Skjult videoovervågning af medarbejdere var ulovlig

Ledelsen i en virksomhed havde fået kendskab til, at der i et kælderrum var indrettet en såkaldt ”borgerstue”. Rummet var indrettet med borde, stole og et køleskab med øl.

Ledelsen mente, at rummet var indrettet med henblik på, at medarbejderne kunne indtage øl, selvom dette var i strid med virksomhedens alkoholpolitik. Derudover havde ledelsen mistanke om, at øllene var stjålet fra virksomhedens produktion.

Uden først at orientere medarbejderne satte virksomheden derfor et videokamera op i en måneds tid, som filmede indgangen til borgerstuen for at afklare, hvem der benyttede rummet.

Sagen angik, om virksomheden havde overtrådt Aftalen om kontrolforanstaltninger mellem DA og LO ved at have overvåget borgerstuen uden at oplyse medarbejderne om det på forhånd.

Skjult tv-overvågning omfattet af loven er altid krænkende

Efter loven om tv-overvågning skal en privat arbejdsgiver, der foretager tv-overvågning af arbejdspladsen, oplyse om det ved skiltning eller på anden tydelig måde. Denne bestemmelse blev indført for at imødegå det krænkende ved at være genstand for skjult overvågning, og loven kan ikke fraviges ved aftale.

Ifølge Arbejdsretten skal Aftalen om kontrolforanstaltninger forstås i overensstemmelse med loven om tv-overvågning. Det vil derfor være i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger, hvis lovgivningen ikke er overholdt.

Virksomheden havde ikke overholdt loven, da den ikke havde skiltet eller givet anden oplysning om den skjulte overvågning, og det var derfor også i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger at iværksætte videoovervågningen. Virksomheden kunne som følge heraf heller ikke påberåbe sig Aftalens mulighed for at undlade at oplyse medarbejderne om overvågningen, hvis formålet ellers ville forspildes, allerede fordi den hemmelige overvågning var ulovlig.

Arbejdsretten bemærkede dog, at hvis virksomheden havde oplyst medarbejderne, kunne de have iværksat overvågningen straks efter, uden at overholde 6-ugers varslingsfristen i Aftalen om kontrolforanstaltninger.

Virksomheden blev idømt en bod på 25.000 kr. Det var en skærpende omstændighed, at tv-overvågning er så indgribende en kontrolforanstaltning, at det efter særskilt lov ikke må foretages skjult. I sagen havde det været formildende, at forbuddet mod skjult overvågning ikke tydeligt fremgik af Aftalen om kontrolforanstaltninger, og at lokalet, hvor overvågningen fandt sted, havde været beliggende afsides, hvor medarbejderne sjældent befandt sig.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at skjult overvågning af medarbejdere - i strid med loven om tv-overvågning - er ulovlig, uanset at overvågningen er iværksat for at afdække tyveri eller brud på virksomhedens politikker. Iværksættelse af skjult overvågning kan således ikke ske, hvis det går videre, end loven om tv-overvågning tillader.

Afgørelsen tager ikke stilling til andre former for skjult overvågning, der falder uden for loven om tv-overvågnings anvendelsesområde. Virksomheder, som overvejer at iværksætte andre former for skjult overvågning, skal dog være opmærksomme på, at der stadig stilles krav efter Aftalen om kontrolforanstaltninger og/eller persondataloven, som skal overholdes.

For skjult overvågning, der som i denne sag har til formål at be- eller afkræfte en opstået mistanke, og hvor formålet med foranstaltningen vil være forspildt, hvis medarbejderne orienteres på forhånd, anbefaler IUNO, at virksomheden får foretaget en grundig vurdering af lovgrundlaget samt den nødvendige afvejning af interesser og hensyn i sagen, før overvågningen iværksættes.

[Arbejdsrettens dom af 2. december 2016 i sag nr. AR 2015.0315]