DA
HR-jura

Ny vejledning om kønskvoter i danske virksomheder

logo
Juranyt
calendar 8. marts 2016
globus Danmark

Regeringen har netop lavet en ny vejledning, som lemper reglerne for kønssammensætningen i landets bestyrelser. Den nye vejledning kommer efter kritik fra IUNO, som i Børsen har påpeget, at virksomhederne er bundet af kvoter, fordi de er tvunget til hele tiden at fastsætte nye måltal for kønsfordelingen i bestyrelserne, indtil de når en ligelig kønsfordeling på 60/40. Den nye vejledning bliver formentlig offentliggjort i denne uge.

IUNO har skrevet et indlæg i Børsen, som har sat gang i debatten om, hvorvidt danske virksomheder er bundet af kønskvoter i bestyrelserne. Ja desværre, mener IUNO.

Selskabsloven foreskriver, at bestyrelsen i statsejede og børsnoterede selskaber samt kapitalselskaber af en vis størrelse skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Bestyrelsen skal samtidig opstille en tidshorisont for måltallet.

Når virksomhederne opnår deres måltal, skal de opstille nye måltal, som ifølge Erhvervsstyrelsen vejledning skal være højere end de tidligere måltal. Virksomhederne slipper først for at fremsætte måltal, når de opnår en ligelig kønsfordeling i bestyrelserne på 60/40. Det vil i princippet sige, at de er bundet af kønskvoter.

Tag for eksempel en mandsdomineret branche som slagteribranchen. Her er det vanskeligt at opnå en ligelig kønsfordeling, men ikke desto mindre er slagterierne forpligtet til hele tiden at fastsætte ambitiøse måltal, hvad end måltallene er realistiske eller ej.

Professor og dr.jur. ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen, er enig i, at loven ligner ”kønskvoter ad bagvejen”. I et debatindlæg i Børsen opfordrer han derfor minister Ellen Trane Nørby til at svare på, om ”loven om måltal virkelig skal forstås som en tvang til at realisere kønskvoter, ja eller nej?”

Det samme mener Børsens leder, som opfordrer ministeren til at tage stilling til kritikken: ”Ministeren skylder nu først og fremmest virksomhederne et svar på det juridiske: Har vi kvoter eller ej? Og så bør ministeren foreslå, at vi dropper måltallene. Erhvervslivet bliver ikke et bedre sted på grund af dem.”

Ministeren: Danmark har ikke kønskvoter

Minister Ellen Trane Nørbys svar er nej, ”danske virksomheder er ikke og vil ikke blive pålagt kvindekvoter af regeringen. Hverken ad bagdøren eller gennem fordøren.”

I kølvandet på debatten har ministeren udarbejdet en ny vejledning for fastsættelse af måltal for kønssammensætningen, som forventes at blive offentliggjort i denne uge. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil den nye vejledning ikke indeholde et krav om, at der skal fastsættes nyt måltal ved indfrielse af virksomhedens måltal. Camilla Hesselby, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, siger til Mandag Morgen, at ”der er tale om fleksible regler, der ikke fastsætter en fast andel for det underrepræsenterede køn. Derfor indeholder reglerne heller ikke en forpligtelse til at fastsætte et nyt måltal, når virksomheden når det først fastsatte måltal."

IUNO mener

Det er hensigtsmæssigt, at virksomhederne selv har lov til at fastsætte realistiske og ambitiøse måltal for kønsfordelingen, da en rigid fastsættelse af et bestemt måltal kan være svært at imødekomme inden for alle brancher.

Det bliver spændende at se, hvad den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen præcis foreskriver, og vi vender tilbage, når vejledningen er udkommet.

IUNO har skrevet et indlæg i Børsen, som har sat gang i debatten om, hvorvidt danske virksomheder er bundet af kønskvoter i bestyrelserne. Ja desværre, mener IUNO.

Selskabsloven foreskriver, at bestyrelsen i statsejede og børsnoterede selskaber samt kapitalselskaber af en vis størrelse skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Bestyrelsen skal samtidig opstille en tidshorisont for måltallet.

Når virksomhederne opnår deres måltal, skal de opstille nye måltal, som ifølge Erhvervsstyrelsen vejledning skal være højere end de tidligere måltal. Virksomhederne slipper først for at fremsætte måltal, når de opnår en ligelig kønsfordeling i bestyrelserne på 60/40. Det vil i princippet sige, at de er bundet af kønskvoter.

Tag for eksempel en mandsdomineret branche som slagteribranchen. Her er det vanskeligt at opnå en ligelig kønsfordeling, men ikke desto mindre er slagterierne forpligtet til hele tiden at fastsætte ambitiøse måltal, hvad end måltallene er realistiske eller ej.

Professor og dr.jur. ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen, er enig i, at loven ligner ”kønskvoter ad bagvejen”. I et debatindlæg i Børsen opfordrer han derfor minister Ellen Trane Nørby til at svare på, om ”loven om måltal virkelig skal forstås som en tvang til at realisere kønskvoter, ja eller nej?”

Det samme mener Børsens leder, som opfordrer ministeren til at tage stilling til kritikken: ”Ministeren skylder nu først og fremmest virksomhederne et svar på det juridiske: Har vi kvoter eller ej? Og så bør ministeren foreslå, at vi dropper måltallene. Erhvervslivet bliver ikke et bedre sted på grund af dem.”

Ministeren: Danmark har ikke kønskvoter

Minister Ellen Trane Nørbys svar er nej, ”danske virksomheder er ikke og vil ikke blive pålagt kvindekvoter af regeringen. Hverken ad bagdøren eller gennem fordøren.”

I kølvandet på debatten har ministeren udarbejdet en ny vejledning for fastsættelse af måltal for kønssammensætningen, som forventes at blive offentliggjort i denne uge. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil den nye vejledning ikke indeholde et krav om, at der skal fastsættes nyt måltal ved indfrielse af virksomhedens måltal. Camilla Hesselby, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, siger til Mandag Morgen, at ”der er tale om fleksible regler, der ikke fastsætter en fast andel for det underrepræsenterede køn. Derfor indeholder reglerne heller ikke en forpligtelse til at fastsætte et nyt måltal, når virksomheden når det først fastsatte måltal."

IUNO mener

Det er hensigtsmæssigt, at virksomhederne selv har lov til at fastsætte realistiske og ambitiøse måltal for kønsfordelingen, da en rigid fastsættelse af et bestemt måltal kan være svært at imødekomme inden for alle brancher.

Det bliver spændende at se, hvad den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen præcis foreskriver, og vi vender tilbage, når vejledningen er udkommet.

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Lignende

logo
HR-jura

20. juni 2025

Ny lov indfører højere bødeniveauer og entreprenørstop på byggepladser

logo
HR-jura

19. juni 2025

Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel

logo
HR-jura

12. juni 2025

Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat