DA
HR-jura

Ophævelse af elevaftale udløste både erstatning efter funktionærloven og kompensation efter erhvervsuddannelsesloven

logo
Juranyt
calendar 24. marts 2014
globus Danmark

Højesteret har netop afsagt en dom, der ændrer Tvistighedsnævnets praksis vedrørende erstatning og kompensation for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftaler. Ændringen medfører, at elever, der er omfattet af funktionærloven, nu både kan rejse krav om erstatning efter denne lov og om kompensation efter erhvervsuddannelsesloven.

En tandlæge havde indgået en uddannelsesaftale med en klinikassistentelev. Eleven, der var omfattet af funktionærloven, kunne ikke enes med en anden elev, og tandlægen besluttede derfor at ophæve uddannelsesaftalen. Eleven mente, at ophævelsen var uberettiget og indbragte derfor sagen for Tvistighedsnævnet.

Tvistighedsnævnets praksis siden 2008

Parterne indgik efterfølgende en aftale om, at opsigelsen ikke var berettiget, og spørgsmålet var herefter udelukkende, om eleven havde ret til erstatning både efter funktionærloven og erhvervsuddannelsesloven.

Siden en højesteretsdom fra 2008 har det været Tvistighedsnævnets faste praksis, at elever, der er omfattet af funktionærloven, kun får erstatning efter denne lov. Et splittet Tvistighedsnævn – fire mod tre – fulgte i denne sag sin egen praksis og kom frem til, at eleven kun havde krav på erstatning efter funktionærloven.

Sagen blev efterfølgende anket til landsretten, der kom frem til samme resultat.

Højesteret ændrer på praksis

Ifølge Højesteret var der imidlertid tale om to forskellige ydelser. Beløbet efter funktionærloven dækker nemlig kun mistet lønindtægt, mens kompensationen efter erhvervsuddannelsesloven tillige dækker bl.a. godtgørelse for manglende eller forsinket uddannelse samt forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse. At der er tale om to forskellige ydelser betyder - ifølge Højesteret - at den ene ydelse ikke kan udelukke den anden. Der skal dog ved udmåling af kompensationen tages hensyn til, om eleven er tilkendt erstatning efter funktionærloven. Højesteret ændrer herved på Tvistighedsnævnets praksis.

I sagen gav Højesteret eleven medhold, men fastsatte elevens kompensation under hensyn til, at hun allerede havde fået erstatning efter funktionærloven.

IUNO mener

IUNO anbefaler, at man ved ansættelse af elever er opmærksom på, hvilken type elev man har med at gøre, og hvilken beskyttelse den enkelte type elev har.  Man skal som arbejdsgiver være opmærksom på, at elever er særligt beskyttede mod opsigelse. De første 3 måneder er det muligt som arbejdsgiver at stoppe elevforholdet, men derefter kan en ophævelse kun ske ved gensidig aftale eller i tilfælde af grov misligholdelse fra elevens side.

Virksomheden bør af samme grund være påpasselig med at ansætte elever og lærlinge i perioder, hvor virksomheden står over for mulige tilpasninger eller omstruktureringer.

[Højesterets dom af 6. marts 2014 - Sag 195/2012]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Lignende

logo
HR-jura

20. juni 2025

Ny lov indfører højere bødeniveauer og entreprenørstop på byggepladser

logo
HR-jura

19. juni 2025

Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel

logo
HR-jura

12. juni 2025

Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat