Provision skal indgå i lønnen under ferie
EU-domstolen har netop afgjort, at en medarbejders provision skal indgå i beregningen af den årlige ferieløn. Kommende afgørelser vil vise, om det samme gælder andre beløb som eksempelvis overtidsbetaling og bonusser.
En salgskonsulent har netop fået medhold fra EU-domstolen i, at hans løn under ferie skulle beregnes ud fra både sædvanlig grundløn og provisionsløn. Sagen startede, da salgskonsulenten kun fik sin grundløn under ferie, selvom hans sædvanlige løn bestod af to dele, nemlig en grundløn og en provisionsløn, som varierede efter det realiserede salg.
Da salgskonsulenten ikke kunne indgå nye aftaler og følge op på potentielle kunder under sin ferie, optjente han ikke provision i denne periode, men han mente alligevel, at provisionen skulle indgå i lønnen under ferien. Han lagde derfor sag an ved den engelske domstol.
Da retten til ferie er reguleret i et EU-direktiv, valgte den engelske domstol at spørge EU-domstolen, om der i EU-retten var et krav om, at provision skulle indregnes i lønnen under ferie, og ud fra hvilke principper det skulle gøres.
Medarbejdere må ikke afskrækkes fra at holde ferie
EU-domstolen udtalte indledningsvist, at medarbejdere skal modtage deres normale løn under ferie, fordi formålet med EU-reglerne blandt andet er, at økonomiske konsekvenser ikke må afskrække medarbejderne fra at holde ferie. Domstolen anførte, at det kan afskrække nogle medarbejdere fra at holde ferie, hvis de ikke modtager deres normale løn i ferieperioden – især når provisionen i gennemsnit udgør mere end 60 % af den samlede løn, som det var tilfældet for salgskonsulenten.
Domstolen mente, at det var i strid med formålet med EU’s krav om at holde ferie ikke at inddrage medarbejderens provisionsløn i lønnen under ferie. EU-domstolen fastslog derfor, at lønnen under ferie skulle beregnes ud fra både grundløn og provisionsløn, som afhang af medarbejderens salgsresultater.
Ferie med løn i Danmark
I den danske ferielov er det forudsat – i lighed med EU-retten – at den provisionslønnede medarbejder skal have udbetalt sædvanlig provision under ferie, men ferieloven stiller ikke krav om, at eksempelvis overtidsbetaling og bonus også skal indgå i ferielønnen. Til gengæld står der, at medarbejderen skal have den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet.
Sagen om salgskonsulenten er interessant, fordi den viser, at en medarbejder skal modtage sin normale løn under ferie, hvilket ikke nødvendigvis begrænser sig til grundløn og provisionsløv. Provision har nemlig meget til fælles med visse former for bonusser, ligesom visse bonusser bliver udbetalt på en så regelmæssig basis, at de i realiteten kan anses som en del af den normale løn.
Det kan derfor ikke udelukkes, at EU-domstolen i en lignende sag vil give medarbejderne ret i, at de skal modtage deres sædvanlige bonus, når de er på ferie. Det gælder især i de tilfælde, hvor det vil afskrække medarbejderne fra at holde ferie, hvis de ikke modtager deres bonus, hvilket ville være tilfældet med en bonus, der er direkte afhængig af medarbejderens personlige salg. Det samme gælder i øvrigt for overtidsbetaling.
IUNO mener
EU-domstolen har endnu ikke har taget stilling til, om eksempelvis bonusser og overtidsbetaling skal indgå i ferielønnen, og det fremgår heller ikke af den danske lovgivning, men det kan som sagt ikke udelukkes, at EU-domstolen i kommende sager finder frem til, at de skal omfattes.
IUNO anbefaler derfor, at virksomheder fortsat holder sig til den danske ferielov, som alene giver ret til sædvanlig provision under ferie, men virksomhederne skal samtidig indstille sig på, at lønnen under ferie muligvis på et senere tidspunkt skal inkludere flere ydelser end dem, der direkte fremgår af den danske lovgivning, her i blandt bonusser og overtidsbetaling.
[EU-domstolens dom af 22. maj 2014 – Sag C-539/12]

Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant