DA
HR-jura

Ikke arbejdsskade at flytte hjemmearbejdspladsen på sin fridag

logo
Juranyt
calendar 30. maj 2023
globus Danmark

En medarbejder flyttede rundt på sin hjemmearbejdsplads på sine fridage. Hun kom til skade ved at falde på sin trappe med sit skrivebord. Spørgsmålet var, om det var en arbejdsskade. Retten slog fast, at det ikke var en arbejdsskade, fordi medarbejderen ikke havde informeret eller aftalt det med virksomheden.

En mødebooker arbejdede i en virksomhed, der leverede serviceydelser til borgere i deres hjem. Medarbejderen havde en aftale med virksomheden om, at hun arbejdede fast hjemmefra. Hun boede i en lejlighed med to etager, og hendes hjemmekontor var indrettet i entréen under trappen. Hjemmekontoret var indeklemt og havde ikke nogen vinduer. Når hendes søn kom hjem med venner, blev hun forstyrret i sit arbejde. Der kunne være personoplysninger på hendes skærm, og hun kunne have fortrolige telefonsamtaler.

Af de grunde aftalte medarbejderen med direktøren, at hun skulle have to fridage. Hendes plan var, at hun ville bruge fridagene på at flytte sit hjemmekontor op på 1. sal, men det fortalte hun ikke til direktøren. Hun troede ikke, at det kunne gøres i arbejdstiden. Da hun bar skrivebordet op ad trappen, mistede hun fodfæstet og faldt. Hun slog sit hovedet og blev efterfølgende sygemeldt fra sit arbejde.

Spørgsmålet for retten var, om medarbejderen havde fået en arbejdsskade.

Virksomheden vidste ikke, at medarbejderen flyttede skrivebordet

Retten slog fast, at virksomheden ikke havde nogen retningslinjer eller forventning om, at indretning eller en ændring af hjemmearbejdspladsen skulle ske i fritiden. Medarbejderens fald skete i fritiden, og det var hverken blevet aftalt med virksomheden eller nævnt for virksomheden, at hun ville flytte skrivebordet i løbet af sine fridage. Virksomheden havde derfor ikke nogen indflydelse på flytningen af skrivebordet.

Retten kom også frem til, at virksomheden ikke havde en stor nok interesse i flytningen der gjorde, at skaden var en følge af arbejdet. Der var heller ikke nogen grund til at tro, at arbejdsforholdene på hjemmearbejdspladsen ikke var sikre og sunde. På den baggrund var der ikke tale om en arbejdsskade.

IUNO mener

Sagen viser, at det ikke nødvendigvis er en arbejdsskade, hvis medarbejdere kommer til skade, mens de flytter rundt på deres hjemmearbejdsplads. Det er blandt andet ikke tilfældet, hvis medarbejdere laver om på deres arbejdsplads i fritiden uden at informere eller aftale det med virksomheden inden da. I den konkrete sag havde medarbejderen ikke fortalt om sin plan om at flytte sin hjemmearbejdsplads på sine fridage eller aftalt det med virksomheden. Skaden var derfor ikke en arbejdsskade.

IUNO anbefaler, at virksomheder har en hjemmearbejdspolitik om, hvordan medarbejdere skal arbejde hjemmefra, og hvordan hjemmearbejdspladsen skal indrettes. Det bør stå klart i politikken, hvad medarbejderen skal gøre, hvis de gerne vil ændre eller helt flytte rundt på deres hjemmearbejdsplads. Det bør også stå klart, om det skal ske i arbejdstiden eller ej. Vi har tidligere skrevet om, hvordan skader i forbindelse med hjemmearbejde kunne blive til arbejdsskader, fordi virksomhederne ikke havde stillet tydelige krav til, hvordan medarbejderne skulle arbejde hjemmefra, her.

[Østre landsrets dom af 28. april 2023 i sag BS-34166/2021-OLR]

En mødebooker arbejdede i en virksomhed, der leverede serviceydelser til borgere i deres hjem. Medarbejderen havde en aftale med virksomheden om, at hun arbejdede fast hjemmefra. Hun boede i en lejlighed med to etager, og hendes hjemmekontor var indrettet i entréen under trappen. Hjemmekontoret var indeklemt og havde ikke nogen vinduer. Når hendes søn kom hjem med venner, blev hun forstyrret i sit arbejde. Der kunne være personoplysninger på hendes skærm, og hun kunne have fortrolige telefonsamtaler.

Af de grunde aftalte medarbejderen med direktøren, at hun skulle have to fridage. Hendes plan var, at hun ville bruge fridagene på at flytte sit hjemmekontor op på 1. sal, men det fortalte hun ikke til direktøren. Hun troede ikke, at det kunne gøres i arbejdstiden. Da hun bar skrivebordet op ad trappen, mistede hun fodfæstet og faldt. Hun slog sit hovedet og blev efterfølgende sygemeldt fra sit arbejde.

Spørgsmålet for retten var, om medarbejderen havde fået en arbejdsskade.

Virksomheden vidste ikke, at medarbejderen flyttede skrivebordet

Retten slog fast, at virksomheden ikke havde nogen retningslinjer eller forventning om, at indretning eller en ændring af hjemmearbejdspladsen skulle ske i fritiden. Medarbejderens fald skete i fritiden, og det var hverken blevet aftalt med virksomheden eller nævnt for virksomheden, at hun ville flytte skrivebordet i løbet af sine fridage. Virksomheden havde derfor ikke nogen indflydelse på flytningen af skrivebordet.

Retten kom også frem til, at virksomheden ikke havde en stor nok interesse i flytningen der gjorde, at skaden var en følge af arbejdet. Der var heller ikke nogen grund til at tro, at arbejdsforholdene på hjemmearbejdspladsen ikke var sikre og sunde. På den baggrund var der ikke tale om en arbejdsskade.

IUNO mener

Sagen viser, at det ikke nødvendigvis er en arbejdsskade, hvis medarbejdere kommer til skade, mens de flytter rundt på deres hjemmearbejdsplads. Det er blandt andet ikke tilfældet, hvis medarbejdere laver om på deres arbejdsplads i fritiden uden at informere eller aftale det med virksomheden inden da. I den konkrete sag havde medarbejderen ikke fortalt om sin plan om at flytte sin hjemmearbejdsplads på sine fridage eller aftalt det med virksomheden. Skaden var derfor ikke en arbejdsskade.

IUNO anbefaler, at virksomheder har en hjemmearbejdspolitik om, hvordan medarbejdere skal arbejde hjemmefra, og hvordan hjemmearbejdspladsen skal indrettes. Det bør stå klart i politikken, hvad medarbejderen skal gøre, hvis de gerne vil ændre eller helt flytte rundt på deres hjemmearbejdsplads. Det bør også stå klart, om det skal ske i arbejdstiden eller ej. Vi har tidligere skrevet om, hvordan skader i forbindelse med hjemmearbejde kunne blive til arbejdsskader, fordi virksomhederne ikke havde stillet tydelige krav til, hvordan medarbejderne skulle arbejde hjemmefra, her.

[Østre landsrets dom af 28. april 2023 i sag BS-34166/2021-OLR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Johan

Gustav Dein

Associate

Lignende

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

logo
HR-jura

21. marts 2025

Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination

logo
HR-jura

14. marts 2025

Systematisk tidssnyd kostede tre medarbejdere jobbet

logo
HR-jura

6. marts 2025

Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning

logo
HR-jura Teknologi

28. februar 2025

Nyt lovforslag skal sikre ansvarlig brug af AI

logo
HR-jura

23. februar 2025

Medarbejdere mistede aktieoptioner efter opsigelse

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat