Sagligt at opsige ældre ingeniører da deres opgaver faldt bort

To ingeniører arbejdede i regionale vejcentre under Vejdirektoratet. Deres primære opgaver var at planlægge færdselssikkerhedskampagner og varetage sekretariatsfunktionen for de regionale færdselssikkerhedsudvalg. Finanslovene for 2007 til og med 2012 bevilgede midler til, at Vejdirektoratet varetog disse arbejdsopgaver. Men i Finansloven for 2013 udgik bevillingen.

Konsekvensen var, at Vejdirektoratet skulle reducere sine lønsumsudgifter og gennemføre en organisationsændring. Vejdirektoratet meddelte hurtigt dette til samtlige ansatte. Det fremgik, at man samlede de hidtidige seks vejcentre i tre større enheder, og at arbejdet med færdselssikkerhedskampagner og sekretariatsopgaver skulle ophøre. Der var ikke taget stilling til den fremtidige organisering af kampagnearbejdet.

Ingeniørerne, der begge havde mere end 20 års anciennitet, blev afskediget. De fik oplyst, at afskedigelseskriterierne havde været opgavebortfald.

Ingeniørerne ville omplaceres

De to ingeniører mente blandt andet, at Vejdirektoratet havde pligt til at omplacere dem, især på grund af deres lange anciennitet og høje alder.

Vejdirektoratet fremhævede, at opgavebortfald er en saglig opsigelsesgrund. Der var kun gjort undtagelser for medarbejdere omfattet af særregler, der indebærer udvidet omplaceringspligt for arbejdsgiveren. De to ingeniører var trods alder og anciennitet ikke omfattet af sådanne særregler. Vejdirektoratet havde desuden opfordret dem til at søge på interne jobopslag.

Opmanden: Ingen sammenlignelige stillinger

Konflikten endte i faglig voldgift, hvor Opmanden afgjorde sagen til fordel for Vejdirektoratet. Spørgsmålet var, om det var rimeligt begrundet at opsige de to medarbejdere som led i sparerunden, om der reelt var tale om opgavebortfald, og om der var anvendt saglige kriterier.

Afskedigelserne af de to ingeniører var et led i masseafskedigelse begrundet i nedskæringer. Afskedigelserne skyldtes, at ingeniørernes primære opgaver bortfaldt ved omorganiseringen af Vejdirektoratet, hvor sekretariatsopgaver blev indstillet for at opnå en lønsumsbesparelse. Ingeniørernes arbejde var herefter overflødigt i forhold til Vejdirektoratet.

Opmanden understregede, at det ikke var voldgiftsrettens opgave at vurdere Vejdirektoratets prioritering af opgaver i forhold til tildelte økonomiske ressourcer.

De afskedigede medarbejdere var udvalgt efter kriterier, der var fastlagt på forhånd. Opmanden påpegede, at den særlige regel om anciennitetsbeskyttelse, der er udviklet i praksis, ikke gælder på det statslige overenskomstområde. Men hensynet til lang anciennitet skal indgå i afgørelsesgrundlaget som et sagligt hensyn. Da der ikke var sammenlignelige stillinger, som ingeniørerne kunne genplaceres i, frifandt Opmanden Vejdirektoratet.

IUNO mener

Virksomheder kan som hovedregel frit vælge, hvilke medarbejdere der skal opsiges. Det er dog vigtigt at være opmærksom på de medarbejdere, der er omfattet af særlige beskyttelsesregler. I forhold til beskyttede medarbejdergrupper er arbejdsgiverens pligt til at omplacere skærpet.

Virksomheder bør på forhånd fastlægge de kriterier, som afskedigelser sker efter. Typisk vil saglige kriterier være en kombination af kvalifikationer, egnethed, jobfleksibilitet, anciennitet, sygefravær, arbejdsopgaver, tidligere advarsler samt reduktion af omkostningstunge medarbejdere.

Virksomheder bør være opmærksomme på den ”25 års-regel”, der har udviklet sig i praksis inden for LO/DA’s overenskomstområde. Reglen betyder, at der er omplaceringspligt for arbejdsgiveren i forhold til medarbejdere, der har anciennitet på 25 år og derover.

Anciennitet skal indgå som et sagligt hensyn ved udvælgelsen af medarbejdere, der skal afskediges. Det kan dog ikke stå alene, og det må derfor vurderes konkret i hvert tilfælde i forhold til de fastlagte kriterier for udvælgelsen.

IUNO anbefaler, at virksomheder, for at undgå diskriminationssager i omstruktureringssituationer, altid har saglige kriterier for udvælgelsen af de medarbejdere, der skal afskediges.