DA
HR-jura

Transport til og fra arbejde var omfattet af daglig arbejdstid

logo
Juranyt
calendar 4. oktober 2015
globus Danmark, Sverige, Norge

EU-domstolen har netop taget stilling til, hvorvidt transporttid til og fra arbejde er omfattet af den daglige arbejdstid. Når medarbejderne ikke har noget fast arbejdssted, er svaret ja.

En spansk virksomhed lukkede alle regionale kontorer og tilknyttede i stedet alle medarbejdere hovedkontoret i Madrid. Det betød, at flere medarbejdere – her i blandt en række teknikere, som installerede og vedligeholdt tyverialarmer rundt omkring i landet – ikke længere mødte ind på kontoret om morgenen, men i stedet havde en app på telefonen, som fortalte, hvor de skulle udføre den følgende dags arbejde.

Spørgsmålet var herefter, om medarbejdernes transporttid til og fra arbejde var omfattet af den daglige arbejdstid. Ifølge EU-retten er arbejdstid det tidsrum, hvor medarbejderne er til rådighed for arbejdsgiveren og udfører deres arbejdsopgaver.

Teknikerne mente selv, at de var til rådighed for arbejdsgiveren under transporttiden, hvilket virksomheden imidlertid ikke var enig i.

EU-domstolen har netop taget stilling til spørgsmålet.

Transporttid var arbejdstid

EU-domstolen afgjorde, at teknikernes transporttid til og fra arbejde var omfattet af den daglige arbejdstid.

Retten lagde vægt på, at transporttiden var nødvendig for, at teknikerne kunne udføre deres arbejdsopgaver. Teknikerne kunne ikke selv bestemme afstanden til deres arbejde, da kunderne var placeret forskellige steder i landet.

Retten lagde samtidig vægt på, at teknikerne var underlagt virksomhedens anvisninger og instruktioner under transporten. Det betød, at teknikerne måtte anses for at være på arbejde under transporten til og fra kunden.

Det var uden betydning, at arbejdets start- og slutsted var teknikernes hjemmeadresse. Retten lagde vægt på, at transporten til og fra kunden var en uadskillelig del af det at være medarbejder, når der ikke var noget fast eller sædvanligt arbejdssted, og man kunne derfor ikke indskrænke arbejdsstedet til kundernes placering.

Medarbejdere må max arbejde 48 timer om ugen

Sagen er relevant i forhold til arbejdstidsdirektivet, som blandt andet har til formål at sikre, at medarbejderne får de nødvendige hviletidsperioder og ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit.

Arbejdstidsdirektivet er indført i dansk ret ved arbejdstidsloven, og EU-domstolens afgørelse er derfor en rettesnor i forhold til forståelsen af de danske regler på området.

IUNO mener

IUNO anbefaler i lyset af afgørelsen, at virksomhederne gennemgår deres arbejdstidspolitikker og tidsregistreringssystemer i forhold til, hvornår transporttid indgår i opgørelsen af arbejdstid.

Det er virksomhedernes eget ansvar, at de har de nødvendige kontrolinstrumenter til at sikre, at medarbejderne tidsregistrerer korrekt. Virksomhederne skal selv afholde omkostningerne til kontrolinstrumenterne, hvis de nedlægger medarbejdernes faste arbejdssted. 


[EU-Domstolens dom af 10. september 2015 – Sag C-226/14]

En spansk virksomhed lukkede alle regionale kontorer og tilknyttede i stedet alle medarbejdere hovedkontoret i Madrid. Det betød, at flere medarbejdere – her i blandt en række teknikere, som installerede og vedligeholdt tyverialarmer rundt omkring i landet – ikke længere mødte ind på kontoret om morgenen, men i stedet havde en app på telefonen, som fortalte, hvor de skulle udføre den følgende dags arbejde.

Spørgsmålet var herefter, om medarbejdernes transporttid til og fra arbejde var omfattet af den daglige arbejdstid. Ifølge EU-retten er arbejdstid det tidsrum, hvor medarbejderne er til rådighed for arbejdsgiveren og udfører deres arbejdsopgaver.

Teknikerne mente selv, at de var til rådighed for arbejdsgiveren under transporttiden, hvilket virksomheden imidlertid ikke var enig i.

EU-domstolen har netop taget stilling til spørgsmålet.

Transporttid var arbejdstid

EU-domstolen afgjorde, at teknikernes transporttid til og fra arbejde var omfattet af den daglige arbejdstid.

Retten lagde vægt på, at transporttiden var nødvendig for, at teknikerne kunne udføre deres arbejdsopgaver. Teknikerne kunne ikke selv bestemme afstanden til deres arbejde, da kunderne var placeret forskellige steder i landet.

Retten lagde samtidig vægt på, at teknikerne var underlagt virksomhedens anvisninger og instruktioner under transporten. Det betød, at teknikerne måtte anses for at være på arbejde under transporten til og fra kunden.

Det var uden betydning, at arbejdets start- og slutsted var teknikernes hjemmeadresse. Retten lagde vægt på, at transporten til og fra kunden var en uadskillelig del af det at være medarbejder, når der ikke var noget fast eller sædvanligt arbejdssted, og man kunne derfor ikke indskrænke arbejdsstedet til kundernes placering.

Medarbejdere må max arbejde 48 timer om ugen

Sagen er relevant i forhold til arbejdstidsdirektivet, som blandt andet har til formål at sikre, at medarbejderne får de nødvendige hviletidsperioder og ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit.

Arbejdstidsdirektivet er indført i dansk ret ved arbejdstidsloven, og EU-domstolens afgørelse er derfor en rettesnor i forhold til forståelsen af de danske regler på området.

IUNO mener

IUNO anbefaler i lyset af afgørelsen, at virksomhederne gennemgår deres arbejdstidspolitikker og tidsregistreringssystemer i forhold til, hvornår transporttid indgår i opgørelsen af arbejdstid.

Det er virksomhedernes eget ansvar, at de har de nødvendige kontrolinstrumenter til at sikre, at medarbejderne tidsregistrerer korrekt. Virksomhederne skal selv afholde omkostningerne til kontrolinstrumenterne, hvis de nedlægger medarbejdernes faste arbejdssted. 


[EU-Domstolens dom af 10. september 2015 – Sag C-226/14]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
HR-jura

8. marts 2024

Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk

logo
HR-jura

3. marts 2024

Ingen kære mor

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner