Mistet sygedagpengerefusion kunne ikke modregnes i lønnen
En sygemeldt medarbejder mistede retten til sygedagpenge, og dermed mistede hendes arbejdsgiver retten til refusion. Arbejdsgiveren modregnede derfor den mistede sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Østre Landsret har netop fastslået, at det ikke var lovligt.
Sagen drejede sig om en socialpædagog, der var sygemeldt fra arbejdet. Da socialpædagogen ikke afleverede et oplysningsskema til kommunen i rette tid, mistede hun retten til sygedagpenge. Kommunen, der også var medarbejderens arbejdsgiver, mistede derfor retten til refusion og modregnede den manglende refusion i medarbejderens løn.
Det mente medarbejderen ikke, kommunen havde ret til. Hun gjorde blandt andet gældende, at hun ifølge den gældende overenskomst, havde vilkår svarende til funktionærloven, herunder ret til løn under fravær på grund af sygdom jf. funktionærloven.
Sagen vedrørte derfor spørgsmålet, om kommunen som arbejdsgiver var berettiget til at modregne den mistede refusion i lønnen, når medarbejderen mistede retten til sygedagpenge på grund af medarbejderens egne forhold.
Ingen modregning i løn under sygdom
Retten bemærkede indledningsvist, at der hverken var hjemmel til modregning i loven eller i de aftaler og overenskomster, der gjaldt for ansættelsesforholdet. Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske modregning uden udtrykkelig hjemmel efter almindelige obligationsretlige regler for det tab, kommunen havde lidt ved ikke at opnå refusionen og i bekræftende fald, om den ansatte havde pådraget sig et erstatningsansvar for arbejdsgiverens tab.
Landsrettens flertal udtalte, at det er funktionærlovens klare udgangspunkt, at medarbejdere har ret til effektiv udbetaling af løn under sygdom. Flertallet af dommerne fandt derfor ikke, at der gælder en almindelig adgang til modregning uden hjemmel. Flertallet udtalte desuden, at arbejdsgiveres krav på at modtage refusion af sygedagpenge kun er et afledt krav af medarbejderens krav på at modtage sygedagpenge, og at arbejdsgivere derfor ikke har en selvstændig ret til sygedagpengerefusion. Dommerne henviste til slut til en Højesteretsdom fra 2000, der fastslog, at en arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel kunne nedsætte en funktionærs løn i opsigelsesperioden, hvor medarbejderen fik førtidspension.
Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, og medarbejderen fik derfor cirka 23.000 kr. tilbage, som arbejdsgiveren ulovligt havde modregnet i lønnen.
IUNO mener
Dommen viser, at en virksomhed ikke er berettiget til at foretage modregning i løn under sygdom, hvis en funktionær undlader at opfylde sine forpligtelser i sygedagpengeloven.
IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke medarbejdere der har ret til løn under sygdom. Virksomheder har en økonomisk interesse i at sikre, at medarbejderen opfylder sine forpligtelser i forhold til sygedagpengeloven, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne hjælper medarbejderen bedst muligt med at opfylde forpligtelserne, så virksomheden kan bevare muligheden for at modtage refusion.
[Østre Landsrets dom af 6. juni 2018 i sag B-1611-17]
Note: Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2018 givet kommunen tilladelse til at anke sagen til Højesteret. Vi følger sagen og vender tilbage, når Højesteret har afsagt dom.
Sagen drejede sig om en socialpædagog, der var sygemeldt fra arbejdet. Da socialpædagogen ikke afleverede et oplysningsskema til kommunen i rette tid, mistede hun retten til sygedagpenge. Kommunen, der også var medarbejderens arbejdsgiver, mistede derfor retten til refusion og modregnede den manglende refusion i medarbejderens løn.
Det mente medarbejderen ikke, kommunen havde ret til. Hun gjorde blandt andet gældende, at hun ifølge den gældende overenskomst, havde vilkår svarende til funktionærloven, herunder ret til løn under fravær på grund af sygdom jf. funktionærloven.
Sagen vedrørte derfor spørgsmålet, om kommunen som arbejdsgiver var berettiget til at modregne den mistede refusion i lønnen, når medarbejderen mistede retten til sygedagpenge på grund af medarbejderens egne forhold.
Ingen modregning i løn under sygdom
Retten bemærkede indledningsvist, at der hverken var hjemmel til modregning i loven eller i de aftaler og overenskomster, der gjaldt for ansættelsesforholdet. Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske modregning uden udtrykkelig hjemmel efter almindelige obligationsretlige regler for det tab, kommunen havde lidt ved ikke at opnå refusionen og i bekræftende fald, om den ansatte havde pådraget sig et erstatningsansvar for arbejdsgiverens tab.
Landsrettens flertal udtalte, at det er funktionærlovens klare udgangspunkt, at medarbejdere har ret til effektiv udbetaling af løn under sygdom. Flertallet af dommerne fandt derfor ikke, at der gælder en almindelig adgang til modregning uden hjemmel. Flertallet udtalte desuden, at arbejdsgiveres krav på at modtage refusion af sygedagpenge kun er et afledt krav af medarbejderens krav på at modtage sygedagpenge, og at arbejdsgivere derfor ikke har en selvstændig ret til sygedagpengerefusion. Dommerne henviste til slut til en Højesteretsdom fra 2000, der fastslog, at en arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel kunne nedsætte en funktionærs løn i opsigelsesperioden, hvor medarbejderen fik førtidspension.
Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, og medarbejderen fik derfor cirka 23.000 kr. tilbage, som arbejdsgiveren ulovligt havde modregnet i lønnen.
IUNO mener
Dommen viser, at en virksomhed ikke er berettiget til at foretage modregning i løn under sygdom, hvis en funktionær undlader at opfylde sine forpligtelser i sygedagpengeloven.
IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke medarbejdere der har ret til løn under sygdom. Virksomheder har en økonomisk interesse i at sikre, at medarbejderen opfylder sine forpligtelser i forhold til sygedagpengeloven, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne hjælper medarbejderen bedst muligt med at opfylde forpligtelserne, så virksomheden kan bevare muligheden for at modtage refusion.
[Østre Landsrets dom af 6. juni 2018 i sag B-1611-17]
Note: Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2018 givet kommunen tilladelse til at anke sagen til Højesteret. Vi følger sagen og vender tilbage, når Højesteret har afsagt dom.
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant