Medarbejder kunne få erstatning, selvom tab af erhvervsevne var mindre end 15 %

En dagplejer, der normalt arbejdede 48 timer om ugen, fik i forbindelse med sit arbejde en arbejdsskade i form af en ryglidelse. Arbejdsskaden betød, at hun ikke kunne arbejde mere end 3 timer effektivt om ugen. Ankestyrelsen havde fastsat hendes indtægtsnedgang til mindre end 15 %, men dagplejeren ville have erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 %. Det afslog Ankestyrelsen, og det fik dagplejeren til at rejse sag mod Ankestyrelsen.

Dagplejeren mente, at hun havde et varigt indtægtstab af nogen betydning, fordi hun ikke længere kunne passe sit fuldtidsjob og i stedet for måtte have et fleksjob. Desuden havde en arbejdsprøvning vist, at hun ikke kunne arbejde effektivt mere end 3 timer om ugen.

Ankestyrelsen var uenig og mente, at det alene var størrelsen af indtægtsnedgangen, der havde betydning ved vurderingen af, om indtægtstabet var af nogen betydning efter arbejdsskadesikringsloven. Det havde derfor ingen betydning for vurderingen, at en arbejdsprøvning havde vist, at hun kun havde en effektiv arbejdstid på 3 timer om ugen.

Spørgsmålet for landsretten var herefter, om dagplejeren havde krav på erstatning for tab af erhvervsevne, selvom hendes indtægtsnedgang på grund af arbejdsskaden var mindre end 15 %.

Der skal være tale om et varigt indtægtstab af ”nogen betydning”

Landsretten udtalte indledningsvist, at en medarbejder har ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, hvis en arbejdsskade har nedsat medarbejderens evne til at få indtægt. Der bliver ikke givet erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 %.

I forlængelse heraf bemærkede landsretten, at hensynet til en minimumsgrænse på 15 % var af administrative hensyn. Derudover var hensigten med grænsen på 15 % ikke at udelukke tilfælde, hvor det var klart, at der har været tale om et indtægtstab af ”nogen betydning”, der skyldes arbejdsskaden. I de tilfælde, fastslog landsretten, at der stadig skal gives erstatning for erhvervsevnetab på mindst 15 %, hvis indtægtsnedgangen på grund af arbejdsskaden er klar og varig.

Herefter fastslog landsretten, at dagplejeren havde lidt en varig indtægtsnedgang på grund af arbejdsskaden. Det skyldtes blandt andet, at hun blev tilkendt et fleksjob på grund af hendes væsentlige og varige reduktion af arbejdsevne og på grund af øvrige oplysninger om hendes helbred.

Derudover fastslog landsretten, at selvom indtægtsnedgangen var fastsat til mindre end 15 % af Ankestyrelsen, så var der stadig tale om en indtægtsnedgang af nogen betydning. Landsretten fastslog derfor, at hun havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 %.

IUNO mener

Dommen viser, at hvis en arbejdsskade medfører en klar og varig indtægtsnedgang, kan medarbejderen have krav på erstatning for tab af erhvervsevne på 15 %, selvom medarbejderens indtægtsnedgang er fastsat til mindre end 15 %. Det afgørende for vurderingen er, om det er klart, at der er tale om en indtægtsnedgang ”af nogen betydning”.

Dommen er meget principiel, fordi den specificerer, hvad der skal forstås ved den nedre grænse på 15 % efter arbejdsskadesikringsloven, og at denne ikke er absolut. Vi forventer, at sagen bliver anket til Højesteret, fordi der er tale om et principielt spørgsmål af betydning for mange andre sager. Hvis dommen er udtryk for den gældende retsstilling, vil der være mange sager, der kan genoptages.

IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, at medarbejdere kan have krav på tab af erhvervsevne, hvis det er klart, at medarbejderen har en indtægtsnedgang af nogen betydning, der skyldes arbejdsskaden. Den nedre grænse på 15 % udelukker derfor ikke automatisk krav på tab af erhvervsevne, selvom medarbejderens indtægtsnedgang er lavere end 15 %. Virksomheder og deres forsikringsselskaber bør derfor altid have for øje, om det kan være tilfældet i konkrete sager.

[Østre Landsrets dom i sag BS-12094/2020-OLR af 15. marts 2021]