Medarbejder der var faldet for direktørsvindel kunne ikke bortvises

Sagen handlede om en teknisk direktør, der blev udsat for svindel i forbindelse med sit arbejde. Hun havde arbejdet i den samme virksomhed i 30 år og var også medlem af virksomhedens bestyrelse. En dag blev hun kontaktet af nogle svindlere, og efter en kort periode fik de hende til at lave to store pengeoverførsler, som samlet løb op i et tocifret millionbeløb. Den ene svindler havde udgivet sig for at være CEO i virksomhedens amerikanske moderselskab, og den anden svindler havde udgivet sig for at være partner i et schweizisk revisionsselskab.

Da medarbejderen lige pludselig ikke kunne komme i kontakt med svindlerne, ringede hun direkte til den schweiziske revisionsvirksomhed. Her fik hun at vide, at svindlerens e-mail slet ikke eksisterede i virksomheden. Medarbejderen anmeldte med det samme bedrageriet til sin chef. Nogle dage efter blev hun suspenderet og senere bortvist. Virksomheden mente nemlig, at medarbejderen havde handlet meget uforsvarligt, blandt andet fordi hun ikke gjorde noget for at bekræfte, at det var den rigtige CEO, som hun havde været i kontakt med.

Retten skulle herefter tage stilling til, om bortvisningen var lovlig.

Medarbejderens uforsigtighed var ikke alvorligt nok

Der var ifølge retten tale om meget professionel svindel, som kunne være svær at gennemskue for selv en erfaren og påpasselig person. Svindlerne havde for eksempel brugt CEO’ens autosignatur og billede i deres e-mails. De havde også fået det til at ligne et rigtigt transaktionsforløb, med løbende møder og ventetid.

Retten påpegede dog, at der var tale om overførsler af store beløb, som var usædvanlige i forhold til virksomhedens størrelse og omsætning. Retten slog herefter fast, at medarbejderen ikke havde handlet forsigtigt nok i forhold til, hvad virksomheden kunne forvente af hendes stilling som leder og det ansvar, som fulgte med hendes stilling. Virksomheden kunne derfor lovligt have opsagt hende. Selvom der var tale om usædvanligt store beløb, havde medarbejderen dog ikke handlet uforsvarligt nok til, at det kunne berettige en bortvisning, og bortvisningen var derfor ulovlig.

IUNO mener

Sagen viser, at det som udgangspunkt vil være ulovligt at bortvise medarbejdere, som har overført virksomhedens penge til professionelle svindlere. Det vil dog altid være en konkret vurdering, hvor der skal lægges vægt på medarbejderens stilling og ansvar, herunder om medarbejderne har en særlig betroet stilling.

IUNO anbefaler, at virksomheder gør medarbejdere opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig, hvis de har mistanke om, at der kan være tale om svindel. Virksomheder bør i tilfælde af svindel altid undersøge, om medarbejderne burde have gennemskuet svindlen. Det kunne for eksempel være tilfældet, hvis der er mange stavefejl eller gentagelser i den kommunikation, som svindlerne har brugt. Virksomheder bør også opsætte procedurer og give instruktion om, hvordan medarbejderne skal forholde sig inden de overfører større pengeoverførsler. På den måde kan virksomheder dokumentere, at medarbejdere har vidst, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af svindel.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-185/2021-SHR af 22. november 2021]