Tingsskadebegrebet i erhvervsansvarsforsikringen bliver afklaret

En virksomhed, der udførte strømpeforing af kloakrør, oplevede at maskinen (en partliner) under arbejdet satte sig fast i en kloakstikledning i nærheden af en skole. Denne blokering gav risiko for skade på skolens bygninger, og virksomheden var derfor nødt til at afholde udgifter til fjernelse af maskinen samt udgifter til bortpumpning af vand. Sagen angik herefter, om de udgifter som virksomheden skulle afholde, var dækket af den erhvervsansvarsforsikring, som virksomheden havde tegnet hos et forsikringsselskab. Det skulle derfor vurderes, hvorvidt den manglende funktion, der skyldes at maskinen uden fysisk skade satte sig fast i en kloakstikledning, kunne anses for en ”skade” i forsikringens forstand.

Forsikringsselskabet mente blandt andet, at der ikke forelå en tingsskade, som er et krav efter forsikringen. Dette skyldes, at forsikringen kun dækker ansvar for realskader, hvilket er skader, som giver udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter.

Virksomheden var uenig, og mente blandt andet, at eftersom partlineren tilstoppede kloakken, og dermed forhindrede spildevand samt regnvand fra skolen i at blive bortledt, medførte det en konstaterbar negativ forandring. Desuden mente virksomheden ikke, at der efter forsikringsbetingelserne stilles krav om en egentlig fysisk skade i form af fysisk ødelæggelse af kloakrøret. Der var derfor tale om skade omfattet af forsikringen.

Det blokerede kloakrør udgjorde en realskade

Højesteret udtalte indledningsvist, at tingsskadebegrebet skal forstås i overensstemmelse med kommentarerne vedrørende almindelige standardbetingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring. Disse kommentarer uddyber, at forsikringen kun dækker ansvaret for realskader. Højesteret tilføjede, at kloakrøret må anses for at have undergået en konstaterbar forandring af negativ karakter, når kloakrøret ikke kunne aflede vand som følge af partlinerens blokering.

Herefter bemærkede Højesteret, at det må anses for forudsat, at en tings uanvendelig som følge af en skadegørende handling efter omstændighederne vil kunne udgøre en tingsskade. Det kan herved udledes, at uanvendelighed kan indgå i den samlede vurdering af, om der foreligger en realskade.

Højesteret fastslog på denne baggrund, at der forelå en tingsskade efter forsikringen, og da betingelserne for forsikringsdækning var opfyldt, skulle forsikringsselskabet dække virksomhedens udgifter til fjernelse af maskinen og til bortpumpning af vand. Højesteret stadfæstede således landsrettens dom.

IUNO mener

Sagen belyser og besvarer spørgsmål som længe har været uafklaret under de almindelige erhvervs- og produktansvarsforsikringsbetingelser: hvad forstås der ved en skade, herunder om der var krav om en fysisk skade på den berørte genstand, eller om blokering, som her, og uanvendelighed var tilstrækkeligt til at udgøre en konstaterbar forandring af negativ karakter. På baggrund af dommen kan det konstateres, at i hvert fald mere omfattende ulempe og uanvendelighed kan udgøre en skade i forsikringens forstand.

Erhvervs-og produktansvarsforsikringens betingelser er som bekendt aftalte standardbetingelser, som ikke ændres så let. IUNO anbefaler derfor forsikringsselskaberne at tage højde for ved forsikringstegningen, at forsikringen nu kan komme til at dække i sager, hvor der ikke indtil nu var tale om en skade. IUNO anbefaler desuden forsikringstagere at få foretaget en vurdering af deres forsikringsdækning under erhvervsansvarsforsikringer, hvis de forvolder tab og bliver ansvarlige, selvom der ikke er tale om en egentlig fysisk skade.

[Højesteretsdom i sag BS-13662/2020-HJR af den 20. januar 2021]