Medarbejder blev berettiget fyret for at bruge Facebook i arbejdstiden

En kvalitetsinstruktør brugte cirka en time af sin nattevagt på at være på Facebook, skrive private e-mails og lede efter hus. Det kostede ham en fyring og en bortvisning.

Kvalitetsinstruktørens arbejde var at føre kontrol med produktionen, instruere medarbejderne og servicere produktionen i tilfælde af problemer. Arbejdet foregik primært fra hans kontor, men han skulle også gå nogle runder i produktionen for at være synlig og for at sikre, at alt fungerede, som det skulle.

Der var imidlertid stille i produktionen den pågældende nat, og medarbejderen skulle ikke udføre nogen specielle opgaver. Han var ikke blevet instrueret i, hvad han skulle foretage sig i løbet af nattevagten, hvis der ikke var noget at lave, og han mente, at det var en del af hverdagen på arbejdspladsen at bruge e-mail og internet til private gøremål.

Kvalitetsinstruktøren havde været ansat i virksomheden i omkring 13 år uden anmærkninger, og der var ingen klager over hans arbejdsindsats den pågældende nat.

Alligevel modtog medarbejderen en bortvisning af sin nærmeste chef, da han mødte på arbejde dagen efter nattevagten og havde bekræftet, at han havde været på nettet i løbet af natten. Kvalitetsinstruktøren mente, at bortvisningen var uberettiget og lagde sag an mod virksomheden.

Fyring var berettiget

Både byretten og landsretten mente, at medarbejderen havde overskredet reglerne i personalehåndbogen, hvor der stod, at det kun var tilladt at skrive private e-mails og være på internettet, hvis det ikke havde indflydelse på medarbejderens effektivitet, kun skete lejlighedsvist og i meget begrænsede perioder. Kvalitetsinstruktøren erkendte, at han kendte retningslinjerne. Det var derfor i orden at fyre medarbejderen.

Modsat byretten mente landsretten dog ikke, at overtrædelsen var af en karakter, der kunne medføre bortvisning. Landsretten lagde vægt på, at overskridelsen kun var sket i sammenlagt en time, at sanktionerne ved overtrædelse ikke var angivet i retningslinjerne, at instruktøren ikke forud for bortvisningen havde modtaget påtale eller advarsel, og at hans arbejde den pågældende nat ikke havde givet anledning til bemærkninger.

Landsretten mente dog ikke, at instruktøren havde krav på fratrædelsesgodtgørelse efter § 38, stk. 11 i hovedaftalen mellem LO og DA, da han efter rettens mening havde udvist egen skyld.

IUNO mener

Sagen er interessant, fordi den viser, at det er i orden at opsige en medarbejder, som bruger internettet til private gøremål i arbejdstiden. Virksomheden skal dog have en klar og tydelig internetpolitik, som udstikker reglerne for, i hvilket omfang internettet må bruges til private gøremål. Sagen viser også, at det klart skal fremgå at politikken, hvilke sanktioner en overtrædelse vil medføre. Det gælder især, hvis virksomheden ønsker at bortvise medarbejderen.

IUNO anbefaler, at virksomheder får udarbejdet en klar politik, så medarbejdere og ledelse ved, hvordan de skal forholde sig til internetbrug i arbejdstiden, og hvad der sker, hvis en medarbejder overskrider de uskrevne retningslinjer for internetbrug i arbejdstiden.  
 
[Vestre Landsrets dom af 10. oktober 2014]