DA
HR-jura

Medarbejders erhvervsevnetab skulle fastsættes uafhængigt af tildelt personlig assistance

logo
Juranyt
calendar 9. marts 2021
globus Danmark

I en ny dom har Østre Landsret taget stilling til, om tildelt personlig assistance skulle medregnes ved fastsættelsen af erstatning for erhvervsevnetab efter en medarbejder var udsat for en arbejdsulykke og fik amputeret underarmen. Landsretten fastslog, at erhvervsevnetabet skulle fastsættes uafhængigt af medarbejderens mulighed for at oppebære indtægt i kraft af den tildelte personlig assistance. Der skulle i stedet anlægges en konkret bedømmelse af, hvad medarbejderen ville eller burde kunne tjene, hvis medarbejderen ikke havde mulighed for personlig assistance.

En servicemontør var udsat for en arbejdsulykke, der betød, at medarbejderens højre underarm måtte amputeres. Medarbejderens hjemmekommune iværksatte derfor forskellige tiltag med henblik på at fastholde ham på arbejdsmarkedet. Resultatet af disse tiltag blev, at der blev bevilliget personlig assistance til medarbejderen på 20 timer om ugen.

Medarbejderen mente, at han var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven som følge af sin varige nedsatte evne til at skaffe sig indtægt. Derudover mente han, at den tildelte personlige assistance måtte anses for at være en social ydelse, som ikke skulle medregnes i opgørelsen af medarbejderens erhvervsevnetab.

Virksomheden var uenig og argumenterede for, at der ved fastsættelsen af medarbejderens erhvervsevnetab skulle tage hensyn til hele medarbejderens indtægt, og at der ikke skulle foretages et fradrag svarende til den tildelte personlige assistance 20 timer ugentligt.

Tildelt personlig assistance havde ikke betydning for medarbejderens erhvervsevnetab

Øste Landsret udtalte indledningsvist, at Højesteret tidligere havde fastslået, at der ved fastsættelsen af erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven ikke tages hensyn til sociale ydelser, som en medarbejder måtte få i anledning af skaden.

Landsretten fandt, at en ordning, hvorefter det offentlige i medfør af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. aflønner en personlig hjælper til medarbejderen, må ligestilles med andre sociale ydelser.

Landsretten fastslog herefter, at medarbejderens erhvervsevnetab skulle fastsættes uafhængigt af hans mulighed for at oppebære indtægt i kraft af den tildelte personlige assistance, og at der skulle foretages en konkret bedømmelse af, hvad medarbejderen ville eller burde kunne tjene, hvis han ikke havde mulighed for at modtage personlig assistance.

Landsretten hjemviste herefter sagen til fortsat behandling ved byretten.

IUNO mener

Dommen viser, at en ordning, hvorefter det offentlige i medfør af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. aflønner en personlig hjælper til en medarbejder, må ligestilles med andre sociale ydelser. Hvis en medarbejder som følge af en arbejdsskade får tildelt personlig assistance, skal erstatningsopgørelsen af medarbejderens erhvervsevnetab fastsættes uafhængigt af den tildelte personlige assistance.

IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, at der ved fastsættelsen af skadelidtes erhvervsevnetab skal foretages en konkret vurdering af, hvad skadelidte ville eller burde kunne tjene, hvis der ikke var givet personlig assistance. Hvor skadelidte er ansat i et fleksjob eller lignende med personlig assistance, er det væsentligt at arbejdsgiveren og forsikringsselskabet arbejder tæt sammen, så arbejdsgiver ikke risikerer at blive mødt med godtgørelseskrav for overtrædelse af forskelsbehandlingslovens forbud om diskrimination af handicappede, herunder i forhold til løn og tabt arbejdsfortjeneste. Opstår der tvivl, bør der altid søges juridisk rådgivning

[Østre Landsrets dom i sag BS-47129/2019-OLR af den 11. november 2020]

En servicemontør var udsat for en arbejdsulykke, der betød, at medarbejderens højre underarm måtte amputeres. Medarbejderens hjemmekommune iværksatte derfor forskellige tiltag med henblik på at fastholde ham på arbejdsmarkedet. Resultatet af disse tiltag blev, at der blev bevilliget personlig assistance til medarbejderen på 20 timer om ugen.

Medarbejderen mente, at han var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven som følge af sin varige nedsatte evne til at skaffe sig indtægt. Derudover mente han, at den tildelte personlige assistance måtte anses for at være en social ydelse, som ikke skulle medregnes i opgørelsen af medarbejderens erhvervsevnetab.

Virksomheden var uenig og argumenterede for, at der ved fastsættelsen af medarbejderens erhvervsevnetab skulle tage hensyn til hele medarbejderens indtægt, og at der ikke skulle foretages et fradrag svarende til den tildelte personlige assistance 20 timer ugentligt.

Tildelt personlig assistance havde ikke betydning for medarbejderens erhvervsevnetab

Øste Landsret udtalte indledningsvist, at Højesteret tidligere havde fastslået, at der ved fastsættelsen af erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven ikke tages hensyn til sociale ydelser, som en medarbejder måtte få i anledning af skaden.

Landsretten fandt, at en ordning, hvorefter det offentlige i medfør af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. aflønner en personlig hjælper til medarbejderen, må ligestilles med andre sociale ydelser.

Landsretten fastslog herefter, at medarbejderens erhvervsevnetab skulle fastsættes uafhængigt af hans mulighed for at oppebære indtægt i kraft af den tildelte personlige assistance, og at der skulle foretages en konkret bedømmelse af, hvad medarbejderen ville eller burde kunne tjene, hvis han ikke havde mulighed for at modtage personlig assistance.

Landsretten hjemviste herefter sagen til fortsat behandling ved byretten.

IUNO mener

Dommen viser, at en ordning, hvorefter det offentlige i medfør af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. aflønner en personlig hjælper til en medarbejder, må ligestilles med andre sociale ydelser. Hvis en medarbejder som følge af en arbejdsskade får tildelt personlig assistance, skal erstatningsopgørelsen af medarbejderens erhvervsevnetab fastsættes uafhængigt af den tildelte personlige assistance.

IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, at der ved fastsættelsen af skadelidtes erhvervsevnetab skal foretages en konkret vurdering af, hvad skadelidte ville eller burde kunne tjene, hvis der ikke var givet personlig assistance. Hvor skadelidte er ansat i et fleksjob eller lignende med personlig assistance, er det væsentligt at arbejdsgiveren og forsikringsselskabet arbejder tæt sammen, så arbejdsgiver ikke risikerer at blive mødt med godtgørelseskrav for overtrædelse af forskelsbehandlingslovens forbud om diskrimination af handicappede, herunder i forhold til løn og tabt arbejdsfortjeneste. Opstår der tvivl, bør der altid søges juridisk rådgivning

[Østre Landsrets dom i sag BS-47129/2019-OLR af den 11. november 2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Johan

Gustav Dein

Associate

Lignende

logo
HR-jura

20. juni 2025

Ny lov indfører højere bødeniveauer og entreprenørstop på byggepladser

logo
HR-jura

19. juni 2025

Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel

logo
HR-jura

12. juni 2025

Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat