Mor til handicappet barn blev indirekte forskelsbehandlet
En dagplejer blev afskediget, mens hun var på orlov for at passe sin handicappede søn. Østre Landsret mente, at der var tale om indirekte forskelsbehandling og tilkendte dagplejeren en kompensation på 300.000 kroner.
En dagplejer var fraværende fra sit job i en længere periode, hvor hun hjalp og plejede sin syge søn, som var diagnosticeret med Aspergers syndrom. Dagplejeren startede plejeorloven den 1. marts 2009.
Tre måneder senere valgte kommunen, hvor dagplejeren var ansat, at afskedige dagplejeren som led i en nedskæringsrunde. Kommunen begrundede afskedigelsen med, at det var pædagogisk uforsvarligt at flytte børn fra én dagplejer til en anden ukendt dagplejer, og at valget faldt på den pågældende dagplejer, fordi hun havde været fraværende i en længere periode.
Kvinden mente imidlertid, at hun var beskyttet af forskelsbehandlingsloven, fordi hun var på orlov for at passe sit handicappede barn, og hun mente dermed, at afskedigelsen var udtryk for ulovlig forskelsbehandling.
Forskel på direkte og indirekte forskelsbehandling
Der findes to typer forskelsbehandling, nemlig direkte og indirekte. Direkte forskelsbehandling gælder i de tilfælde, hvor en person behandles ringere på grund af eksempelvis et handicap. I ovennævnte tilfælde ville der være tale om direkte forskelsbehandling, hvis kommunen havde begrundet fyringen med, at dagplejeren havde et barn, der var handicappet. Direkte forskelsbehandling er altid ulovligligt.
Indirekte forskelsbehandling gælder, når man ud fra et umiddelbart neutralt kriterium stiller en medarbejder, der eksempelvis er handicappet, ringere end de andre medarbejdere. Indirekte forskelsbehandling er som udgangspunkt ulovligt, med mindre forskelsbehandlingen kan begrundes objektivt i et sagligt formål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt.
Landsretten: Dagplejeren blev indirekte forskelsbehandlet
Landsretten fandt, at dagplejeren blev udsat for indirekte forskelsbehandling, fordi fyringen var begrundet i hendes fravær, og da hendes fravær skyldtes sønnens handicap. Kommunen kunne ikke godtgøre, at der lå en saglig og objektiv årsag til grund for, at valget faldt på den pågældende dagplejer.
Landsretten mente derfor, at der var sket ulovlig forskelsbehandling, og dagplejeren blev tilkendt en godtgørelse på lidt over 300.000 kroner.
IUNO mener
EU-domstolen har i en tidligere sag om direkte forskelsbehandling slået fast, at det er ulovlig forskelsbehandling, når en medarbejder bliver behandlet ringere end andre ansatte, fordi medarbejderen har et barn med et handicap og selv står for hovedparten af plejen. Den nye dom fra Østre Landsret viser, at dette også er tilfældet, når der er tale om indirekte forskelsbehandling.
IUNO anbefaler, at man altid er opmærksom på reglerne om forskels- og ligebehandling i forbindelse med afskedigelser og fyringsrunder. Sagen her viser, at man i nogle tilfælde også skal tage hensyn til, om medarbejderen har familiemedlemmer, som er omfattet af beskyttelsesreglerne.
[Østre Landsrets dom af 26. februar 2015 - Sag B-1966-13]

Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant