DA
HR-jura

Nye regler om registrering af arbejdstid på vej

logo
Juranyt
calendar 1. oktober 2023
globus Danmark

Et udkast til lovforslag om nye regler om tidsregistrering er for nyligt sendt i høring. De nye regler vil som udgangspunkt gælde for alle og betyder blandt andet, at virksomheder skal implementere et tidsregistreringssystem. Reglerne introducerer også undtagelser til blandt andet 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Der er lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Del video

Det nye lovforslag indeholder et krav om, at virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem på arbejdspladsen. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder reglerne om arbejdstid. Det nye system skal derfor registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Systemet skal overholde nogle specifikke krav:

  • Medarbejdere skal have adgang til deres egne oplysninger
  • Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af hver referenceperiode

Ingen regler uden undtagelser

Det er foreslået, at to grupper bliver undtaget fra de nye regler om registrering af arbejdstid, 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det gælder når medarbejdere:

  • ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
  • selv kan fastsætte deres arbejdstid

Loven kan desuden fraviges for visse medarbejdere, der er omfattet af overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.

Medmindre medarbejderen er undtaget, gælder den såkaldte 48-timers regel stadig efter de nye regler. Reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.

Det er et krav, at virksomheder skriver i ansættelseskontrakten, at 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde ikke finder anvendelse

IUNO mener

Det vidtgående krav om tidsregistrering kommer til at være en økonomisk og administrativ byrde for virksomheder. Som noget nyt giver reglerne til gengæld klarere rammer for at fravige 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde.

IUNO anbefaler, at virksomheder allerede nu tager stilling til, hvordan de vil indføre et tidsregistreringssystem. Ud over de ansættelsesretlige regler skal tidsregistreringssystemet også overholde de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har det stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis. Selvom de mulige nye regler kun for nyligt er sendt i høring, er der lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.

De nye regler kommer i kølvandet på en EU-dom fra 2019, der fastslog udgangspunktet om, at virksomheder skal registrere deres medarbejders arbejdstid. Vi har tidligere skrevet om dommen her.

[Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter af den 14. september 2023]

Det nye lovforslag indeholder et krav om, at virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem på arbejdspladsen. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder reglerne om arbejdstid. Det nye system skal derfor registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Systemet skal overholde nogle specifikke krav:

  • Medarbejdere skal have adgang til deres egne oplysninger
  • Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af hver referenceperiode

Ingen regler uden undtagelser

Det er foreslået, at to grupper bliver undtaget fra de nye regler om registrering af arbejdstid, 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det gælder når medarbejdere:

  • ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
  • selv kan fastsætte deres arbejdstid

Loven kan desuden fraviges for visse medarbejdere, der er omfattet af overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.

Medmindre medarbejderen er undtaget, gælder den såkaldte 48-timers regel stadig efter de nye regler. Reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.

Det er et krav, at virksomheder skriver i ansættelseskontrakten, at 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde ikke finder anvendelse

IUNO mener

Det vidtgående krav om tidsregistrering kommer til at være en økonomisk og administrativ byrde for virksomheder. Som noget nyt giver reglerne til gengæld klarere rammer for at fravige 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde.

IUNO anbefaler, at virksomheder allerede nu tager stilling til, hvordan de vil indføre et tidsregistreringssystem. Ud over de ansættelsesretlige regler skal tidsregistreringssystemet også overholde de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har det stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis. Selvom de mulige nye regler kun for nyligt er sendt i høring, er der lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.

De nye regler kommer i kølvandet på en EU-dom fra 2019, der fastslog udgangspunktet om, at virksomheder skal registrere deres medarbejders arbejdstid. Vi har tidligere skrevet om dommen her.

[Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter af den 14. september 2023]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Johan

Gustav Dein

Associate

Lignende

logo
HR-jura

11. april 2025

Virksomheder skal informere om masseafskedigelser, før de gælder

logo
HR-jura

4. april 2025

Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

logo
HR-jura

21. marts 2025

Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination

logo
HR-jura

14. marts 2025

Systematisk tidssnyd kostede tre medarbejdere jobbet

logo
HR-jura

6. marts 2025

Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat