DA
HR-jura

Medarbejder tilsidesatte sin underretningspligt efter lov om arbejdstagers opfindelser

logo
Juranyt
calendar 4. oktober 2020
globus Danmark

Sø- og Handelsretten har i en ny afgørelse taget stilling til omfanget af medarbejderes underretningspligt efter lov om arbejdstagers opfindelser. I sagen havde en medarbejder indirekte gjort virksomheden opmærksom på sin opfindelse både igennem et oplæg og ved en teknisk rapport. Retten fandt dog frem til, at den information, der var givet ikke opfyldte lovens krav til underretningspligten. Virksomheden kunne derfor kræve opfindelsen overdraget.

En medarbejder havde under sin ansættelse som udviklingsingeniør opfundet en ny algoritme til anvendelse af den teknologi, virksomheden udviklede. Medarbejderen mente, at han havde overholdt sin underretningspligt ved at have udarbejdet en teknisk rapport, hvor opfindelsen blev beskrevet, og via en PowerPoint-præsentation, hvor opfindelsen blev omtalt på ét slide. Kort inden sin opsigelse, stiftede medarbejderen sin egen virksomhed, og 2 år efter opsigelsen ansøgte medarbejderen om patent for opfindelsen.

En medopfinder ansat i virksomheden, underrettede derefter virksomheden om opfindelsen i overensstemmelse med de interne retningslinjer. Virksomheden bad derefter medarbejderen om at underskrive en overdragelsesaftale, 8 dage efter at 4-månedersfristen for denne overdragelsesaftale udløb.

Begge parter var enige om, at algoritmen blev opfundet af medarbejderen og at den tekniske rapport og PowerPoint-præsentationen havde omtalt opfindelsen. Dog mente virksomheden ikke, at medarbejderen havde opfyldt sin underretningspligt ved den indirekte og mangelfulde information. Det begrundede virksomheden blandt andet med, at medarbejderen tidligere havde opfyldt sin underretningspligt tilstrækkeligt og direkte i forbindelse med to andre opfindelser.

Hovedspørgsmålet for retten var derfor, om medarbejderen havde opfyldt underretningspligten gennem den tekniske rapport, PowerPoint-præsentationen og den mundtlige omtale samt gennem underretningen fra medopfinderen. Retten skulle også vurdere, om underretningen var sket inden for virksomhedens 4-månedersfrist for at bede medarbejderen om, at underskrive en overdragelsesaftale.

Virksomheden kunne kræve opfindelsen overdraget

Retten fandt, at hverken den tekniske rapport, PowerPoint-præsentationen eller den mundtlige underretning opfyldte kravene til underretningspligten. Retten lagde vægt på, at medarbejderen var bekendt med virksomhedens interne retningslinjer om underretning af opfindelser og havde gjort brug af dem i to andre tilfælde. Retten lagde også vægt på, at medarbejderens underretningspligt ikke kunne opfyldes ved, at medopfinderen underrettede virksomheden. I afgørelsen fremhævede retten, at der generelt stilles krav til medarbejders underretninger, blandt andet at de klart og tydeligt skal omhandle retten til opfindelsen. De krav er gældende selvom underretningerne også omfatter andre forhold, for eksempel tekniske rapporter.

Selvom virksomheden først havde bedt medarbejderen underskrive en overdragelsesaftale senere end den almindelige 4-månedersfrist, havde virksomheden ret til at kræve opfindelsen overdraget, da ingen af medarbejderens underretninger var tilstrækkelige.

IUNO mener

Sagen viser, at der stilles visse krav til medarbejders underretningspligt i forbindelse med opfindelser, der er opstået under ansættelsen, herunder hvor klar og tydelig underretningen skal være. Det er altså ikke nok, at medarbejdere indirekte eller henkastet nævner opfindelsen og går ud fra, at underretningspligten så er opfyldt. Sagen viser også, at virksomheder i visse situationer stadig kan kræve opfindelser overdraget, selv efter udløb af 4-månedersfristen, hvis underretningen har været utilstrækkelig og meget sen.

IUNO anbefaler, at virksomheder er særligt opmærksomme på proceduren i forbindelse med overdragelse af ansattes opfindelser til virksomheden. Det er især vigtigt, at virksomheder har 4-måneders fristen, der gælder for virksomheder til at anmode om at få opfindelser overdraget, for øje. Samtidig er det vigtigt, at virksomheder er opmærksomme på beskyttelsen af andre IP-rettigheder og forretningshemmeligheder i sine ansættelseskontrakter, politikker og forretningsgange.

[Sø- og handelsrettens dom i sag BS-9343/2017-SHR af den 14. september 2020]

En medarbejder havde under sin ansættelse som udviklingsingeniør opfundet en ny algoritme til anvendelse af den teknologi, virksomheden udviklede. Medarbejderen mente, at han havde overholdt sin underretningspligt ved at have udarbejdet en teknisk rapport, hvor opfindelsen blev beskrevet, og via en PowerPoint-præsentation, hvor opfindelsen blev omtalt på ét slide. Kort inden sin opsigelse, stiftede medarbejderen sin egen virksomhed, og 2 år efter opsigelsen ansøgte medarbejderen om patent for opfindelsen.

En medopfinder ansat i virksomheden, underrettede derefter virksomheden om opfindelsen i overensstemmelse med de interne retningslinjer. Virksomheden bad derefter medarbejderen om at underskrive en overdragelsesaftale, 8 dage efter at 4-månedersfristen for denne overdragelsesaftale udløb.

Begge parter var enige om, at algoritmen blev opfundet af medarbejderen og at den tekniske rapport og PowerPoint-præsentationen havde omtalt opfindelsen. Dog mente virksomheden ikke, at medarbejderen havde opfyldt sin underretningspligt ved den indirekte og mangelfulde information. Det begrundede virksomheden blandt andet med, at medarbejderen tidligere havde opfyldt sin underretningspligt tilstrækkeligt og direkte i forbindelse med to andre opfindelser.

Hovedspørgsmålet for retten var derfor, om medarbejderen havde opfyldt underretningspligten gennem den tekniske rapport, PowerPoint-præsentationen og den mundtlige omtale samt gennem underretningen fra medopfinderen. Retten skulle også vurdere, om underretningen var sket inden for virksomhedens 4-månedersfrist for at bede medarbejderen om, at underskrive en overdragelsesaftale.

Virksomheden kunne kræve opfindelsen overdraget

Retten fandt, at hverken den tekniske rapport, PowerPoint-præsentationen eller den mundtlige underretning opfyldte kravene til underretningspligten. Retten lagde vægt på, at medarbejderen var bekendt med virksomhedens interne retningslinjer om underretning af opfindelser og havde gjort brug af dem i to andre tilfælde. Retten lagde også vægt på, at medarbejderens underretningspligt ikke kunne opfyldes ved, at medopfinderen underrettede virksomheden. I afgørelsen fremhævede retten, at der generelt stilles krav til medarbejders underretninger, blandt andet at de klart og tydeligt skal omhandle retten til opfindelsen. De krav er gældende selvom underretningerne også omfatter andre forhold, for eksempel tekniske rapporter.

Selvom virksomheden først havde bedt medarbejderen underskrive en overdragelsesaftale senere end den almindelige 4-månedersfrist, havde virksomheden ret til at kræve opfindelsen overdraget, da ingen af medarbejderens underretninger var tilstrækkelige.

IUNO mener

Sagen viser, at der stilles visse krav til medarbejders underretningspligt i forbindelse med opfindelser, der er opstået under ansættelsen, herunder hvor klar og tydelig underretningen skal være. Det er altså ikke nok, at medarbejdere indirekte eller henkastet nævner opfindelsen og går ud fra, at underretningspligten så er opfyldt. Sagen viser også, at virksomheder i visse situationer stadig kan kræve opfindelser overdraget, selv efter udløb af 4-månedersfristen, hvis underretningen har været utilstrækkelig og meget sen.

IUNO anbefaler, at virksomheder er særligt opmærksomme på proceduren i forbindelse med overdragelse af ansattes opfindelser til virksomheden. Det er især vigtigt, at virksomheder har 4-måneders fristen, der gælder for virksomheder til at anmode om at få opfindelser overdraget, for øje. Samtidig er det vigtigt, at virksomheder er opmærksomme på beskyttelsen af andre IP-rettigheder og forretningshemmeligheder i sine ansættelseskontrakter, politikker og forretningsgange.

[Sø- og handelsrettens dom i sag BS-9343/2017-SHR af den 14. september 2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Nina

Kumari

Advokatfuldmægtig

Cecillie

Cathrine Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

28. oktober 2020

Tavshedsklausuler i sexisme og sexchikane sager

logo
HR-jura

25. oktober 2020

Ny EU-dom: Vikaransættelse må ikke være permanent

logo
HR-jura

18. oktober 2020

Nyt lovforslag sikrer medarbejdere udvidet ret til sorgorlov

logo
HR-jura

11. oktober 2020

Dommer anset som lønmodtager og havde ret til ferie med løn

logo
HR-jura

27. september 2020

Coronavirus: Ny lov om midlertidig arbejdsfordeling vedtaget

logo
HR-jura

20. september 2020

Coronavirus: Ny trepartsaftale skal hjælpe medarbejdere med hjemsendte børn

Events

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT