Tillid er godt, kontrol er bedre
Retten kom i en ny sag frem til, at det var lovligt, at en medarbejder kort inden sin fratræden sendte mails med kundeinformation fra sin arbejdsmail til sin private mail. Medarbejderen havde nemlig en berettiget interesse i at sikre sig, at han fik den korrekte bonus.
En chef i et forsikringsselskab blev kaldt til samtale af salgsdirektøren. Medarbejderen mistænkte, at han ville blive opsagt, fordi tillidsmanden og HR-partneren også ville deltage, og fordi hans nærmeste chef dagen inden var blevet hjemsendt under mystiske omstændigheder.
For at kunne dokumentere sin arbejdsindsats og ros sendte medarbejderen inden mødet en række mails om sine kunder til sin private mail. Virksomheden havde nemlig haft problemer med systemet, der udregnede hans bonus.
Ganske rigtigt blev medarbejderen opsagt. Kort efter mødet blev virksomheden opmærksom på, at medarbejderen havde sendt materiale fra sin arbejdsmail til sin private mail. Derfor valgte virksomheden at bortvise ham og sende sagen til politiet.
Medarbejder ville ikke misbruge oplysninger
Retten lagde vægt på, at indholdet af de sendte mails bestod af materiale, som medarbejderen havde haft lovlig adgang til, og som passede med medarbejderens forklaring om problemer med systemet. Samtidig havde han forklaret, at han først efter bortvisningen havde søgt nyt arbejde, og at han inden havde slettet materialet.
På den baggrund var der ikke grund til at tro, at medarbejderen ville misbruge oplysningerne i strid med sin konkurrenceklausul eller på anden måde. Det kunne ikke udelukkes, at han havde overtrådt virksomhedens interne sikkerhedsforskrifter, men hans adfærd var lovlig efter lov om forretningshemmeligheder.
IUNO mener
Sagen er et eksempel på, at det i visse tilfælde er lovligt efter lov om forretningshemmeligheder, at en medarbejder videresender internt materiale fra sin arbejdsmail til sin private mail. Det er nødvendigt at vurdere omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. Der kan nemlig være situationer, hvor medarbejderen har en god grund til at bruge oplysningerne. Sagen forholder sig ikke til, om opsigelsen og bortvisningen var berettiget.
IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for at lave klare politikker om, hvordan medarbejdere skal håndtere internt materiale, og at de ved, at de ikke må sende det til deres private mails. Det er vigtigt, at det står klart i politikken, at overtrædelser kan medføre opsigelse eller bortvisning. Virksomheder skal være opmærksomme på, at selv om medarbejderen eventuelt kan opsiges og bortvises, så kan det i den konkrete situation være lovligt efter lov om forretningshemmeligheder, at medarbejderen videresender arbejdsmails til sin private mail.
[Retten i Glostrups dom af den 5. maj 2022 i sag C8-8817/2020]

Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant