Me­d­ar­bej­der be­ret­ti­get bort­vist for at slet­te vig­ti­ge filer

En medarbejder var sygemeldt med stress og blev efterfølgende opsagt og senere bortvist af virksomheden. Årsagen til bortvisningen var, at virksomheden i forbindelse med en gennemgang af medarbejderens computer kunne konstatere, at medarbejderen, dagen før sin sygemelding, havde slettet en række filer, som var vitale for selskabets drift og virksomhed.

Medarbejderen benægtede først, at han havde slettet filerne, men på et efterfølgende møde med virksomheden, hvor medarbejderen skulle hjælpe med at genoprette filerne, erkendte han ifølge direktørens mand, at han havde slettet filerne i frustration. Medarbejderen blev derefter bortvist.

Medarbejderen lagde sag an mod virksomheden, hvor han gjorde gældende, at sletningen var sket ved en fejl, og at han ikke havde misligholdt ansættelsesforholdet i en sådan grad, at virksomheden var berettiget til at bortvise ham, da filerne ikke var af vital betydning for firmaet længere.

Medarbejderen slettede dokumenter med vilje

Byretten lagde vægt på direktørens mands forklaring og fandt det bevist, at medarbejderen havde erkendt at have slettet filerne. Byretten lagde derudover vægt på, at det havde krævet flere aktive handlinger at slette filerne, og at der derfor var tale om en bevidst handling.

Dette udgjorde en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at virksomheden havde været berettiget til at bortvise medarbejderen med øjeblikkelig virkning.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Ifølge landsretten var der bevis for, at medarbejderen bevidst havde slettet en række væsentlige dokumenter, herunder også fra papirkurven. Virksomheden blev herefter frifundet.

IUNO mener

Sagen viser, at det kan være bortvisningsgrund, hvis  en medarbejder sletter filer med vilje. Det er dog ofte vanskeligt for virksomheden at bevise, at medarbejderen ikke blot har ryddet op inden vedkommende endeligt forlader arbejdspladsen. Hidtil har virksomheders bortvisning i lignende sager blevet fundet uberettiget, da det ikke kunne bevises, at sletningen skete med vilje, også selvom der var en virksomhedspolitik med forbud mod sletning af e-mails.

Den seneste sag viser derfor, at vidneforklaringer kan have væsentlig betydning i forbindelse med en afskedigelse, når vidneforklaringerne understøtter, at en medarbejder har groft misligholdt sit ansættelsesforhold.

IUNO anbefaler, at virksomheder har tekniske løsninger, der beskytter mod sletning af kritisk data, og at virksomhederne udarbejder klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal håndtere arbejdsrelaterede filer og e-mails, herunder ved fratræden, og sørger for, at medarbejderne er bekendt retningslinjerne. På denne måde undgås situationer, hvor medarbejdere sletter filer og e-mails, som ikke må slettes. 

[Vestre Landsrets dom af 24. juni 2016]