DA
HR-jura

Medarbejder der var faldet for direktørsvindel kunne ikke bortvises

logo
Juranyt
calendar 3. december 2021
globus Danmark

Kan man lovligt bortvise en medarbejder, der har været udsat for direktørsvindel (CEO-fraud)? Det spørgsmål har Sø- og Handelsretten netop taget stilling til i en ny sag, hvor en medarbejder blev svindlet til at overføre et tocifret millionbeløb til en udenlandsk konto. Retten kom frem til, at bortvisningen var ulovlig, men at virksomheden lovligt kunne have opsagt medarbejderen, fordi hun ikke havde været forsigtig nok.

Sagen handlede om en teknisk direktør, der blev udsat for svindel i forbindelse med sit arbejde. Hun havde arbejdet i den samme virksomhed i 30 år og var også medlem af virksomhedens bestyrelse. En dag blev hun kontaktet af nogle svindlere, og efter en kort periode fik de hende til at lave to store pengeoverførsler, som samlet løb op i et tocifret millionbeløb. Den ene svindler havde udgivet sig for at være CEO i virksomhedens amerikanske moderselskab, og den anden svindler havde udgivet sig for at være partner i et schweizisk revisionsselskab.

Da medarbejderen lige pludselig ikke kunne komme i kontakt med svindlerne, ringede hun direkte til den schweiziske revisionsvirksomhed. Her fik hun at vide, at svindlerens e-mail slet ikke eksisterede i virksomheden. Medarbejderen anmeldte med det samme bedrageriet til sin chef. Nogle dage efter blev hun suspenderet og senere bortvist. Virksomheden mente nemlig, at medarbejderen havde handlet meget uforsvarligt, blandt andet fordi hun ikke gjorde noget for at bekræfte, at det var den rigtige CEO, som hun havde været i kontakt med.

Retten skulle herefter tage stilling til, om bortvisningen var lovlig.

Medarbejderens uforsigtighed var ikke alvorligt nok

Der var ifølge retten tale om meget professionel svindel, som kunne være svær at gennemskue for selv en erfaren og påpasselig person. Svindlerne havde for eksempel brugt CEO’ens autosignatur og billede i deres e-mails. De havde også fået det til at ligne et rigtigt transaktionsforløb, med løbende møder og ventetid.

Retten påpegede dog, at der var tale om overførsler af store beløb, som var usædvanlige i forhold til virksomhedens størrelse og omsætning. Retten slog herefter fast, at medarbejderen ikke havde handlet forsigtigt nok i forhold til, hvad virksomheden kunne forvente af hendes stilling som leder og det ansvar, som fulgte med hendes stilling. Virksomheden kunne derfor lovligt have opsagt hende. Selvom der var tale om usædvanligt store beløb, havde medarbejderen dog ikke handlet uforsvarligt nok til, at det kunne berettige en bortvisning, og bortvisningen var derfor ulovlig.

IUNO mener

Sagen viser, at det som udgangspunkt vil være ulovligt at bortvise medarbejdere, som har overført virksomhedens penge til professionelle svindlere. Det vil dog altid være en konkret vurdering, hvor der skal lægges vægt på medarbejderens stilling og ansvar, herunder om medarbejderne har en særlig betroet stilling.

IUNO anbefaler, at virksomheder gør medarbejdere opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig, hvis de har mistanke om, at der kan være tale om svindel. Virksomheder bør i tilfælde af svindel altid undersøge, om medarbejderne burde have gennemskuet svindlen. Det kunne for eksempel være tilfældet, hvis der er mange stavefejl eller gentagelser i den kommunikation, som svindlerne har brugt. Virksomheder bør også opsætte procedurer og give instruktion om, hvordan medarbejderne skal forholde sig inden de overfører større pengeoverførsler. På den måde kan virksomheder dokumentere, at medarbejdere har vidst, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af svindel.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-185/2021-SHR af 22. november 2021]

Sagen handlede om en teknisk direktør, der blev udsat for svindel i forbindelse med sit arbejde. Hun havde arbejdet i den samme virksomhed i 30 år og var også medlem af virksomhedens bestyrelse. En dag blev hun kontaktet af nogle svindlere, og efter en kort periode fik de hende til at lave to store pengeoverførsler, som samlet løb op i et tocifret millionbeløb. Den ene svindler havde udgivet sig for at være CEO i virksomhedens amerikanske moderselskab, og den anden svindler havde udgivet sig for at være partner i et schweizisk revisionsselskab.

Da medarbejderen lige pludselig ikke kunne komme i kontakt med svindlerne, ringede hun direkte til den schweiziske revisionsvirksomhed. Her fik hun at vide, at svindlerens e-mail slet ikke eksisterede i virksomheden. Medarbejderen anmeldte med det samme bedrageriet til sin chef. Nogle dage efter blev hun suspenderet og senere bortvist. Virksomheden mente nemlig, at medarbejderen havde handlet meget uforsvarligt, blandt andet fordi hun ikke gjorde noget for at bekræfte, at det var den rigtige CEO, som hun havde været i kontakt med.

Retten skulle herefter tage stilling til, om bortvisningen var lovlig.

Medarbejderens uforsigtighed var ikke alvorligt nok

Der var ifølge retten tale om meget professionel svindel, som kunne være svær at gennemskue for selv en erfaren og påpasselig person. Svindlerne havde for eksempel brugt CEO’ens autosignatur og billede i deres e-mails. De havde også fået det til at ligne et rigtigt transaktionsforløb, med løbende møder og ventetid.

Retten påpegede dog, at der var tale om overførsler af store beløb, som var usædvanlige i forhold til virksomhedens størrelse og omsætning. Retten slog herefter fast, at medarbejderen ikke havde handlet forsigtigt nok i forhold til, hvad virksomheden kunne forvente af hendes stilling som leder og det ansvar, som fulgte med hendes stilling. Virksomheden kunne derfor lovligt have opsagt hende. Selvom der var tale om usædvanligt store beløb, havde medarbejderen dog ikke handlet uforsvarligt nok til, at det kunne berettige en bortvisning, og bortvisningen var derfor ulovlig.

IUNO mener

Sagen viser, at det som udgangspunkt vil være ulovligt at bortvise medarbejdere, som har overført virksomhedens penge til professionelle svindlere. Det vil dog altid være en konkret vurdering, hvor der skal lægges vægt på medarbejderens stilling og ansvar, herunder om medarbejderne har en særlig betroet stilling.

IUNO anbefaler, at virksomheder gør medarbejdere opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig, hvis de har mistanke om, at der kan være tale om svindel. Virksomheder bør i tilfælde af svindel altid undersøge, om medarbejderne burde have gennemskuet svindlen. Det kunne for eksempel være tilfældet, hvis der er mange stavefejl eller gentagelser i den kommunikation, som svindlerne har brugt. Virksomheder bør også opsætte procedurer og give instruktion om, hvordan medarbejderne skal forholde sig inden de overfører større pengeoverførsler. På den måde kan virksomheder dokumentere, at medarbejdere har vidst, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af svindel.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-185/2021-SHR af 22. november 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

23. januar 2022

EU-Kommissionen: Nye regler om platformsarbejde på vej

logo
HR-jura

16. januar 2022

Forkert arbejdstid i ansættelseskontrakt udløste kompensation

logo
HR-jura

9. januar 2022

Nyt lovforslag er fremsat om øremærket barsel

logo
HR-jura

19. december 2021

Lovligt at bortvise medarbejder, som gik i vrede

logo
HR-jura

10. december 2021

Nyt lovforslag skal hjælpe virksomheder med hjemsendte medarbejdere

logo
Litigation HR-jura

9. december 2021

Virksomheder har pligt til at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Amalie

Starup Poulsen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Salam

S. A. Al-Khafaji

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner