DA
Litigation

Højesteret: Ingen erstatning for psykiske skader, fordi medarbejder ikke var direkte skadelidt

logo
Juranyt
calendar 28. september 2021
globus Danmark

Højesteret har netop taget stilling til, om en medarbejder havde krav på erstatning for sine psykiske skader, som han havde fået, fordi han satte en skoledreng af bussen og så ham blive kørt ned lige bagefter. Medarbejderen ydede førstehjælp, men drengen overlevede ikke. Højesteret fastslog, at medarbejderen ikke kunne få erstatning, fordi han ikke direkte havde været en del af ulykken.

En eftermiddag satte en buschauffør en 10-årig dreng af skolebussen lige over for drengens hjem. Drengen ville krydse vejen, og han gik derfor ud foran skolebussen. Her blev drengen påkørt af en varevogn, som var i gang med at overhale bussen. Medarbejderen så ulykken ske fra sit førersæde, og han sørgede blandt andet for at ringe efter hjælp og give drengen førstehjælp. Drengen blev kort efter erklæret død.

Medarbejderen kendte drengen i forbindelse med sit arbejde, og fordi hans datter gik i klasse med ham. Han havde derfor flere gange hentet sin datter hjemme hos drengen og hilst på drengens forældre. Medarbejderen havde også mange gange advaret drengen om, at han skulle vente til at skolebussen var kørt, før han krydsede vejen, men han havde ikke sagt det den dag. Den mere personlige kontakt med drengen var med til at ryste medarbejderen i sådan en grad, at det førte til en arbejdsskade i form af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det betød blandt andet, at han ikke længere kunne køre bus.

Højesteret skulle tage stilling til, om bilistens forsikringsselskab skulle betale erstatning for medarbejderens psykiske skader.

Medarbejderen havde ikke selv været i fysisk fare

Udgangspunktet er, at den erstatningsansvarlige ikke skal erstatte tab, som er påført andre end den direkte skadelidte. Det vil sige, at en såkaldt ”indirekte skadelidt” ikke har krav på erstatning.

I nogle tilfælde har en person, der har fået en psykisk skade alligevel fået erstatning. Det har for eksempel være tilfældet, hvor personen var i fare for at få en fysisk skade. I den konkrete sag udtalte Højesteret, at det heller ikke kunne udelukkes, at der også i andre tilfælde kan blive tale om erstatning for psykisk skade. Det kunne for eksempel være det tilfælde, hvor en person overværer, at en nærtstående bliver dræbt ved en ulykke.

I sagen var udgangspunktet derfor, at medarbejderen ikke havde krav på erstatning. Han havde nemlig ikke været i fare for at få en fysisk skade, og han havde heller ikke haft et tæt forhold til drengen. Der var heller ikke nogen omstændigheder i sagen, der gjorde, at Højesteret ville fravige udgangspunktet. Medarbejderen kunne derfor ikke få erstatning fra forsikringsselskabet. I sagen betød det altså ikke noget, at han havde kendt drengen og hans familie og forsøgt at redde drengen.

IUNO mener

Med sagen havde Højesteret mulighed for at udvide området for erstatning til indirekte skadelidte. Højesteret valgte dog i stedet at holde fast i, at der skal meget til, før medarbejdere kan få erstatning, når de ikke har være direkte indblandet i en ulykke.

IUNO anbefaler, at forsikringsselskaber ved vurderingen af, om der skal udbetales erstatning for psykiske skader til indirekte skadelidte, er særlig opmærksomme på den nye højesteretsdom. Selvom der generelt er stort fokus på mentalt helbred og psykiske skader, er tærsklen for at være erstatningspligtig fortsat høj, når det kommer til personer, som ikke har været direkte involveret i en ulykke eller udsat for direkte fare. Der kan nemlig kun under ganske særlige omstændigheder tilkendes erstatning for psykiske skader, som medarbejdere har fået ved at have overværet en ulykke. Virksomheder og forsikringsselskaber bør altid søge juridisk hjælp, hvis de er i tvivl.

