Tidsbegrænset ansættelse kunne forlænges flere gange
Østre Landsret har fastslået, at det ikke var i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse at forlænge en lærers ansættelse tre gange. Kravet om at der skal foreligge objektive forhold som begrundelse for forlængelse var nemlig opfyldt.
Udgangspunktet i lov om tidsbegrænset ansættelse er, at man godt kan forlænge en tidsbegrænset ansættelse, hvis der ved udløbet af ansættelsesperioden er et behov for en forlængelse af ansættelsesforholdet, som er konkret og velbegrundet ud fra objektive forhold.
Dommen omhandlede en kvindelig lærer, der var udstationeret ved en Europaskole. Til brug for Europaskolerne er der udarbejdet en statut for udstationeret personale, som fastsætter, at en ansættelse forløber med en indledende toårig prøveperiode, hvorefter der tages stilling til fortsat ansættelse for en treårig periode. Ansættelsen kan herefter forlænges i yderligere fire år og i særlige undtagelsestilfælde forlænges med yderligere et år. Ansættelsen kan således maksimalt vare ti år.
Den danske lærers ansættelse var netop blevet forlænget ad tre omgange som beskrevet ovenfor. Hun mente, at det var i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse, og at hun derfor skulle betragtes som fastansat med heraf følgende ret til tre måneders opsigelsesvarsel.
Undervisningsministeriet, som står for ansættelsen af de udstationerede danske lærere, mente imidlertid ikke, at der var handlet i strid med lovgivningen, da forlængelsen var objektivt begrundet.
Østre Landsret: Forlængelsen var konkret begrundet
Det følger af lov om tidsbegrænset ansættelse, som er vedtaget på baggrund af EU-retlige regler, at en forlængelse af en tidsbegrænset ansættelsesaftale kun kan ske, hvis forlængelsen er begrundet i objektive forhold. Formålet er at hindre misbrug af muligheden for at ansætte medarbejdere i en tidsbegrænset periode for herefter at forlænge perioden løbende, så ansættelsesforholdet reelt får karakter af fastansættelse.
EU-domstolen har tidligere fastlagt, at kravet om en objektiv begrundelse betyder, at forlængelsen skal begrundes i præcise og konkrete omstændigheder i forbindelse med en bestemt aktivitet, der nødvendiggør forlængelse af den tidsbegrænsede ansættelsesperiode. Domstolen har samtidig udtalt, at en henvisning til retsforskrifter som den ovennævnte statut, der giver mulighed for at forlænge ansættelsesperioden flere gange, ikke er nok til at opfylde kravet om begrundelse i objektive forhold.
Østre Landsret kom imidlertid i denne sag frem til, at der ved hver forlængelse var foretaget en konkret vurdering af lærerindens ansættelse. Kravet om en objektiv begrundelse var derfor opfyldt.
Sagen viser, at man også kan forlænge en tidsbegrænset ansættelse, hvis det kan begrundes i virksomhedens konkrete forhold, herunder navnlig betingelserne for virksomhedens aktivitet.
IUNO mener
Det er vigtigt at være opmærksom på, at forlængelsen af tidsbegrænsede stillinger skal være begrundet i objektive forhold. Konsekvensen vil ellers være, at den ansatte er berettiget til godtgørelse. Derudover risikerer man, at ansættelsesforholdet bliver permanent.
IUNO anbefaler derfor, at arbejdsgivere med ansatte i tidsbegrænsede stillinger får foretaget en vurdering i hvert tilfælde før de forlænger ansættelsen.
[Østre Landsrets dom af 9. oktober 2013 – Sag B-3863-12]

Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant