DA
HR-jura

Mistet sygedagpengerefusion kunne ikke modregnes i lønnen

logo
Juranyt
calendar 29. juni 2018
globus Danmark

En sygemeldt medarbejder mistede retten til sygedagpenge, og dermed mistede hendes arbejdsgiver retten til refusion. Arbejdsgiveren modregnede derfor den mistede sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Østre Landsret har netop fastslået, at det ikke var lovligt.

Sagen drejede sig om en socialpædagog, der var sygemeldt fra arbejdet. Da socialpædagogen ikke afleverede et oplysningsskema til kommunen i rette tid, mistede hun retten til sygedagpenge. Kommunen, der også var medarbejderens arbejdsgiver, mistede derfor retten til refusion og modregnede den manglende refusion i medarbejderens løn.

Det mente medarbejderen ikke, kommunen havde ret til. Hun gjorde blandt andet gældende, at hun ifølge den gældende overenskomst, havde vilkår svarende til funktionærloven, herunder ret til løn under fravær på grund af sygdom jf. funktionærloven.

Sagen vedrørte derfor spørgsmålet, om kommunen som arbejdsgiver var berettiget til at modregne den mistede refusion i lønnen, når medarbejderen mistede retten til sygedagpenge på grund af medarbejderens egne forhold.

Ingen modregning i løn under sygdom

Retten bemærkede indledningsvist, at der hverken var hjemmel til modregning i loven eller i de aftaler og overenskomster, der gjaldt for ansættelsesforholdet. Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske modregning uden udtrykkelig hjemmel efter almindelige obligationsretlige regler for det tab, kommunen havde lidt ved ikke at opnå refusionen og i bekræftende fald, om den ansatte havde pådraget sig et erstatningsansvar for arbejdsgiverens tab.

Landsrettens flertal udtalte, at det er funktionærlovens klare udgangspunkt, at medarbejdere har ret til effektiv udbetaling af løn under sygdom. Flertallet af dommerne fandt derfor ikke, at der gælder en almindelig adgang til modregning uden hjemmel. Flertallet udtalte desuden, at arbejdsgiveres krav på at modtage refusion af sygedagpenge kun er et afledt krav af medarbejderens krav på at modtage sygedagpenge, og at arbejdsgivere derfor ikke har en selvstændig ret til sygedagpengerefusion. Dommerne henviste til slut til en Højesteretsdom fra 2000, der fastslog, at en arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel kunne nedsætte en funktionærs løn i opsigelsesperioden, hvor medarbejderen fik førtidspension.

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, og medarbejderen fik derfor cirka 23.000 kr. tilbage, som arbejdsgiveren ulovligt havde modregnet i lønnen.

IUNO mener

Dommen viser, at en virksomhed ikke er berettiget til at foretage modregning i løn under sygdom, hvis en funktionær undlader at opfylde sine forpligtelser i sygedagpengeloven.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke medarbejdere der har ret til løn under sygdom. Virksomheder har en økonomisk interesse i at sikre, at medarbejderen opfylder sine forpligtelser i forhold til sygedagpengeloven, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne hjælper medarbejderen bedst muligt med at opfylde forpligtelserne, så virksomheden kan bevare muligheden for at modtage refusion.

[Østre Landsrets dom af 6. juni 2018 i sag B-1611-17]

Note: Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2018 givet kommunen tilladelse til at anke sagen til Højesteret. Vi følger sagen og vender tilbage, når Højesteret har afsagt dom.

Sagen drejede sig om en socialpædagog, der var sygemeldt fra arbejdet. Da socialpædagogen ikke afleverede et oplysningsskema til kommunen i rette tid, mistede hun retten til sygedagpenge. Kommunen, der også var medarbejderens arbejdsgiver, mistede derfor retten til refusion og modregnede den manglende refusion i medarbejderens løn.

Det mente medarbejderen ikke, kommunen havde ret til. Hun gjorde blandt andet gældende, at hun ifølge den gældende overenskomst, havde vilkår svarende til funktionærloven, herunder ret til løn under fravær på grund af sygdom jf. funktionærloven.

Sagen vedrørte derfor spørgsmålet, om kommunen som arbejdsgiver var berettiget til at modregne den mistede refusion i lønnen, når medarbejderen mistede retten til sygedagpenge på grund af medarbejderens egne forhold.

Ingen modregning i løn under sygdom

Retten bemærkede indledningsvist, at der hverken var hjemmel til modregning i loven eller i de aftaler og overenskomster, der gjaldt for ansættelsesforholdet. Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske modregning uden udtrykkelig hjemmel efter almindelige obligationsretlige regler for det tab, kommunen havde lidt ved ikke at opnå refusionen og i bekræftende fald, om den ansatte havde pådraget sig et erstatningsansvar for arbejdsgiverens tab.

Landsrettens flertal udtalte, at det er funktionærlovens klare udgangspunkt, at medarbejdere har ret til effektiv udbetaling af løn under sygdom. Flertallet af dommerne fandt derfor ikke, at der gælder en almindelig adgang til modregning uden hjemmel. Flertallet udtalte desuden, at arbejdsgiveres krav på at modtage refusion af sygedagpenge kun er et afledt krav af medarbejderens krav på at modtage sygedagpenge, og at arbejdsgivere derfor ikke har en selvstændig ret til sygedagpengerefusion. Dommerne henviste til slut til en Højesteretsdom fra 2000, der fastslog, at en arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel kunne nedsætte en funktionærs løn i opsigelsesperioden, hvor medarbejderen fik førtidspension.

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, og medarbejderen fik derfor cirka 23.000 kr. tilbage, som arbejdsgiveren ulovligt havde modregnet i lønnen.

IUNO mener

Dommen viser, at en virksomhed ikke er berettiget til at foretage modregning i løn under sygdom, hvis en funktionær undlader at opfylde sine forpligtelser i sygedagpengeloven.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke medarbejdere der har ret til løn under sygdom. Virksomheder har en økonomisk interesse i at sikre, at medarbejderen opfylder sine forpligtelser i forhold til sygedagpengeloven, og IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne hjælper medarbejderen bedst muligt med at opfylde forpligtelserne, så virksomheden kan bevare muligheden for at modtage refusion.

[Østre Landsrets dom af 6. juni 2018 i sag B-1611-17]

Note: Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2018 givet kommunen tilladelse til at anke sagen til Højesteret. Vi følger sagen og vender tilbage, når Højesteret har afsagt dom.

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Lignende

logo
HR-jura

12. juni 2025

Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

logo
HR-jura Teknologi

14. maj 2025

Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI

logo
HR-jura

8. maj 2025

Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat