Nye regler om registrering af arbejdstid på vej
Et udkast til lovforslag om nye regler om tidsregistrering er for nyligt sendt i høring. De nye regler vil som udgangspunkt gælde for alle og betyder blandt andet, at virksomheder skal implementere et tidsregistreringssystem. Reglerne introducerer også undtagelser til blandt andet 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Der er lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Del video
Det nye lovforslag indeholder et krav om, at virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem på arbejdspladsen. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder reglerne om arbejdstid. Det nye system skal derfor registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Systemet skal overholde nogle specifikke krav:
- Medarbejdere skal have adgang til deres egne oplysninger
- Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af hver referenceperiode
Ingen regler uden undtagelser
Det er foreslået, at to grupper bliver undtaget fra de nye regler om registrering af arbejdstid, 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det gælder når medarbejdere:
- ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
- selv kan fastsætte deres arbejdstid
Loven kan desuden fraviges for visse medarbejdere, der er omfattet af overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.
Medmindre medarbejderen er undtaget, gælder den såkaldte 48-timers regel stadig efter de nye regler. Reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.
Det er et krav, at virksomheder skriver i ansættelseskontrakten, at 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde ikke finder anvendelse
IUNO mener
Det vidtgående krav om tidsregistrering kommer til at være en økonomisk og administrativ byrde for virksomheder. Som noget nyt giver reglerne til gengæld klarere rammer for at fravige 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde.
IUNO anbefaler, at virksomheder allerede nu tager stilling til, hvordan de vil indføre et tidsregistreringssystem. Ud over de ansættelsesretlige regler skal tidsregistreringssystemet også overholde de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har det stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis. Selvom de mulige nye regler kun for nyligt er sendt i høring, er der lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.
De nye regler kommer i kølvandet på en EU-dom fra 2019, der fastslog udgangspunktet om, at virksomheder skal registrere deres medarbejders arbejdstid. Vi har tidligere skrevet om dommen her.
[Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter af den 14. september 2023]
Det nye lovforslag indeholder et krav om, at virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem på arbejdspladsen. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder reglerne om arbejdstid. Det nye system skal derfor registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Systemet skal overholde nogle specifikke krav:
- Medarbejdere skal have adgang til deres egne oplysninger
- Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af hver referenceperiode
Ingen regler uden undtagelser
Det er foreslået, at to grupper bliver undtaget fra de nye regler om registrering af arbejdstid, 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det gælder når medarbejdere:
- ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
- selv kan fastsætte deres arbejdstid
Loven kan desuden fraviges for visse medarbejdere, der er omfattet af overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.
Medmindre medarbejderen er undtaget, gælder den såkaldte 48-timers regel stadig efter de nye regler. Reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.
Det er et krav, at virksomheder skriver i ansættelseskontrakten, at 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde ikke finder anvendelse
IUNO mener
Det vidtgående krav om tidsregistrering kommer til at være en økonomisk og administrativ byrde for virksomheder. Som noget nyt giver reglerne til gengæld klarere rammer for at fravige 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde.
IUNO anbefaler, at virksomheder allerede nu tager stilling til, hvordan de vil indføre et tidsregistreringssystem. Ud over de ansættelsesretlige regler skal tidsregistreringssystemet også overholde de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har det stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis. Selvom de mulige nye regler kun for nyligt er sendt i høring, er der lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.
De nye regler kommer i kølvandet på en EU-dom fra 2019, der fastslog udgangspunktet om, at virksomheder skal registrere deres medarbejders arbejdstid. Vi har tidligere skrevet om dommen her.
[Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter af den 14. september 2023]
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant