DA
Litigation

Ny lov om retsafgifter er trådt i kraft

logo
Juranyt
calendar 2. november 2021
globus Danmark

Den 1. oktober 2021 trådte den nye lov om retsafgifter i kraft. Loven indeholder en række ændringer, som skal gøre reglerne mere simple, så de bliver lettere at forstå og anvende. Reglerne betyder blandt andet, at retsafgiften fremover skal bestemmes ud fra et fastsat beløb i stedet for en procentsats. Den nye lov ændrer derfor på, hvor meget virksomheder skal betale i retsafgift og øger samtidig motivationen for forlig.

En ny lov om retsafgifter er netop trådt i kraft. Med den nye lov skal retsafgiften ikke længere beregnes som en procentsats af sagens værdi, men i stedet for beregnes ud fra faste beløb. På den måde vil det være nemmere for virksomheder at finde ud af, hvad retsafgiften ender på. Derudover kan virksomheder slippe helt for at betale den høje retsafgift, når de lægger sag an, og hvis de senere indgår forlig.

Faste retsafgifter og bedre vilkår ved forlig

Den nye lov har for det første betydning for den retsafgift, der skal betales, når virksomheder lægger sag an. Der indføres nemlig som noget nyt et fast beløb, der afhænger af, om sagens værdi er lavere eller højere end 100.000 kr. Hvis sagens værdi for eksempel er under 100.000 kr., eller hvis den ikke har nogen økonomisk værdi, skal der kun betales 750 kr. i retsafgift. Hvis sagens værdi derimod er over 100.000 kr., vil retsafgiften være på 1.500 kr.

Efter de gamle regler kunne virksomheder i nogle tilfælde nøjes med at betale 500 kr. i retsafgift. Men i andre tilfælde kunne retsafgiften løbe helt op i 75.000 kr., fordi retsafgiften blandt andet afhang af sagens værdi.

For det andet gælder der nye regler for den retsafgift, der skal betales for hovedforhandlingen (den såkaldte ”berammelsesafgift”). Retsafgiften vil fremover også bestå af et fast beløb, der afhænger af sagens værdi. De nye faste beløb er bygget op som en trappemodel, og retsafgiften vil derfor stige gradvist, jo mere sagen er værd. For sager med en mindre værdi på for eksempel 150.000 kr. vil retsafgiften være 3.000 kr., mens retsafgiften i sager af større økonomisk værdi kan nå op på 160.000 kr.

Den nye lov vil også have stor betydning for de sager, hvor der bliver indgået forlig lige inden hovedforhandlingen. Det skyldes, at der fremover ikke skal betales retsafgift for hovedforhandlingen, hvis sagen bortfalder senest to uger inden hovedforhandlingen, for eksempel fordi parterne har indgået et forlig. Efter de gamle regler skulle sagen være bortfaldet senest 6 uger før hovedforhandlingen, før der ikke skulle betales retsafgift. De ny regler giver derfor en stærkere motivation for virksomheder til at indgå forlig i forbindelse med hovedforhandlingen og dens forberedelse.

Hvis en virksomhed har lagt sag an inden den 1. oktober 2021, hvor de nye regler trådte i kraft, så gælder den nye lov ikke.

IUNO mener

De nye regler betyder, at det for virksomheder med sager af større økonomisk værdi vil være nemmere og billigere at lægge sag an. Det skyldes, at retsafgiften ved sagens anlæg bliver mindre end efter de gamle regler, og at retsafgift for hovedforhandlingen, der er den højeste retsafgift, først skal betales senere under sagen. Derudover har virksomheder længere tid til at indgå forlig, uden samtidig at skulle betale den høje retsafgift for hovedforhandlingen.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber sætter sig godt ind i de nye regler og får lavet det nødvendige overblik over, hvilken betydning de nye regler har for betaling af retsafgift ved sagens anlæg og senere i forbindelse med hovedforhandlingen. Samtidig skal virksomheder og forsikringsselskaber være opmærksomme på, at sager af en begrænset økonomisk værdi fremover vil være dyrere at lægge an, mens det vil være billigere at lægge sager af stor økonomisk værdi an. Ved tvivl bør virksomheder altid søge juridisk rådgivning.

[Lov nr. 425 om retsafgifter af 16. marts 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
Litigation HR-jura

24. januar 2024

Arbejdsmiljørepræsentanter får længere opsigelsesvarsel

logo
Litigation HR-jura

12. december 2023

Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet

logo
Litigation HR-jura

28. november 2023

Nye domme fra Højesteret om ophør af tabt arbejdsfortjeneste

logo
Litigation HR-jura

14. november 2023

Nyt lovforslag introducerer ny arbejdsskadereform

logo
Litigation HR-jura

26. september 2023

Medarbejder fik ikke erstatning for papkassefald

Holdet

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner