DA
HR-jura

Kan virksomheder fortsat kræve at se medarbejdernes coronapas?

logo
Juranyt
calendar 6. februar 2022
globus Danmark

Virksomheder kan ikke længere pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og modtage testresultatet. Men antallet af smittede med coronavirus har aldrig været højere. Virksomheder kan derfor fortsat have et stort ønske om at bruge coronapasset som adgangskrav til arbejdspladsen. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang virksomheder kan anmode om oplysninger om corona-status?

Den 1. februar 2022 udløb særloven, der gav virksomheder adgang til at kræve medarbejdere testet for coronavirus under særlige omstændigheder. Coronavirus er nemlig ikke længere betegnet som en samfundskritisk sygdom. Vi har tidligere skrevet om særloven her.

På grund af de meget høje smittetal kan mange virksomheder fortsat have en interesse i at se medarbejdernes coronapas. Men hvilken adgang har virksomheder egentlig på nuværende tidspunkt til at se medarbejderes eller kunders og klienters coronapas?

Coronapasset kan som udgangspunkt fortsat bruges på arbejdspladsen

Modsat krav om at se kunders og klienters corona-status er adgangen til at bruge medarbejderes corona-status som adgangspas mere snæver. Når virksomheder beder om at se klienters og kunders corona-status, er det hovedsageligt fokus på databeskyttelsesreglerne, der er afgørende. Men når virksomheder kræver at se medarbejderes corona-status som adgangspas til arbejdspladsen, gælder der altså flere regler.

Oplysninger om, hvorvidt en medarbejder er testet negativ, positiv eller er immun overfor coronavirus er nemlig helbredsoplysninger. Selvom det er uafklaret i praksis, er der også en risiko for, at medarbejderes vaccinestatus kan anses for en helbredsoplysning. Det betyder, at helbredsoplysningsloven som udgangspunkt finder anvendelse, når virksomheden vil have oplysninger om medarbejderens corona-status.

Efter helbredsoplysningsloven er det helt klare udgangspunkt, at virksomheder hverken i forbindelse med – eller under – ansættelsen må anmode om, indhente, modtage eller gøre brug af helbredsoplysninger for at finde ud af medarbejderens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom, medmindre lovens strenge undtagelser finder anvendelse.

Med coronapas-appen er det dog muligt for virksomheder at bede deres medarbejdere om at vise sit coronapas, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Det skyldes, at QR-koden i den danske version af coronapas-appen kun viser, om medarbejderne har et ”gyldigt” coronapas med en grøn farve. Den viser altså ikke, om farven skyldes eksempelvis test, vaccine eller immunitet mv., og QR-koden anses derfor ikke for at indeholde helbredsoplysninger.

Virksomheder bør dog være opmærksomme på, at det kun gælder den danske version af coronapas-appen. Den udenlandske version, det såkaldte ”EU-coronapas”, viser derimod netop detaljerede helbredsoplysninger og kan derfor ikke bruges som coronapas på arbejdspladsen.

Krav om coronapas skal være sagligt begrundet

Virksomheder kan som udgangspunkt indføre krav om coronapas på arbejdspladsen, så længe virksomheden sørger for ikke samtidig at behandle helbredsoplysninger. Det kræver, at kravet både er begrundet i driftsmæssige årsager samt er proportionelt.

Det betyder, at det vil afhænge af omstændighederne, om virksomheder kan kræve, at medarbejdere viser coronapas. Kravet kan eksempelvis næppe begrundes i driftsmæssige årsager, hvis medarbejderen kan arbejde hjemmefra, uden at det går ud over virksomhedens drift.

Hvis det derimod er nødvendigt, at medarbejdere møder fysisk op på arbejdspladsen, og hvis medarbejdere samtidig har kontakt med kunder, vil virksomheder godt kunne kræve at se coronapas. Virksomheder kan også kræve at se medarbejderes coronapas, hvis der for eksempel er et større smitteudbrud på arbejdspladsen, og medarbejdere ikke kan udføre deres arbejde hjemmefra.

Virksomheder kan ikke længere kræve test efter særlov

Netop på grund af helbredsoplysningslovens strenge krav blev der i slutningen af 2020 indført en særlov, der gav virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet. Loven blev indført før coronapasset.

Særloven gælder ikke længere efter den 1. februar 2022. Det betyder, at virksomheder ikke længere har adgang til at kræve medarbejdere testet for coronavirus og modtage testresultatet. I stedet vil virksomheder skulle bruge coronapasset som adgangspas.

IUNO mener

Den danske coronapas-app viser alene en QR-kode, som efter IUNO’s vurdering ikke er en helbredsoplysning. Virksomheder kan derfor godt bede medarbejdere om at vise deres coronapas på arbejdspladsen, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Virksomheder, der forud for den 1. februar 2022 brugte de særlige regler om adgangen til at kræve medarbejdere testet, kan derfor fremadrettet kun anvende coronapasset.

IUNO anbefaler, at virksomheder laver helt klare retningslinjer for brugen af coronapas på arbejdspladsen og sikrer at medarbejderne får forudgående klar og tydelig information om kravet, herunder om hvordan medarbejdernes oplysninger vil blive behandlet. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at medarbejderne instrueres i ikke at vise andet end selve QR-koden i den danske coronapas-app. Virksomheder bør derudover under alle omstændigheder sikre, at kravet om coronapas altid er proportionalt og nødvendigt på arbejdspladsen.

Den 1. februar 2022 udløb særloven, der gav virksomheder adgang til at kræve medarbejdere testet for coronavirus under særlige omstændigheder. Coronavirus er nemlig ikke længere betegnet som en samfundskritisk sygdom. Vi har tidligere skrevet om særloven her.

På grund af de meget høje smittetal kan mange virksomheder fortsat have en interesse i at se medarbejdernes coronapas. Men hvilken adgang har virksomheder egentlig på nuværende tidspunkt til at se medarbejderes eller kunders og klienters coronapas?

Coronapasset kan som udgangspunkt fortsat bruges på arbejdspladsen

Modsat krav om at se kunders og klienters corona-status er adgangen til at bruge medarbejderes corona-status som adgangspas mere snæver. Når virksomheder beder om at se klienters og kunders corona-status, er det hovedsageligt fokus på databeskyttelsesreglerne, der er afgørende. Men når virksomheder kræver at se medarbejderes corona-status som adgangspas til arbejdspladsen, gælder der altså flere regler.

Oplysninger om, hvorvidt en medarbejder er testet negativ, positiv eller er immun overfor coronavirus er nemlig helbredsoplysninger. Selvom det er uafklaret i praksis, er der også en risiko for, at medarbejderes vaccinestatus kan anses for en helbredsoplysning. Det betyder, at helbredsoplysningsloven som udgangspunkt finder anvendelse, når virksomheden vil have oplysninger om medarbejderens corona-status.

Efter helbredsoplysningsloven er det helt klare udgangspunkt, at virksomheder hverken i forbindelse med – eller under – ansættelsen må anmode om, indhente, modtage eller gøre brug af helbredsoplysninger for at finde ud af medarbejderens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom, medmindre lovens strenge undtagelser finder anvendelse.

Med coronapas-appen er det dog muligt for virksomheder at bede deres medarbejdere om at vise sit coronapas, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Det skyldes, at QR-koden i den danske version af coronapas-appen kun viser, om medarbejderne har et ”gyldigt” coronapas med en grøn farve. Den viser altså ikke, om farven skyldes eksempelvis test, vaccine eller immunitet mv., og QR-koden anses derfor ikke for at indeholde helbredsoplysninger.

Virksomheder bør dog være opmærksomme på, at det kun gælder den danske version af coronapas-appen. Den udenlandske version, det såkaldte ”EU-coronapas”, viser derimod netop detaljerede helbredsoplysninger og kan derfor ikke bruges som coronapas på arbejdspladsen.

Krav om coronapas skal være sagligt begrundet

Virksomheder kan som udgangspunkt indføre krav om coronapas på arbejdspladsen, så længe virksomheden sørger for ikke samtidig at behandle helbredsoplysninger. Det kræver, at kravet både er begrundet i driftsmæssige årsager samt er proportionelt.

Det betyder, at det vil afhænge af omstændighederne, om virksomheder kan kræve, at medarbejdere viser coronapas. Kravet kan eksempelvis næppe begrundes i driftsmæssige årsager, hvis medarbejderen kan arbejde hjemmefra, uden at det går ud over virksomhedens drift.

Hvis det derimod er nødvendigt, at medarbejdere møder fysisk op på arbejdspladsen, og hvis medarbejdere samtidig har kontakt med kunder, vil virksomheder godt kunne kræve at se coronapas. Virksomheder kan også kræve at se medarbejderes coronapas, hvis der for eksempel er et større smitteudbrud på arbejdspladsen, og medarbejdere ikke kan udføre deres arbejde hjemmefra.

Virksomheder kan ikke længere kræve test efter særlov

Netop på grund af helbredsoplysningslovens strenge krav blev der i slutningen af 2020 indført en særlov, der gav virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet. Loven blev indført før coronapasset.

Særloven gælder ikke længere efter den 1. februar 2022. Det betyder, at virksomheder ikke længere har adgang til at kræve medarbejdere testet for coronavirus og modtage testresultatet. I stedet vil virksomheder skulle bruge coronapasset som adgangspas.

IUNO mener

Den danske coronapas-app viser alene en QR-kode, som efter IUNO’s vurdering ikke er en helbredsoplysning. Virksomheder kan derfor godt bede medarbejdere om at vise deres coronapas på arbejdspladsen, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Virksomheder, der forud for den 1. februar 2022 brugte de særlige regler om adgangen til at kræve medarbejdere testet, kan derfor fremadrettet kun anvende coronapasset.

IUNO anbefaler, at virksomheder laver helt klare retningslinjer for brugen af coronapas på arbejdspladsen og sikrer at medarbejderne får forudgående klar og tydelig information om kravet, herunder om hvordan medarbejdernes oplysninger vil blive behandlet. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at medarbejderne instrueres i ikke at vise andet end selve QR-koden i den danske coronapas-app. Virksomheder bør derudover under alle omstændigheder sikre, at kravet om coronapas altid er proportionalt og nødvendigt på arbejdspladsen.

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Lignende

logo
HR-jura

1. maj 2025

Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling

logo
HR-jura

25. april 2025

Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde

logo
HR-jura

11. april 2025

Virksomheder skal informere om masseafskedigelser, før de gælder

logo
HR-jura

4. april 2025

Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

logo
HR-jura

21. marts 2025

Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat