Ulovligt at give vikarer dårlige vilkår uanset overenskomst
Arbejdsretten har afgjort, at det var ulovligt at give en vikar lavere løn end brugervirksomhedens medarbejdere, der lavede samme arbejde. Årsagen var, at vikaren var ansat på en landsdækkende overenskomst med lavere løn, som hverken overenskomsten eller vikarbureauet opvejede med andre vilkår. Vikaren havde derfor ret til efterbetaling af lønforskellen.
En vikar blev udsendt som receptionist på et hospital, hvor hendes løn fulgte vikarbureauets overenskomst. Efter vikariatet blev hun ansat af hospitalet på deres overenskomst, hvor hun nu fik en højere løn, pension og løn under sygdom.
Vikaren blev her opmærksom på, at hun havde fået en lavere løn som vikar. Derfor opstod der uenighed om, hvorvidt hun havde krav på efterbetaling for lønforskellen, eller om det var lovligt, at hun fik mindre i løn, fordi hun var ansat på en landsdækkende overenskomst.
Arbejdsretten kom frem til, at det var ulovligt at give vikaren dårligere vilkår end de medarbejdere, der udførte samme arbejde hos brugervirksomheden. For at kompensere for de værre vilkår skulle virksomheden i stedet have givet bedre vilkår i forhold til løn, arbejdstid, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie eller helligdage. Det havde vikarbureauet ikke, og derfor havde hun ret til efterbetaling af lønforskellen.
IUNO mener
Som udgangspunkt skal vikarbureauer sørge for, at deres vikarer har lige så gode vilkår som brugervirksomhedernes medarbejdere, der laver samme arbejde. Vikarer, der er ansat på en landsdækkende overenskomst, har derimod ikke haft krav på at få de præcis samme vilkår. Sagen viser, at vikarbureauer fremover skal kompensere vikarer for dårligere vilkår ved at give andre fordele, der opvejer forskellen til brugervirksomhedens medarbejdere. Det kan for eksempel være ekstra ferie eller mere i pension.
IUNO anbefaler, at vikarbureauer gennemgår hver vikars vilkår. De skal sammenligne vilkårene med brugervirksomhedens medarbejdere, der udfører samme arbejde, for at sikre, at vikarerne får samme vilkår eller bliver kompenseret med bedre vilkår. Vi har tidligere skrevet om en anden sag, hvor en vikar på en overenskomst blev behandlet dårligere her.
[Arbejdsrettens dom af den 3. november 2025 i sag AR 2025-150]
En vikar blev udsendt som receptionist på et hospital, hvor hendes løn fulgte vikarbureauets overenskomst. Efter vikariatet blev hun ansat af hospitalet på deres overenskomst, hvor hun nu fik en højere løn, pension og løn under sygdom.
Vikaren blev her opmærksom på, at hun havde fået en lavere løn som vikar. Derfor opstod der uenighed om, hvorvidt hun havde krav på efterbetaling for lønforskellen, eller om det var lovligt, at hun fik mindre i løn, fordi hun var ansat på en landsdækkende overenskomst.
Arbejdsretten kom frem til, at det var ulovligt at give vikaren dårligere vilkår end de medarbejdere, der udførte samme arbejde hos brugervirksomheden. For at kompensere for de værre vilkår skulle virksomheden i stedet have givet bedre vilkår i forhold til løn, arbejdstid, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie eller helligdage. Det havde vikarbureauet ikke, og derfor havde hun ret til efterbetaling af lønforskellen.
IUNO mener
Som udgangspunkt skal vikarbureauer sørge for, at deres vikarer har lige så gode vilkår som brugervirksomhedernes medarbejdere, der laver samme arbejde. Vikarer, der er ansat på en landsdækkende overenskomst, har derimod ikke haft krav på at få de præcis samme vilkår. Sagen viser, at vikarbureauer fremover skal kompensere vikarer for dårligere vilkår ved at give andre fordele, der opvejer forskellen til brugervirksomhedens medarbejdere. Det kan for eksempel være ekstra ferie eller mere i pension.
IUNO anbefaler, at vikarbureauer gennemgår hver vikars vilkår. De skal sammenligne vilkårene med brugervirksomhedens medarbejdere, der udfører samme arbejde, for at sikre, at vikarerne får samme vilkår eller bliver kompenseret med bedre vilkår. Vi har tidligere skrevet om en anden sag, hvor en vikar på en overenskomst blev behandlet dårligere her.
[Arbejdsrettens dom af den 3. november 2025 i sag AR 2025-150]
Modtag vores nyhedsbrev
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Søren
Hessellund Klausen
Partner, advokat
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Johan
Gustav Dein
Senior associate, advokat
Emilie
Louise Børsch
AssociateLignende
Holdet
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Frederikke
Ludvig Rossen
Junior legal assistant
Johan
Gustav Dein
Senior associate, advokat
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant