Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Vestre Landsret har afgjort, at en medarbejder havde krav på sin bonus, selv efter han sagde op. Årsagen var, at bonussen var en fast del af hans løn og ikke en fastholdelsesbonus.
En sælger var ansat med mulighed for at få provision og bonus. Det fremgik af aftalen, at bonussen blev udløst, når han havde solgt et vist antal kontrakter.
Mens medarbejderen var ansat, indgik han og virksomheden et tillæg til aftalen, der gjorde det lettere at opnå bonus. I tillægget blev bonussen betinget af, at medarbejderen stadig var ansat, når bonussen blev udbetalt. Medarbejderen opsagde sin stilling, før virksomheden udbetalte bonussen. Efterfølgende opstod der uenighed om, hvorvidt bonussen var en fastholdelsesbonus eller bonus for medarbejderens arbejdspræstation.
Landsretten vurderede, at bonusordningen var for at belønne en god arbejdspræstation, og virksomheden kunne derfor ikke betinge bonussen af, at medarbejderen stadig var ansat, når den blev udbetalt. Virksomheden skulle derfor betale bonussen.
IUNO mener
Sagen bekræfter, at virksomheder har begrænset mulighed for at indgå aftaler om fastholdelsesbonusser. Det kan generelt kun ske, når bonussen ikke er betinget af medarbejderens arbejdsindsats. Det har vi skrevet om her.
IUNO anbefaler, at virksomheder klart adskiller fastholdelsesbonusser fra krav om arbejdsindsats for at undgå, at medarbejderen har ret til en forholdsmæssig andel af bonussen, hvis de stopper, før den bliver udbetalt. Det har vi skrevet om her.
[Vestre Landsrets dom af den 5. februar 2025 i sag BS-21468/2024-VLR]
En sælger var ansat med mulighed for at få provision og bonus. Det fremgik af aftalen, at bonussen blev udløst, når han havde solgt et vist antal kontrakter.
Mens medarbejderen var ansat, indgik han og virksomheden et tillæg til aftalen, der gjorde det lettere at opnå bonus. I tillægget blev bonussen betinget af, at medarbejderen stadig var ansat, når bonussen blev udbetalt. Medarbejderen opsagde sin stilling, før virksomheden udbetalte bonussen. Efterfølgende opstod der uenighed om, hvorvidt bonussen var en fastholdelsesbonus eller bonus for medarbejderens arbejdspræstation.
Landsretten vurderede, at bonusordningen var for at belønne en god arbejdspræstation, og virksomheden kunne derfor ikke betinge bonussen af, at medarbejderen stadig var ansat, når den blev udbetalt. Virksomheden skulle derfor betale bonussen.
IUNO mener
Sagen bekræfter, at virksomheder har begrænset mulighed for at indgå aftaler om fastholdelsesbonusser. Det kan generelt kun ske, når bonussen ikke er betinget af medarbejderens arbejdsindsats. Det har vi skrevet om her.
IUNO anbefaler, at virksomheder klart adskiller fastholdelsesbonusser fra krav om arbejdsindsats for at undgå, at medarbejderen har ret til en forholdsmæssig andel af bonussen, hvis de stopper, før den bliver udbetalt. Det har vi skrevet om her.
[Vestre Landsrets dom af den 5. februar 2025 i sag BS-21468/2024-VLR]
Modtag vores nyhedsbrev

Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Søren
Hessellund Klausen
Partner, advokat
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Johan
Gustav Dein
Associate
Emilie
Louise Børsch
AssociateLignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant