Selskabsretlige og børsretlige problemstillinger i forbindelse med coronavirussen

Forsamlingsforbuddet og konsekvenser for afholdelse af generalforsamling

Forsamlingsforbuddet har forhindret afholdelse og deltagelse i større private samt offentlige forsamlinger, arrangementer mv. med et deltagerantal på mere end 10. Forbuddet er indtil videre gældende til og med den 10. maj 2020. En af konsekvenser af forsamlingsforbuddet har været, at det for virksomheder ikke har været muligt at afholde deres ordinære generalforsamlinger i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven § 138, stk. 1. Dette har medført, at sundheds- og ældreministeren har indført en forlængelse af fristen for indsendelse af godkendt årsrapport, som er gældende for samtlige virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven.

I henhold til Fristbekendtgørelsen skal virksomheder indsende deres årsrapporter senest otte uger efter forsamlingsforbuddet ophører. Følgende betingelser skal imidlertid være opfyldt, såfremt en virksomhed ønsker at udnytte Fristbekendtgørelsen:

• Virksomheden har ikke inden forsamlingsforbuddet afholdt generalforsamling, hvor årsrapporten blev godkendt
• Virksomheden har flere end 10 stemmeberettigede ejere
• Virksomhedens vedtægter indeholder ikke hjemmel til at afholde en elektronisk generalforsamling.

Du kan læse mere om forsamlingsforbuddet her.

Udlodning af udbytte

Et selskab kan på trods af den nuværende situation deklarere udbytte til aktionærer, hvis selskabslovens regler er opfyldt. Selskabets ledelse bør dog være opmærksom på, at udlodning af udbytte ligger indenfor rammerne af, hvad der kan anses for at være økonomisk ansvarligt for selskabet med hensyn til ledelsens pligt om altid at påse, at selskabet har et ”forsvarligt kapitalgrundlag”. Denne pligt indebærer, at selskabet råder over nok likvide midler i forhold til selskabets løbende drift, men også dets fremtidige forpligtelser.

I vurderingen af hvorvidt selskabets kapitalberedskab er tilstrækkeligt, skal selskabets ledelse vurdere selskabets budgetter. Hvis selskabet er økonomisk påvirket af corona-krisen, bør selskabet overveje at lægge et nyt budget, som skal danne grundlag for ledelsens vurderingen af, hvorvidt udlodning af udbytte er forsvarligt.

Ledelsen har som følge af pligten til altid at skulle sikre et tilstrækkeligt kapitalberedskab, ret til at reducere eller helt stoppe udlodning af udbytte, også selvom generalforsamlingen har truffet en selskabsretlig beslutning om at udlodde udbytte til selskabets aktionærer. Hvis et udbytte er deklareret, er det imidlertid ikke muligt at annullere. I mangel af vedtægtsbestemmelser om dette forfalder udbytte til betaling på tidspunktet for generalforsamlingens beslutning om udlodning. Fra dette tidspunkt vil selskabets aktionærer have en fordring mod selskabet, som ville kunne tvangsinddrives.

I forhold til pengeinstitutter har Finanstilsynet givet til kende, at banksektoren under de nuværende omstændigheder bør undgå at forringe kapitalgrundlaget ved at udbetale udbytte eller foretage tilbagekøb af kapitalandele. Dette er dog alene en opfordring.

Udlodning af udbytte og kompensation for faste omkostninger

I forbindelse med den gradvise åbning af Danmark indgik folketingets partier den 18. april 2020 en aftale, som forlænger regeringens hjælpepakker til nødstedte danske virksomheder og lønmodtagere. Af aftalen fremgår det blandt andet, at kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger forlænges med en måned fra den 8. juni 2020 til den 8. juli 2020. Herudover bliver kompensationsordningen udvidet, så bl.a. tærsklen for omkostningsnedgang sænkes fra 40% til 35%, og kompensationsloftet hæves fra 60 millioner til 110 millioner kr.

Af aftalen fremgår det også, at virksomheder, som i den forlængede periode (altså indtil den 8. juli 2020) har modtaget mere end 60 millioner kr. i kompensation for faste udgifter, ikke må udlodde udbytte eller foretage tilbagekøb af egne aktier i hverken 2020 eller 2021. Hvis en virksomhed handler i strid med erklæringen, vil staten kunne kræve fuld tilbagebetaling af den udbetalte kompensation.