst fejlagtig ansættelseskontrakt

Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat på et hotel. Medarbejderen blev opsagt med den begrundelse, at ansættelsesforholdet ikke levede op til forventningerne. Inden opsigelsen var medarbejderens ansættelseskontrakt blevet ændret to gange. I den forbindelse blev stillingsbetegnelsen ændret fra receptionist til hotel- og fritidsassistent. Det havde den konsekvens, at medarbejderen – efter arbejdsgiverens opfattelse – ikke længere var funktionær.

Medarbejderen mente imidlertid, at han fortsat var funktionær og derfor omfattet af funktionærlovens opsigelsesregler. Derfor lagde han sag an mod hotellet med krav om løn i opsigelsesperioden. Desuden krævede han godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, fordi ansættelseskontrakten indeholdt en forkert angivelse af opsigelsesvarsler, som ikke var i overensstemmelse med funktionærloven.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at medarbejderen var overgået fra at være receptionist til at være hotel- og fritidsassistent og derfor ikke var omfattet af funktionærloven.

Højesteret: Mangelfuldt ansættelsesbevis

Medarbejderen fik medhold i, at han trods den nye ansættelseskontrakt stadig var funktionær. Retten lagde vægt på, at medarbejderens arbejdsopgaver ikke var væsentligt ændret med den nye ansættelseskontrakt, da han reelt fortsat arbejdede som receptionist. På den baggrund fandt retten, at medarbejderen havde krav på løn i opsigelsesperioden.

Medarbejderen fik desuden medhold i, at ansættelseskontrakten var mangelfuld, da opsigelsesvarslet var i strid med funktionærloven. Ved udmålingen af kravet om godtgørelse lagde retten vægt på, at ansættelseskontraktens mangel udgjorde et groft forhold med en vildledende angivelse af medarbejderens rettigheder efter funktionærloven. Desuden havde manglen ført til en tvist om et væsentligt forhold, hvilket arbejdsgiveren kunne have afværget ved at opfylde sin oplysningspligt. På den baggrund faldt situationen ind under den kategori af mangler, som handler om "skærpende omstændigheder", hvilket ifølge Højesterets praksis kan give en godtgørelse på op til 25.000 kr.

Under hensyntagen til disse forhold blev medarbejderen tilkendt 20.000 kr. i godtgørelse.

IUNO mener

Afgørelsen bekræfter, at godtgørelsesniveauet for et mangelfuldt ansættelsesbevis følger Højesterets retningslinjer. I den konkrete sag skal godtgørelsens størrelse ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren søgte at snyde sig til en bedre retsstilling ved at få medarbejderen til at indgå en ny kontrakt.

[Vestre Landsrets dom af 12. oktober 2011, sag B-2848-10]