Syv forlængelser gjorde ikke vikaransættelser permanente

Sagen handlede om to vikarer, der var ansat i en virksomheds IT-afdeling. I løbet af deres ansættelse blev deres tidsbegrænsede kontrakter forlænget syv gange. Det endte med, at de havde været ansat i den samme virksomhed i lidt over to år og uden afbrydelse.

Vikarerne mente herefter, at de var blevet forlænget så mange gange, at deres ansættelser havde fået en permanent karakter. De understregede samtidig, at virksomheden heller ikke havde haft nogen saglig grund til at forlænge deres kontrakter så mange gange og over en så lang periode. Ifølge dem, lavede de stort set også det samme, som alle de fastansatte. Vikaransættelserne skulle derfor nu anses for permanente.

Virksomheden var uenig og mente, at der havde været en saglig grund til hver af de mange forlængelser. Det skyldes, at virksomheden var i gang med en stor fusion med en anden virksomhed, og at it-afdelingen var i gang med at blive outsourcet til en udenlandsk virksomhed. Virksomheden havde derfor haft brug for at forlænge kontrakterne.

Hovedspørgsmålet i sagen var herefter, om vikaransættelserne var blevet permanente som følge af de mange forlængelser af deres ansættelsesforhold.

Forlængelserne skyldtes uforudsigelige forhold

Retten henviste indledningsvist til en tidligere EU-dom om vikaransættelse. I sagen fastslog EU-domstolen, at det er ulovligt, hvis en vikaransættelse ender med at blive en permanent situation, med det formål at omgå reglerne om midlertidigt vikararbejde. Virksomheder må derfor ikke kunstigt prøve at beholde en medarbejder, gennem permanent vikaransættelse. Vi har tidligere skrevet om dommen, her.

I den konkrete sag mente Sø- og Handelsretten dog ikke, at vikaransættelserne havde karakter af permanent ansættelse, til trods for de adskillige forlængelser. Retten pegede på, at perioden, hvor vikarerne arbejdede i virksomheden, var præget af en omfattende fusion og outsourcing af it-afdelingen.

Retten lagde vægt på, at fusionen oprindeligt ikke var tiltænkt at tage så langt tid, men at den blev forsinket ad flere omgange. Fordi virksomheden ikke havde indflydelse herpå eller havde haft mulighed for at forudse det, havde virksomheden som konsekvens fortsat havde brug for fleksibilitet og løbende tilpasning blandt medarbejderne. Det betød, at virksomheden lovligt kunne forlænge vikaransættelserne over en længere periode, uden at det medførte fastansættelser.

Afsluttende bemærkede retten, at vikarerne var dækket af en overenskomst. Det betød, at de under alle omstændigheder slet ikke var omfattet af forbuddet mod gentagne vikarudsendelser.

IUNO mener

Sagen viser, at helt særlige omstændigheder kan åbne op for, at der kan ske flere gentagne forlængelser uden at det nødvendigvis betyder at en vikaransættelse er permanent. Det vil dog sandsynligvis forudsætte, at der er tale om helt særlige omstændigheder, som virksomheden hverken kunne forudsige eller i øvrige havde indflydelse på. Samtidig bekræfter sagen, at der ikke er en bestemt grænse for antallet af forlængelser, før vikaransættelsen bliver permanent.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at vikaransættelser kan blive permanente, hvis de bliver forlænget gentagne gange, og hvis forlængelserne ikke er sagligt begrundet. Virksomheder bør som udgangspunkt prøve at undgå at forlænge vikaransættelser flere gange i en længere periode, da der er risiko for, at forlængelserne vil blive anset for omgåelse af reglerne om midlertidigt vikararbejde. Det gælder dog ikke, hvis det er nødvendigt at forlænge ansættelserne på grund af årsager, som virksomheden ikke har kontrol over.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-3222/2021-SHR af den 18. august 2021]