Søgninger på internettet kunne lægges til grund i forsikringssag
Ankenævnet for Forsikring gav et forsikringsselskab medhold i, at skadelidtes erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettiget grad. Forsikringsselskabet havde fremvist søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes egne forklaringer om sit sygdomsforløb, og skadelidte havde ikke herefter bevist, at han fortsat var dækningsberettiget.
Skadelidte var efter en blodprop i hjernen blevet førtidspensioneret i 2004. Forsikringsselskabet havde i perioden 2004-2015 udbetalt løbende ydelser til dækning af skadelidtes nedsatte erhvervsevne. Disse udbetalinger blev stoppet i april 2015, fordi selskabet ikke længere mente, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviste i den forbindelse til nogle søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes forklaringer.
Det fremgik blandt andet på en hjemmeside, at han havde været direktør i sit eget selskab siden 2012, hvor han stod for regnskab, lager, leverandører mv. Derudover havde han generhvervet sit kørekort, afholdt et kursus og kørt på motorcykel. Endelig fremgik det af de lægelige oplysninger i sagen, at skadelidte kun havde lette gener som følge af blodproppen.
Ankenævnet for Forsikring fandt, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at skadelidte havde forbedret sin tilstand, og at skadelidte ikke havde bevist, at de indhentede oplysninger var fejlagtige. Ankenævnet gav derfor forsikringsselskabet medhold i, at skadelidte ikke længere var dækningsberettiget.
IUNO mener
Ankenævnet fastslår, at søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre kan benyttes som grundlag for at revurdere skadelidtes erstatningskrav. Dette er fuldt i overensstemmelse med praksis. Forsikringsselskaberne skal dog være opmærksomme på de særlige persondataretlige og strafferetlige regler, der gælder på området for overvågning af deres medlemmer.
Sagerne er derudover meget konkrete, og forsikringsselskabernes ensidigt indhentede oplysninger vil efter omstændighederne blive genstand for Retslægerådets vurdering. Tidligere på året fastslog Højesteret ved dom af 24. april 2017, at et forsikringsselskab ikke havde bevist, at skadelidtes funktionsevne var forbedret. I sagen havde forsikringsselskabet henvist til en observationsrapport med videooptagelser af skadelidte, som udførte aktiviteter, der ifølge selskabet var uforenelige med oplysningerne om skadelidtes gener. Højesteret lagde imidlertid afgørende vægt på, at Retslægerådet under sagen havde udtalt, at de fysiske aktiviteter ikke var uforenelige med generne. Denne dom kan dog ikke tages til indtægt på en generel afvisning af værdien af ensidigt indhentede oplysninger om skadelidte på internetter, ved videooptagelser mv.
[Ankenævnet for Forsikrings kendelse 90457 af 28. juni 2017]
Skadelidte var efter en blodprop i hjernen blevet førtidspensioneret i 2004. Forsikringsselskabet havde i perioden 2004-2015 udbetalt løbende ydelser til dækning af skadelidtes nedsatte erhvervsevne. Disse udbetalinger blev stoppet i april 2015, fordi selskabet ikke længere mente, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviste i den forbindelse til nogle søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes forklaringer.
Det fremgik blandt andet på en hjemmeside, at han havde været direktør i sit eget selskab siden 2012, hvor han stod for regnskab, lager, leverandører mv. Derudover havde han generhvervet sit kørekort, afholdt et kursus og kørt på motorcykel. Endelig fremgik det af de lægelige oplysninger i sagen, at skadelidte kun havde lette gener som følge af blodproppen.
Ankenævnet for Forsikring fandt, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at skadelidte havde forbedret sin tilstand, og at skadelidte ikke havde bevist, at de indhentede oplysninger var fejlagtige. Ankenævnet gav derfor forsikringsselskabet medhold i, at skadelidte ikke længere var dækningsberettiget.
IUNO mener
Ankenævnet fastslår, at søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre kan benyttes som grundlag for at revurdere skadelidtes erstatningskrav. Dette er fuldt i overensstemmelse med praksis. Forsikringsselskaberne skal dog være opmærksomme på de særlige persondataretlige og strafferetlige regler, der gælder på området for overvågning af deres medlemmer.
Sagerne er derudover meget konkrete, og forsikringsselskabernes ensidigt indhentede oplysninger vil efter omstændighederne blive genstand for Retslægerådets vurdering. Tidligere på året fastslog Højesteret ved dom af 24. april 2017, at et forsikringsselskab ikke havde bevist, at skadelidtes funktionsevne var forbedret. I sagen havde forsikringsselskabet henvist til en observationsrapport med videooptagelser af skadelidte, som udførte aktiviteter, der ifølge selskabet var uforenelige med oplysningerne om skadelidtes gener. Højesteret lagde imidlertid afgørende vægt på, at Retslægerådet under sagen havde udtalt, at de fysiske aktiviteter ikke var uforenelige med generne. Denne dom kan dog ikke tages til indtægt på en generel afvisning af værdien af ensidigt indhentede oplysninger om skadelidte på internetter, ved videooptagelser mv.
[Ankenævnet for Forsikrings kendelse 90457 af 28. juni 2017]
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant