Urigtige oplysninger i CV medførte berettiget opsigelse
Østre Landsret har fastslået, at ukorrekte oplysninger af væsentlig betydning i en medarbejders CV berettigede arbejdsgiveren til at opsige medarbejderen. Landsretten afviste samtidig, at opsigelsen skulle være begrundet i usaglige motiver i strid med ligebehandlingsloven.
A blev i april 2008 ansat som handelslærer og skulle i denne forbindelse bestride en stilling som underviser på lederuddannelser udbudt af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren lagde under ansættelsessamtalen stor vægt på, at det fremgik af As CV, at A tidligere havde været ansat i en lederstilling hos Magasin, og ligeledes fuldført Magasins lederuddannelse. Disse forhold blev tillagt stor vægt, idet A som ansat ville komme til undervise ved lederuddannelserne for Magasin, der var kunde hos arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren blev i april 2009 kontaktet af Magasins HR-direktør, der forklarede, at A ikke havde været ansat i en lederstilling, men derimod som områdeassistent. A havde endvidere ikke fuldført en lederuddannelse, men derimod alene et lederaspirantkursus under sin ansættelse hos Magasin.
Efter A, trods opfordret hertil, ikke fremlagde dokumentation for at have fuldført lederuddannelsen og have været ansat i en lederstilling hos Magasin, blev A den 26. maj 2009 opsagt med tre måneders varsel. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med, at forudsætningen for ansættelsesforholdet var bortfaldet, idet A ikke, som forudsat, besad de fornødne kompetencer til at undervise ved de udbudte lederuddannelser. Endvidere havde tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og A lidt sådan skade, at grundlaget for As fortsatte ansættelse ikke var til stede.
A anlagde sag mod arbejdsgiveren som følge af opsigelsen med påstand om godtgørelse for usaglig afskedigelse opgjort til 6 måneders løn og yderligere 100.000 kroner i godtgørelse i henhold til ligebehandlingsloven. A gjorde nemlig gældende, at hun som følge af et romantisk forhold til en hos arbejdsgiver ansat direktør direkte og indirekte var blevet udsat for forskelsbehandling som følge af sit køn.
Østre Landsret fandt imidlertid ikke, at sagsøger kunne løfte bevisbyrden for, at opsigelsen var usaglig. Landsretten fandt i øvrigt, at der ikke var noget, der tydede på, at forholdene omkring As CV var blevet behandlet anderledes, end hvis hun havde været en mand. Der var således heller ikke sket et brud på ligebehandlingsloven.
Østre Landsret frifandt på den baggrund i det hele arbejdsgiveren.
IUNO mener
Afgørelsen viser, at ukorrekte oplysninger i et CV kan danne grundlag for en saglig opsigelse i et nyt ansættelsesforhold. Dette gælder hvis de anførte oplysninger har været af væsentlig betydning for ansættelsen.
[Østre Landsrets afgørelse af 31. marts 2011 i sag nr. B-2065-10]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders
Etgen Reitz
Partner, advokatLignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant