DA
HR-jura

Medarbejder fik godtgørelse for uberettiget opsigelse efter tilbud om deltid

logo
Juranyt
calendar 15. november 2020
globus Danmark

I en ny afgørelse har Østre landsret taget stilling til, om en medarbejder var blevet opsagt i strid med deltidsloven. I sagen havde den sygemeldte medarbejder fået to dage til at tage stilling til, om hun ville gå ned i tid. Medarbejderen ville have mere tid til at beslutte sig, men blev opsagt, da virksomheden formodede, at hun ikke ønskede at gå ned i tid. Landsretten fastslog, at hun var blevet opsagt i strid med deltidsloven og herefter havde ret til godtgørelse svarende til tre måneders løn.

Efter en intern omstrukturering sendte en lægeklinik deres sygemeldte lægesekretær en e-mail med tilbud om at gå ned i arbejdstid fra 30 til 15 timer ugentligt. I e-mailen stod der, at hun skulle acceptere tilbuddet inden for to dage, ellers ville virksomheden gå ud fra, at hun opsagde sin stilling. Medarbejderen vendte tilbage dagen efter via e-mail og bad om mere tid til at beslutte sig. Næste dag blev hun opsagt af virksomheden med den begrundelse, at hun ikke virkede interesseret i den nye arbejdstid, som virksomheden mente var nødvendig for at få virksomheden til at fungere.

Medarbejderen mente, at opsigelsen var i strid med deltidsloven og krævede godtgørelse. Virksomheden var uenig og henviste til, at medarbejderen ikke klart havde meldt ud, om hun havde lyst til at vende tilbage på arbejdet med færre timer. Selve tilbuddet var ifølge virksomheden et forsøg på at imødekomme medarbejderens behov og igangsætte en dialog. Samtidig henviste virksomheden til, at medarbejderens sygefravær gik ud over driften.

Hovedspørgsmålet for retten var derfor, om opsigelsen var i strid med deltidslovens forbud mod afskedigelse af medarbejdere, der afslår at gå ned på deltid, og om lægesekretæren var berettiget til godtgørelse.

Direkte forbindelse mellem opsigelse og formodning om at medarbejder ville afvise deltid

Landsretten var enig med byretten i, at medarbejderen havde påvist, at opsigelsen kunne antages at være sket på baggrund af virksomhedens formodning om, at hun ikke ville gå ned på deltid. Retten afviste samtidig virksomhedens forklaring om, at der var tale om et ønske om at starte en dialog, da medarbejderen havde modtaget et dateret og underskrevet tillæg til ansættelseskontrakten, med hendes nye arbejdstid.

Retten fandt herefter, at opsigelsen af medarbejderen var i strid med deltidsloven. Retten lagde i vurderingen blandt andet vægt på, at medarbejderen slet ikke havde fået mulighed for at tage stilling til, om hun ønskede at gå ned i arbejdstid, før hun blev opsagt. Medarbejderen havde derfor krav på godtgørelse.

IUNO mener

Dommen viser, at virksomheder skal være meget opmærksomme på, hvordan virksomheder ændrer medarbejderes arbejdstid. Hvis virksomheden vælger at tilbyde ændringen, er man nødt til at sikre sig, at medarbejderen udtrykkeligt afslår tilbuddet. Alternativt kan virksomheden vælge at varsle ændringen. Uanset hvilken model virksomheden vælger, er det vigtigt, at man undersøger om grundlaget for selve ændringen ligger inden for kravene i deltidsloven.

Mange virksomheder oplever netop i øjeblikket behov for ændrede arbejdstider som direkte konsekvens af coronavirus, og det kan udløse problemer efter deltidsloven. IUNO anbefaler derfor, at virksomheder sætter sig godt ind i hvordan og hvornår, der kan varsles ændringer i arbejdstid og efter omstændighederne får lavet en individuel vurdering af, om en ændring i arbejdstiden er i overensstemmelse med deltidsloven.

[Østre Landsrets dom i sag BS-52330/2019-OLR af 21. oktober 2020]

Efter en intern omstrukturering sendte en lægeklinik deres sygemeldte lægesekretær en e-mail med tilbud om at gå ned i arbejdstid fra 30 til 15 timer ugentligt. I e-mailen stod der, at hun skulle acceptere tilbuddet inden for to dage, ellers ville virksomheden gå ud fra, at hun opsagde sin stilling. Medarbejderen vendte tilbage dagen efter via e-mail og bad om mere tid til at beslutte sig. Næste dag blev hun opsagt af virksomheden med den begrundelse, at hun ikke virkede interesseret i den nye arbejdstid, som virksomheden mente var nødvendig for at få virksomheden til at fungere.

Medarbejderen mente, at opsigelsen var i strid med deltidsloven og krævede godtgørelse. Virksomheden var uenig og henviste til, at medarbejderen ikke klart havde meldt ud, om hun havde lyst til at vende tilbage på arbejdet med færre timer. Selve tilbuddet var ifølge virksomheden et forsøg på at imødekomme medarbejderens behov og igangsætte en dialog. Samtidig henviste virksomheden til, at medarbejderens sygefravær gik ud over driften.

Hovedspørgsmålet for retten var derfor, om opsigelsen var i strid med deltidslovens forbud mod afskedigelse af medarbejdere, der afslår at gå ned på deltid, og om lægesekretæren var berettiget til godtgørelse.

Direkte forbindelse mellem opsigelse og formodning om at medarbejder ville afvise deltid

Landsretten var enig med byretten i, at medarbejderen havde påvist, at opsigelsen kunne antages at være sket på baggrund af virksomhedens formodning om, at hun ikke ville gå ned på deltid. Retten afviste samtidig virksomhedens forklaring om, at der var tale om et ønske om at starte en dialog, da medarbejderen havde modtaget et dateret og underskrevet tillæg til ansættelseskontrakten, med hendes nye arbejdstid.

Retten fandt herefter, at opsigelsen af medarbejderen var i strid med deltidsloven. Retten lagde i vurderingen blandt andet vægt på, at medarbejderen slet ikke havde fået mulighed for at tage stilling til, om hun ønskede at gå ned i arbejdstid, før hun blev opsagt. Medarbejderen havde derfor krav på godtgørelse.

IUNO mener

Dommen viser, at virksomheder skal være meget opmærksomme på, hvordan virksomheder ændrer medarbejderes arbejdstid. Hvis virksomheden vælger at tilbyde ændringen, er man nødt til at sikre sig, at medarbejderen udtrykkeligt afslår tilbuddet. Alternativt kan virksomheden vælge at varsle ændringen. Uanset hvilken model virksomheden vælger, er det vigtigt, at man undersøger om grundlaget for selve ændringen ligger inden for kravene i deltidsloven.

Mange virksomheder oplever netop i øjeblikket behov for ændrede arbejdstider som direkte konsekvens af coronavirus, og det kan udløse problemer efter deltidsloven. IUNO anbefaler derfor, at virksomheder sætter sig godt ind i hvordan og hvornår, der kan varsles ændringer i arbejdstid og efter omstændighederne får lavet en individuel vurdering af, om en ændring i arbejdstiden er i overensstemmelse med deltidsloven.

[Østre Landsrets dom i sag BS-52330/2019-OLR af 21. oktober 2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner