DA
HR-jura

Skatte-selvmål på håndboldbanen

logo
Juranyt
calendar 21. januar 2024
globus Danmark

En svensk professionel håndboldspiller var blevet lovet en løn med en lav beskatning af en dansk klub. Skatteordningen havde spillet en stor rolle i forhandlingerne om hendes kontrakt. Medarbejderen blev alligevel beskattet som normalt og fik derfor et efterbetalingskrav fra SKAT. Virksomheden blev ansvarlig for efterbetalingen, og skulle derfor kompensere medarbejderen.

En svensk professionel håndboldspiller havde en treårig kontrakt med en dansk klub. Inden kontrakten udløb blev de enige om at forlænge den med to år. Grundet virksomhedens økonomiske situation kunne de ikke give den samme løn som de sidste tre år. Tilbuddet indeholdt derfor en 20 % lavere løn.

Medarbejderen var omfattet af en skatteordning for højtlønnede medarbejdere, som gav hende en lavere beskatning. Ordningen krævede, at medarbejderen lå over et vist lønniveau. Medarbejderen og hendes agent skrev derfor en mail om, at de var bekymrede over den lavere løn.

Virksomheden bekræftede, at medarbejderen stadig ville være omfattet af ordningen, og at værdien på den lejlighed hun havde til rådighed ville indgå i lønnen. To år senere fik medarbejderen et krav om efterbetaling fra SKAT, da hun ikke havde opfyldt betingelserne for skatteordningen for højtlønnede medarbejdere.

Dyre skatteløfter

Arbejdsretten kom frem til, at klubben bar risikoen for, om medarbejderen blev beskattet efter ordningen. Virksomheden havde brugt skatterabatten som argument for at få medarbejderen til at underskrive kontrakten. Medarbejderen havde derfor besluttet sig for at blive i virksomheden på et forkert grundlag.

Det var afgørende, at medarbejderen ikke var dansk, og at virksomheden var en professionel håndboldklub. En skatterevisor havde også bekræftet virksomheden i, at det var muligt. Der var ingen grund til, at medarbejderen skulle tvivle på beregningerne, så virksomheden skulle kompensere for efterbetalingen.

IUNO mener

Sagen viser, at en virksomhed kan blive ansvarlig for en medarbejders skatteforhold. Det er eksempelvis tilfældet, hvis en medarbejder bliver lovet skattefordele eller garanteret en nettoløn.

IUNO anbefaler, at virksomheder ikke garanterer en specifik beskatning, når de forhandler løn og andre goder. En medarbejders skatteforhold vedrører som udgangspunkt ikke virksomheden, og skatteløfter kan ikke kun give anledning til problemer i ansættelseskontrakten. Det kan også blive et problem i forhold til arbejdstilladelser eller udbetaling af beløb i forbindelse med fratrædelsesaftaler eller forlig. 

[Arbejdsrettens afgørelse i sag FV2023.1205 af 5. december 2023]

En svensk professionel håndboldspiller havde en treårig kontrakt med en dansk klub. Inden kontrakten udløb blev de enige om at forlænge den med to år. Grundet virksomhedens økonomiske situation kunne de ikke give den samme løn som de sidste tre år. Tilbuddet indeholdt derfor en 20 % lavere løn.

Medarbejderen var omfattet af en skatteordning for højtlønnede medarbejdere, som gav hende en lavere beskatning. Ordningen krævede, at medarbejderen lå over et vist lønniveau. Medarbejderen og hendes agent skrev derfor en mail om, at de var bekymrede over den lavere løn.

Virksomheden bekræftede, at medarbejderen stadig ville være omfattet af ordningen, og at værdien på den lejlighed hun havde til rådighed ville indgå i lønnen. To år senere fik medarbejderen et krav om efterbetaling fra SKAT, da hun ikke havde opfyldt betingelserne for skatteordningen for højtlønnede medarbejdere.

Dyre skatteløfter

Arbejdsretten kom frem til, at klubben bar risikoen for, om medarbejderen blev beskattet efter ordningen. Virksomheden havde brugt skatterabatten som argument for at få medarbejderen til at underskrive kontrakten. Medarbejderen havde derfor besluttet sig for at blive i virksomheden på et forkert grundlag.

Det var afgørende, at medarbejderen ikke var dansk, og at virksomheden var en professionel håndboldklub. En skatterevisor havde også bekræftet virksomheden i, at det var muligt. Der var ingen grund til, at medarbejderen skulle tvivle på beregningerne, så virksomheden skulle kompensere for efterbetalingen.

IUNO mener

Sagen viser, at en virksomhed kan blive ansvarlig for en medarbejders skatteforhold. Det er eksempelvis tilfældet, hvis en medarbejder bliver lovet skattefordele eller garanteret en nettoløn.

IUNO anbefaler, at virksomheder ikke garanterer en specifik beskatning, når de forhandler løn og andre goder. En medarbejders skatteforhold vedrører som udgangspunkt ikke virksomheden, og skatteløfter kan ikke kun give anledning til problemer i ansættelseskontrakten. Det kan også blive et problem i forhold til arbejdstilladelser eller udbetaling af beløb i forbindelse med fratrædelsesaftaler eller forlig. 

[Arbejdsrettens afgørelse i sag FV2023.1205 af 5. december 2023]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

logo
HR-jura

25. februar 2024

Lønstop er ikke en dans på roser i Norden

logo
HR-jura

16. februar 2024

Nye aktieoptioner, gamle regler

logo
HR-jura

4. februar 2024

Medarbejderen kunne godt blæse og have mel i munden

logo
HR-jura

28. januar 2024

Sygefravær i Norden

logo
HR-jura

28. januar 2024

I kapløb med tiden

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner