Højesteret: Ansat kunne tilbagekalde opsigelse

Medarbejderen, der var psykolog, modtog en skriftlig advarsel på et møde den 25. august 2008 og fik samtidig inddraget sin tilladelse til at arbejde hjemmefra. Psykologen oplevede mødet som meget ubehageligt og dramatisk.

Få dage efter krydsede to opsigelser af ansættelsesforholdet hinanden. Den 29. august modtog fonden psykologens skriftlige opsigelse med 1 måneds varsel. Psykologen modtog fondens opsigelse af ansættelsesforholdet med 4 måneders varsel. Fonden bekræftede samme dag psykologens opsigelse per brev, der kom frem den 1. september. Psykologen tilbagekaldte sin opsigelse den 30. august og meddelte samtidig, at hun anså sig for bundet af fondens opsigelse. Tilbagekaldelsen blev modtaget hos fonden samme aften.      

Fonden mente ikke, at psykologen var berettiget til at tilbagekalde sin opsigelse. Psykologen krævede erstatning for 3 måneders løn efter fondens opsigelsesvarsel.   

Horsens byret: Psykologen kunne tilbagekalde sin opsigelse
Byretten fandt ikke, at opsigelsen havde virket bestemmende for fonden, inden den modtog tilbagekaldelsen. Psykologen var derfor ikke bundet af sin egen opsigelse.

Vestre Landsret: Opsigelsen kunne ikke trækkes tilbage

Ifølge Vestre Landsrets flertal var udgangspunktet, at opsigelsen blev bindende fra det tidspunkt, hvor den kom til fondens kundskab. Flertallet mente ikke, at der var særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Flertallet afviste nemlig, at psykologens opsigelse var sendt i affekt og præget af spontanitet. Opsigelsen var derimod gennemtænkt, og det var i højere grad fondens mere gunstige opsigelsesvilkår, end det var ønsket om at fortsætte arbejdet, der synes at have motiveret tilbagekaldelsen.

Højesteret: Enig med byretten

Højesteret fastslog gældende praksis. En ansat har vid adgang til at tilbagekalde en opsigelse. Adgangen er betinget af, at tilbagekaldelsen sker inden for kort tid, og ikke har virket bestemmende på arbejdsgiverens dispositioner. Højesteret mente, at fondens overvejelser i weekenden mellem modtagelsen af opsigelsen og tilbagekaldelsen var af ren intern karakter. Opsigelsen havde ikke virket bestemmende for fonden. Da tilbagekaldelsen desuden ikke var til væsentlig ulempe for fonden, kunne den ikke fastholde psykologen på hendes egen opsigelse.

Det havde ikke betydning for Højesterets vurdering, at psykologen tilbagekaldte sin opsigelse efter at have modtaget fondens opsigelse med længere varsel. Højesteret stadfæstede byrettens dom.

IUNO mener

Som arbejdsgiver er det vigtigt at være opmærksom på, at det er arbejdsgiverens ansvar at dokumentere, at opsigelsen har virket bestemmende, og at tilbagekaldelsen er til væsentlig ulempe for virksomheden.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvornår opsigelsen har virket bestemmende. I denne sag fastslog Højesteret, at opsigelsen ikke havde virket bestemmende, da virksomheden kun havde justeret internt på baggrund af opsigelsen. Det kan derfor forventes, at virksomheden skal have handlet eksternt, for eksempel ved at underrette kunder og lignende, før opsigelsen kan anses for at være bestemmende.  
 
[Horsens byrets dom fra 2. juni 2010 - sag BS 150-1207/2009, Vestre Landsrets dom fra 4. marts 2011 - 5 afd. sag B-1338-10, Højesterets dom fra 11. april 2013 - sag 207/2011]