Regler for rygning på arbejdspladsen præciseret i ny bekendtgørelse
Virksomheden skal sætte synlige skilte op, hvis den har rygerum eller -kabiner, ligesom den skal kunne begrunde et totalt rygeforbud med driftsmæssige forhold. Det er nogle af de regler, den nye bekendtgørelse nu ridser op.
Lov om røgfri miljøer blev indført i 2007 for at sikre, at ingen medarbejdere udsættes for passiv rygning i arbejdstiden, og at virksomheder aktivt sørger for at få indført en fælles rygepolitik. En sådan rygepolitik skal være skriftlig, og det skal klart fremgå, hvor der må ryges, og hvad konsekvenserne af ikke at følge politikken er.
Som udgangspunkt må der ikke ryges indendørs på arbejdspladsen. Det er dog muligt for den enkelte virksomhed at tillade, at der må ryges i rum, der er indrettet som rygerum og i rygekabiner.
Rygerum kræver skiltning
I tråd med loven fastslår en ny bekendtgørelse, at hvis en virksomhed har rygerum eller rygekabiner, skal den informere med synlig skiltning, at luften i omgivelserne uden for rummet eller rygekabinen kan være sundhedsskadelig. Et sådant skilt, som Sundhedsstyrelsen udleverer gratis, skal opsættes et synligt sted, så det er muligt for medarbejderne at læse budskabet.
Totalt forbud skal begrundes med driftshensyn
Hvis en virksomhed ikke ønsker at tillade rygning, er det også muligt for virksomheden at indføre et totalt rygeforbud. Dette blev slået fast sidste år af Voldsgiftsinstituttet. Den pågældende sag for Voldgiftsinstituttet handlede om en virksomhed, der havde indført et totalt rygeforbud, hvilket betød, at der hverken måtte ryges indendørs eller udendørs på arbejdspladsen. Medarbejderne mente, at dette totale rygeforbud var i strid med retten til deres privatliv.
Voldsgiftsinstituttet afgjorde, at ledelsesretten giver en virksomhed mulighed for at fastsætte regler for medarbejderens færden på arbejdspladsen. Virksomheden er dog undergivet begrænsninger, da de regler, som indføres, skal være begrundet i driftsmæssige hensyn. I den pågældende sag begrundede virksomheden rygeforbuddet i driftmæssige forhold, fordi rygning på arbejdspladsen, ifølge virksomheden, var skadende for virksomhedens image overfor kunder og omverdenen. Derudover var forbuddet begrundet i et ønske om ikke at forskelsbehandle medarbejderne.
IUNO mener
Virksomheden bør tage aktivt stilling til rygepolitikken på skrift og lade den være tilgængelig for medarbejderne.
En rygepolitik bør som minimum beskrive:
- om og hvor der må ryges på arbejdspladsen
- hvornår der må ryges
- hvilke konsekvenser det har, hvis man overtræder rygepolitiken.
Har virksomheden allerede etableret rygerum eller rygekabiner, bør den anskaffe sig et gratis skilt fra Sundhedsstyrelsen og opsætte det synligt for medarbejderne. Hvis virksomheden ønsker, at der for fremtiden skal gælde et aboslut forbud mod rygning, er dette muligt, så længe virksomheden begrunder det i deres driftsmæssige forhold.
[Bekendtgørelse 2012-08-07 nr. 832 om skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner på arbejdspladser]
Lov om røgfri miljøer blev indført i 2007 for at sikre, at ingen medarbejdere udsættes for passiv rygning i arbejdstiden, og at virksomheder aktivt sørger for at få indført en fælles rygepolitik. En sådan rygepolitik skal være skriftlig, og det skal klart fremgå, hvor der må ryges, og hvad konsekvenserne af ikke at følge politikken er.
Som udgangspunkt må der ikke ryges indendørs på arbejdspladsen. Det er dog muligt for den enkelte virksomhed at tillade, at der må ryges i rum, der er indrettet som rygerum og i rygekabiner.
Rygerum kræver skiltning
I tråd med loven fastslår en ny bekendtgørelse, at hvis en virksomhed har rygerum eller rygekabiner, skal den informere med synlig skiltning, at luften i omgivelserne uden for rummet eller rygekabinen kan være sundhedsskadelig. Et sådant skilt, som Sundhedsstyrelsen udleverer gratis, skal opsættes et synligt sted, så det er muligt for medarbejderne at læse budskabet.
Totalt forbud skal begrundes med driftshensyn
Hvis en virksomhed ikke ønsker at tillade rygning, er det også muligt for virksomheden at indføre et totalt rygeforbud. Dette blev slået fast sidste år af Voldsgiftsinstituttet. Den pågældende sag for Voldgiftsinstituttet handlede om en virksomhed, der havde indført et totalt rygeforbud, hvilket betød, at der hverken måtte ryges indendørs eller udendørs på arbejdspladsen. Medarbejderne mente, at dette totale rygeforbud var i strid med retten til deres privatliv.
Voldsgiftsinstituttet afgjorde, at ledelsesretten giver en virksomhed mulighed for at fastsætte regler for medarbejderens færden på arbejdspladsen. Virksomheden er dog undergivet begrænsninger, da de regler, som indføres, skal være begrundet i driftsmæssige hensyn. I den pågældende sag begrundede virksomheden rygeforbuddet i driftmæssige forhold, fordi rygning på arbejdspladsen, ifølge virksomheden, var skadende for virksomhedens image overfor kunder og omverdenen. Derudover var forbuddet begrundet i et ønske om ikke at forskelsbehandle medarbejderne.
IUNO mener
Virksomheden bør tage aktivt stilling til rygepolitikken på skrift og lade den være tilgængelig for medarbejderne.
En rygepolitik bør som minimum beskrive:
- om og hvor der må ryges på arbejdspladsen
- hvornår der må ryges
- hvilke konsekvenser det har, hvis man overtræder rygepolitiken.
Har virksomheden allerede etableret rygerum eller rygekabiner, bør den anskaffe sig et gratis skilt fra Sundhedsstyrelsen og opsætte det synligt for medarbejderne. Hvis virksomheden ønsker, at der for fremtiden skal gælde et aboslut forbud mod rygning, er dette muligt, så længe virksomheden begrunder det i deres driftsmæssige forhold.
[Bekendtgørelse 2012-08-07 nr. 832 om skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner på arbejdspladser]
Modtag vores nyhedsbrev

Anders
Etgen Reitz
Partner, advokatLignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant