Ny principiel dom om beregning af differencetabserstatning

En medarbejder i flexjob var kommet til skade med sin højre hånd ved en ulykke på sit arbejde. Ulykken blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der anerkendte skaden som en arbejdsskade med et foreløbigt tab af erhvervsevne på 25 %. Medarbejderen fik herefter udbetalt et fast månedligt beløb. Et halvt år senere blev erhvervsevnetabet nedsat til mindre end 15 % og udbetalingerne stoppede.

Medarbejderen rejste krav om erstatning for tab af erhvervsevne samt godtgørelse for svie og smerte mod sin arbejdsgiver ved Retten i Århus. Retten fandt, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig, men at erstatningskravet skulle reduceres til halvdelen, da medarbejderen selv havde været delvist skyld i skaden.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf efterfølgende endelig afgørelse om erhvervsevnetabet, hvor erhvervsevnetabet var under 15 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring meddelte medarbejderen, at han derfor ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Medarbejderen anmodede herefter Center for Private Erstatningssager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en vejledende udtalelse vedrørende tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven. Den blev fastsat til 35 %.

Medarbejderen opgjorde på den baggrund sit differencekrav for erhvervsevnetab over for arbejdsgiveren til 745.169 kr., som arbejdsgiveren reducerede til halvdelen. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring allerede havde udbetalt 58.208 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne, fratrak arbejdsgiveren dette beløb og udbetalte 314.376 kr. til medarbejderen.

Arbejdsgiveren opgjorde altså kravet således:

• Erhvervsevnetab ifølge erstatningsansvarsloven: 745.169 kr.
• 50 % reduktion på grund af egen skyld: 372.584 kr.
• I alt 372.584 kr.
• Udbetalt efter arbejdsskadesikringsloven: 58.208 kr.
• Erstatningskrav 314.376 kr.

Medarbejderen var dog ikke enig i opgørelsen og mente, at kravet først skulle reduceres på grund af egen skyld, efter at udbetalingerne i henhold til arbejdsskadesikringsloven var trukket fra.

Medarbejderen opgjorde altså kravet således:

• Erhvervsevnetab ifølge erstatningsansvarsloven: 745.169 kr.
• Udbetalt efter arbejdsskadesikringsloven: 58.208 kr.
• I alt 686.960 kr.
• 50 % reduktion på grund af egen skyld: 343.480 kr.
• Erstatningskrav 343.480 kr. 

Ifølge medarbejderens opgørelse manglede arbejdsgiveren at betale 29.104 kr., og medarbejderen lagde derfor sag an vedrørende restkravet. Da sagen var principiel, startede den i Vestre Landsret, der skulle tage stilling til, hvordan kravet skulle opgøres.

Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er en social sikring

I sin afgørelse henviste landsretten til en tidligere lovrevision af erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven og forarbejderne hertil. Ved revisionen fjernede man muligheden for, at dem, der udbetalte ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, efterfølgende kunne rejse regreskrav mod skadevolderen. Årsagen var, at sådanne ydelser var og er en del af det sociale sikringssystem. Udgifterne hertil skal derfor bæres af samfundets medlemmer og ikke af de individuelle skadevoldere. Som konsekvens heraf mente man, at erstatningskravet først skal nedsættes på grund af egen skyld, efter eventuelle ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er udbetalt. Ydelser efter arbejdsskadesikringsloven vil på denne måde både komme arbejdsgiveren og medarbejderen til gode og ikke kun arbejdsgiveren.

Vestre Landsret fandt derfor, at det var medarbejderens opgørelse, der var den rigtige. Dette stemmer i øvrigt overens med, at medarbejdere ikke kan rejse differencekrav mod deres arbejdsgiver efter erstatningsansvarsloven, før spørgsmålet om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er afgjort.

IUNO mener

Sagen er principiel og viser, hvordan man håndterer spørgsmålet om egen skyld, når man beregner differencetabserstatningen i arbejdsskadesager.

Som sagen viser, skal man først opgøre det samlede erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven. Herefter fratrækkes ydelser udbetalt efter arbejdsskadesikringsloven. Det tilbageværende restkrav, som kan rettes mod arbejdsgiveren, reduceres herefter med graden af egen skyld. Det er uvist om sagen er anket.

[Vestre Landsrets dom af 11. december 2017]