Kundeklausul i ejeraftale kunne ikke håndhæves over for ansat medejer

Sagen handlede om en medarbejder, der blev ansat som den første fuldtidssælger i en IT-virksomhed. I løbet af hans ansættelse erhvervede medarbejderen 10 % af virksomheden gennem sit holdingselskab. Få år senere i forbindelse med en udvidelse af ejerkredsen fra tre til fire, blev det besluttet at udarbejde en ny ejeraftale. Ligesom den daværende ejeraftale skulle den nye ejeraftale indeholde en kundeklausul, hvorefter ejerne i en periode på to år efter deres ansættelse skulle afholde sig fra at have forretningsforbindelse med virksomhedens 20 % største antal kunder målt efter dækningsbidrag. Ejerne var enige om, at overtrædelse af kundeklausulen ville udløse en bøde svarende til deres årsløn for det forrige år, inklusive bonus og provision mv.

En række år efter besluttede én ejer at udarbejde et udkast til en ny ejeraftale. Hans udkast affødte dog stor uenighed, og medarbejderen iværksatte herefter drøftelser med henblik på opstart af en ny virksomhed. I forlængelse af drøftelserne opsagde medarbejderen sin stilling og oprettede forud for sin endelige fratrædelse et domænenavn for sin nye konkurrerende virksomhed, der skulle operere i samme branche med levering af IT-løsninger.

De tilbageværende ejere blev imidlertid opmærksomme på, at nogle kunder havde været i kontakt med medarbejderen og meddelte ham derfor om, at aktiviteterne udgjorde en overtrædelse af ejeraftalens kundeklausul. Medarbejderen nægtede at efterkomme anmodningen. Han modtog herefter en liste fra virksomheden over de kunder, som var omfattet af kundeklausulen samt en tilhørende advarsel om, at virksomheden havde information om hans henvendelser til mindst to af de listede kunder. Da medarbejderen fortsat nægtede at efterkomme anmodningen fremsatte virksomheden krav om betaling af lidt over 3 mio. kr. med henvisning til fem overtrædelser af kundeklausulen. Medarbejderen afviste at betale kravet med henvisning til, at han ikke var omfattet af kundeklausulen, som i øvrigt var underskrevet af hans holdingselskab.

Sø- og Handelsretten skulle herefter vurdere, om kundeklausulen kunne gøres gældende over for medarbejderen og i givet fald, hvorvidt han havde funktionærstatus, da kundeklausulen i givet fald ikke ville kunne gøres gældende, da der var enighed om, at gyldighedsbetingelserne i funktionærloven ikke var opfyldt.

Kundeklausulen opfyldte ikke funktionærlovens gyldighedsbetingelser

Virksomheden mente, at medarbejderen som ejer af holdingselskabet naturligvis var omfattet personligt af kundeklausulen i ejeraftalen, som han havde underskrevet personligt, og at han desuden ikke kunne anses for at have en tjenestestilling omfattet af funktionærloven. Medarbejderen havde nemlig ifølge virksomheden en ledende stilling og havde mistet sin funktionærstatus, da han blev medejer. Supplerende understregede virksomheden, at medarbejderen gennem sin stilling var klar over, hvilke kunder var omfattet af kundeklausulen, og at han derfor gennem sin kontakt havde handlet illoyalt i strid med kundeklausulens forpligtelser. Modsat mente medarbejderen, at han under hele sin ansættelse havde været funktionær, og at indholdet af sin stilling, efter han blev medarbejder, også fortsat afspejlede, at hans arbejdsopgaver næsten udelukkende vedrørte hans funktion som sælger. Han henviste desuden til, at han aldrig havde været en del af virksomhedens ledelsesgruppe, og at de afholdte partnermøder, som han havde deltaget i, kun vedrørte videndeling – ikke beslutninger om virksomhedens forhold.

Sø- og Handelsretten var enig med virksomheden i, at medarbejderen personligt var bundet af kundeklausulen. Spørgsmålet var herefter, om medarbejderen havde status som funktionær, da der var enighed om, at de dertilhørende gyldighedsbetingelser i funktionærloven ikke var opfyldt. Med henvisning til medarbejderens arbejdsopgaver, hans personlige mål og bonusudbetalinger, manglende deltagelse i ledelsesmøder og overordnede begrænsede indflydelse på virksomhedens væsentlige dispositioner fandt retten, at medarbejderen, både før og efter han blev medejer, var i en tjenestestilling hos virksomheden og derfor omfattet af funktionærloven.

Sø- og Handelsretten henviste navnlig til, at medarbejderen ikke havde været en del af ledelsen og aldrig havde haft en reel indflydelse på virksomhedens daglige drift, som blev varetaget af to andre medejere. Medarbejderens deltagelse i halvårlige strategiseminarer kunne ikke ændre den konklusion. Da kundeklausulen ikke opfyldte funktionærlovens gyldighedsbetingelser, kunne forpligtelserne ikke gøres gældende, og medarbejderen kunne derfor heller ikke afkræves konventionalbod. Retten bemærkede, at uanset at medarbejderens holdingselskab var forpligtet af kundeklausulen, havde virksomheden ikke fremlagt oplysninger til støtte for, at holdingselskabet havde overtrådt kundeklausulen. Medarbejderens holdingselskabet blev derfor også frifundet. 

IUNO mener

Virksomheder skal være opmærksomme på, at det altid er en konkret vurdering, om en medarbejder, som også er medejer af virksomheden, betragtes som lønmodtager eller ej. Sagen bekræfter, at medarbejderens stillingsindhold, samt reelle indflydelse på virksomhedens daglige drift og væsentlige dispositioner, har betydning for vurderingen.

IUNO anbefaler, at virksomheder får foretaget en vurdering af lønmodtagerstatus og kunde- og konkurrenceklausulernes gyldighed i forbindelse med udarbejdelse af ejeraftaler. Det er i den forbindelse vigtigt at være klar over, at en ejeraftale ikke kan erstatte en ansættelseskontrakt, og at medarbejdernes ansættelseskontrakt, også efter større ændringer i virksomheden, til enhver tid bør afspejle de faktiske forhold.