[Højesterets dom i sag BS-38951/2020-HJR af 19. august 2021]

En eftermiddag satte en buschauffør en 10-årig dreng af skolebussen lige over for drengens hjem. Drengen ville krydse vejen, og han gik derfor ud foran skolebussen. Her blev drengen påkørt af en varevogn, som var i gang med at overhale bussen. Medarbejderen så ulykken ske fra sit førersæde, og han sørgede blandt andet for at ringe efter hjælp og give drengen førstehjælp. Drengen blev kort efter erklæret død.

Medarbejderen kendte drengen i forbindelse med sit arbejde, og fordi hans datter gik i klasse med ham. Han havde derfor flere gange hentet sin datter hjemme hos drengen og hilst på drengens forældre. Medarbejderen havde også mange gange advaret drengen om, at han skulle vente til at skolebussen var kørt, før han krydsede vejen, men han havde ikke sagt det den dag. Den mere personlige kontakt med drengen var med til at ryste medarbejderen i sådan en grad, at det førte til en arbejdsskade i form af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det betød blandt andet, at han ikke længere kunne køre bus.

Højesteret skulle tage stilling til, om bilistens forsikringsselskab skulle betale erstatning for medarbejderens psykiske skader.

Medarbejderen havde ikke selv været i fysisk fare

Udgangspunktet er, at den erstatningsansvarlige ikke skal erstatte tab, som er påført andre end den direkte skadelidte. Det vil sige, at en såkaldt ”indirekte skadelidt” ikke har krav på erstatning.

I nogle tilfælde har en person, der har fået en psykisk skade alligevel fået erstatning. Det har for eksempel være tilfældet, hvor personen var i fare for at få en fysisk skade. I den konkrete sag udtalte Højesteret, at det heller ikke kunne udelukkes, at der også i andre tilfælde kan blive tale om erstatning for psykisk skade. Det kunne for eksempel være det tilfælde, hvor en person overværer, at en nærtstående bliver dræbt ved en ulykke.

I sagen var udgangspunktet derfor, at medarbejderen ikke havde krav på erstatning. Han havde nemlig ikke været i fare for at få en fysisk skade, og han havde heller ikke haft et tæt forhold til drengen. Der var heller ikke nogen omstændigheder i sagen, der gjorde, at Højesteret ville fravige udgangspunktet. Medarbejderen kunne derfor ikke få erstatning fra forsikringsselskabet. I sagen betød det altså ikke noget, at han havde kendt drengen og hans familie og forsøgt at redde drengen.

IUNO mener

Med sagen havde Højesteret mulighed for at udvide området for erstatning til indirekte skadelidte. Højesteret valgte dog i stedet at holde fast i, at der skal meget til, før medarbejdere kan få erstatning, når de ikke har være direkte indblandet i en ulykke.

IUNO anbefaler, at forsikringsselskaber ved vurderingen af, om der skal udbetales erstatning for psykiske skader til indirekte skadelidte, er særlig opmærksomme på den nye højesteretsdom. Selvom der generelt er stort fokus på mentalt helbred og psykiske skader, er tærsklen for at være erstatningspligtig fortsat høj, når det kommer til personer, som ikke har været direkte involveret i en ulykke eller udsat for direkte fare. Der kan nemlig kun under ganske særlige omstændigheder tilkendes erstatning for psykiske skader, som medarbejdere har fået ved at have overværet en ulykke. Virksomheder og forsikringsselskaber bør altid søge juridisk hjælp, hvis de er i tvivl.

[Højesterets dom i sag BS-38951/2020-HJR af 19. august 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
Litigation HR-jura

24. januar 2024

Arbejdsmiljørepræsentanter får længere opsigelsesvarsel

logo
Litigation HR-jura

12. december 2023

Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet

logo
Litigation HR-jura

28. november 2023

Nye domme fra Højesteret om ophør af tabt arbejdsfortjeneste

logo
Litigation HR-jura

14. november 2023

Nyt lovforslag introducerer ny arbejdsskadereform

logo
Litigation HR-jura

26. september 2023

Medarbejder fik ikke erstatning for papkassefald

Holdet

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner