DA
HR-jura Corporate

Konkurrenceklausul i ejeraftale ikke omfattet af ansættelsesklausulloven

logo
Juranyt
calendar 22 april 2021
globus Danmark

Højesteret har i en ny sag taget stilling til, om en konkurrenceklausul, der var indgået mellem to kapitalejere, var bortfaldet. Konkurrenceklausulen var først indgået i en ejeraftale, hvor medarbejderen havde forpligtet sig over for sin virksomhed. Den blev dog senere ført over i en forligsaftale, som medarbejderen havde indgået med en anden kapitalejer. Højesteret kom frem til, at konkurrenceklausulen ikke var bortfaldet, allerede fordi den ikke var indgået som led i et ansættelsesforhold.

Sagen handlede om en medarbejder, der indgik en konkurrenceklausul, da han blev kapitalejer i en virksomhed, der blandt andet udførte arbejde vedrørende fugtskader. Konkurrenceklausulen forpligtede ham til ikke at drive konkurrerende virksomheder i 2 år efter, at han ophørte med at være kapitalejer i virksomheden.

Konkurrenceklausulen var først indsat i en ejeraftale, som forpligtede medarbejderen over for virksomheden. Da der opstod uenigheder internt, udtrådte medarbejderen som kapitalejer. Han overdrog derfor sine anparter til en anden kapitalejer via en forligsaftale. Konkurrenceklausulen i ejeraftalen blev i den forbindelse ført over til forligsaftalen.

Der blev herefter sendt en ny ansættelseskontrakt til medarbejderen med nye ansættelsesvilkår, da han ikke længere var kapitalejer i virksomheden. Men medarbejderen ønskede ikke at blive ansat på de nye vilkår, og afslog at underskrive. Han blev herefter opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Medarbejderen mente, at konkurrenceklausulen var ugyldig. Han var nemlig blevet opsagt, uden at han havde givet rimelig anledning til opsigelsen. Han var nemlig uenig i, at der var tale om samarbejdsvanskeligheder, fordi han ikke ønskede at underskrive den nye ansættelseskontrakt.

Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om medarbejderen var bundet af konkurrenceklausulen.

Konkurrenceklausulen var ikke indgået som led i ansættelsen

Efter ansættelsesklausulloven kan konkurrenceklausuler bortfalde, hvis en medarbejder opsiges, uden at medarbejderen har givet rimelig anledning til opsigelsen. For at konkurrenceklausulen er omfattet af lovens regler forudsætter det imidlertid, at den er indgået i sammenhæng med medarbejderens ansættelse. I sagen var medarbejderen og kapitalejeren uenige om, hvorvidt det var tilfældet.

Ifølge Højesteret var der tale om en forligsaftale, der var indgået mellem to kapitalejere, som var uafhængige af virksomheden. Medarbejderen havde derfor ikke forpligtet sig over for virksomheden som en medarbejder. Han havde derimod forpligtet sig over for den anden kapitalejer. Højesteret understregede, at det ikke havde betydning, at medarbejderen var ansat i virksomheden både før og efter, at forligsaftalen var indgået.

Konkurrenceklausulen var derfor stadig gyldig, også selv om medarbejderen muligvis ikke have givet rimelig anledning til opsigelsen.

IUNO mener

Sagen viser, at ansættelsesklausullovens regler om bortfald af konkurrenceklausuler kun kan anvendes, hvis konkurrenceklausulen er indgået som led i et ansættelsesforhold. Det er i den forbindelse afgørende, om konkurrenceklausulen indgår i en aftale, som forpligter medarbejderen over for virksomheden.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke omstændigheder konkurrenceklausuler bliver indgået under, og om det ændrer på konkurrenceklausulen, hvis den bliver overflyttet til en ny aftale. Det er også vigtigt at have for øje, at det slet ikke har betydning, om medarbejderen har givet rimelig anledning til opsigelsen, hvis konkurrenceklausulen ikke længere forpligter medarbejderen over for virksomheden.

[Højesterets kendelse i sag BS-35272/2020-HJR af den 29. marts 2021]

Sagen handlede om en medarbejder, der indgik en konkurrenceklausul, da han blev kapitalejer i en virksomhed, der blandt andet udførte arbejde vedrørende fugtskader. Konkurrenceklausulen forpligtede ham til ikke at drive konkurrerende virksomheder i 2 år efter, at han ophørte med at være kapitalejer i virksomheden.

Konkurrenceklausulen var først indsat i en ejeraftale, som forpligtede medarbejderen over for virksomheden. Da der opstod uenigheder internt, udtrådte medarbejderen som kapitalejer. Han overdrog derfor sine anparter til en anden kapitalejer via en forligsaftale. Konkurrenceklausulen i ejeraftalen blev i den forbindelse ført over til forligsaftalen.

Der blev herefter sendt en ny ansættelseskontrakt til medarbejderen med nye ansættelsesvilkår, da han ikke længere var kapitalejer i virksomheden. Men medarbejderen ønskede ikke at blive ansat på de nye vilkår, og afslog at underskrive. Han blev herefter opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Medarbejderen mente, at konkurrenceklausulen var ugyldig. Han var nemlig blevet opsagt, uden at han havde givet rimelig anledning til opsigelsen. Han var nemlig uenig i, at der var tale om samarbejdsvanskeligheder, fordi han ikke ønskede at underskrive den nye ansættelseskontrakt.

Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om medarbejderen var bundet af konkurrenceklausulen.

Konkurrenceklausulen var ikke indgået som led i ansættelsen

Efter ansættelsesklausulloven kan konkurrenceklausuler bortfalde, hvis en medarbejder opsiges, uden at medarbejderen har givet rimelig anledning til opsigelsen. For at konkurrenceklausulen er omfattet af lovens regler forudsætter det imidlertid, at den er indgået i sammenhæng med medarbejderens ansættelse. I sagen var medarbejderen og kapitalejeren uenige om, hvorvidt det var tilfældet.

Ifølge Højesteret var der tale om en forligsaftale, der var indgået mellem to kapitalejere, som var uafhængige af virksomheden. Medarbejderen havde derfor ikke forpligtet sig over for virksomheden som en medarbejder. Han havde derimod forpligtet sig over for den anden kapitalejer. Højesteret understregede, at det ikke havde betydning, at medarbejderen var ansat i virksomheden både før og efter, at forligsaftalen var indgået.

Konkurrenceklausulen var derfor stadig gyldig, også selv om medarbejderen muligvis ikke have givet rimelig anledning til opsigelsen.

IUNO mener

Sagen viser, at ansættelsesklausullovens regler om bortfald af konkurrenceklausuler kun kan anvendes, hvis konkurrenceklausulen er indgået som led i et ansættelsesforhold. Det er i den forbindelse afgørende, om konkurrenceklausulen indgår i en aftale, som forpligter medarbejderen over for virksomheden.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke omstændigheder konkurrenceklausuler bliver indgået under, og om det ændrer på konkurrenceklausulen, hvis den bliver overflyttet til en ny aftale. Det er også vigtigt at have for øje, at det slet ikke har betydning, om medarbejderen har givet rimelig anledning til opsigelsen, hvis konkurrenceklausulen ikke længere forpligter medarbejderen over for virksomheden.

[Højesterets kendelse i sag BS-35272/2020-HJR af den 29. marts 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

9. maj 2021

Kørsel til første og fra sidste kunde talte ikke som overarbejde

logo
HR-jura

29. april 2021

Lovforslag om beskyttelse af whistleblowere fremsat

logo
Corporate

26. april 2021

Faldgruber ved koncerninterne støtteerklæringer

logo
HR-jura

18. april 2021

Virksomhed bundet af kundeklausul med kompensation, der var sendt ved en fejl

logo
HR-jura

15. april 2021

Lønkompensationsordningen forlænges og bliver mere fleksibel

logo
HR-jura Persondata Corporate

14. april 2021

Virksomheder kan ikke kræve konsulenter og bestyrelsesmedlemmer testet for coronavirus

Learning

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)