DA
HR-jura

Vikar kunne rette sit krav mod kunden

logo
Juranyt
calendar 13. juni 2021
globus Danmark

Vestre Landsret er i en ny sag kommet frem til, at en vikar, kunne rejse sit krav på godtgørelse mod kundevirksomheden. Kravet var begrundet i overtrædelse af 48-timers reglen. Sagen er konkret begrundet, men bryder med princippet om, at det er arbejdsgiveren, der hæfter for medarbejderens krav.

Sagen handlede om en vikar, der havde arbejdet som svejser i den samme virksomhed i ét år og syv måneder. Han havde først været ansat hos et vikarbureau og senere et andet, men var blevet udsendt til den samme virksomhed for begge vikarbureauer.

For at registrere sin arbejdstid, scannede vikaren et stempelkort hver morgen, når han mødte ind og hver aften, når han tog hjem. Efter en periode, krævede vikaren godtgørelse for den høje arbejdstid. Det skyldtes, at han mente, at han havde arbejdet over 48 timer ugentligt i gennemsnit over en periode på fire måneder i strid med den såkaldte 48 timers-regel. Vikaren mente, at virksomheden skulle betale i stedet for vikarbureauet, da virksomheden var ansvarlig for hans arbejdstid og vidste, hvor meget han havde arbejdet.

Virksomheden afviste kravet om godtgørelse og pegede på, at vikaren slet ikke havde været ansat hos dem, og at det også stod i hans ansættelseskontrakter med vikarbureauerne, at han ikke måtte blive ansat i virksomheden.

Spørgsmålet for Vestre Landsret var herefter, om virksomheden skulle betale vikaren godtgørelse.

Godtgørelse skal normalt betales af vikarbureauet

Vestre Landsret gav først vikaren ret i, at han havde krav på godtgørelse efter den såkaldte 48 timers-regel. Landsretten understregede samtidig, at udgangspunktet er, at det er vikarbureauet, hvor vikaren er ansat, og som udbetaler lønnen for arbejdet, der skal betale godtgørelsen.

I vikarens tilfælde fandt landsretten dog, at vikarbureauerne var etableret med det formål at samarbejde med virksomheden. Landsretten fandt også, at vikaren havde arbejdet i den samme virksomhed i en længere periode, selvom virksomheden havde stoppet sit samarbejde med det første vikarbureau. Derudover havde virksomheden ret til med øjeblikkelig virkning at opsige vikaren på vegne af det ene vikarbureau uden varsel. På den baggrund kom landsretten frem til, at kravet om godtgørelse godt kunne rettes med virksomheden.

IUNO mener

Afgørelsen fra Vestre Landsret er særlig, fordi der er tale om et brud med udgangspunktet om, at vikarer skal rette krav mod arbejdsgiveren, nemlig det vikarbureau, vikaren er ansat i. Sagen er konkret begrundet, men viser altså, at kundevirksomheder kan risikere at blive ansvarlige overfor vikaren, for eksempel for overtrædelse af arbejdstidsreglerne, hvis virksomheden er særlig tæt forbundet med vikarbureauet.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at vikarer som udfører arbejde for virksomheden, arbejder i overensstemmelse med gældende regler, herunder arbejdstidsreglerne. Virksomheder bør have en klar politik for brug af vikarer, og procedurer for hvordan vikarer generelt håndteres, så virksomheden ikke risikerer at påtage sig et udvidet ansvar for vikarbureauets ansatte.

[Vestre Landsrets dom af 8. februar 2021 i sag BS-31204/2018-VLR]

Sagen handlede om en vikar, der havde arbejdet som svejser i den samme virksomhed i ét år og syv måneder. Han havde først været ansat hos et vikarbureau og senere et andet, men var blevet udsendt til den samme virksomhed for begge vikarbureauer.

For at registrere sin arbejdstid, scannede vikaren et stempelkort hver morgen, når han mødte ind og hver aften, når han tog hjem. Efter en periode, krævede vikaren godtgørelse for den høje arbejdstid. Det skyldtes, at han mente, at han havde arbejdet over 48 timer ugentligt i gennemsnit over en periode på fire måneder i strid med den såkaldte 48 timers-regel. Vikaren mente, at virksomheden skulle betale i stedet for vikarbureauet, da virksomheden var ansvarlig for hans arbejdstid og vidste, hvor meget han havde arbejdet.

Virksomheden afviste kravet om godtgørelse og pegede på, at vikaren slet ikke havde været ansat hos dem, og at det også stod i hans ansættelseskontrakter med vikarbureauerne, at han ikke måtte blive ansat i virksomheden.

Spørgsmålet for Vestre Landsret var herefter, om virksomheden skulle betale vikaren godtgørelse.

Godtgørelse skal normalt betales af vikarbureauet

Vestre Landsret gav først vikaren ret i, at han havde krav på godtgørelse efter den såkaldte 48 timers-regel. Landsretten understregede samtidig, at udgangspunktet er, at det er vikarbureauet, hvor vikaren er ansat, og som udbetaler lønnen for arbejdet, der skal betale godtgørelsen.

I vikarens tilfælde fandt landsretten dog, at vikarbureauerne var etableret med det formål at samarbejde med virksomheden. Landsretten fandt også, at vikaren havde arbejdet i den samme virksomhed i en længere periode, selvom virksomheden havde stoppet sit samarbejde med det første vikarbureau. Derudover havde virksomheden ret til med øjeblikkelig virkning at opsige vikaren på vegne af det ene vikarbureau uden varsel. På den baggrund kom landsretten frem til, at kravet om godtgørelse godt kunne rettes med virksomheden.

IUNO mener

Afgørelsen fra Vestre Landsret er særlig, fordi der er tale om et brud med udgangspunktet om, at vikarer skal rette krav mod arbejdsgiveren, nemlig det vikarbureau, vikaren er ansat i. Sagen er konkret begrundet, men viser altså, at kundevirksomheder kan risikere at blive ansvarlige overfor vikaren, for eksempel for overtrædelse af arbejdstidsreglerne, hvis virksomheden er særlig tæt forbundet med vikarbureauet.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at vikarer som udfører arbejde for virksomheden, arbejder i overensstemmelse med gældende regler, herunder arbejdstidsreglerne. Virksomheder bør have en klar politik for brug af vikarer, og procedurer for hvordan vikarer generelt håndteres, så virksomheden ikke risikerer at påtage sig et udvidet ansvar for vikarbureauets ansatte.

[Vestre Landsrets dom af 8. februar 2021 i sag BS-31204/2018-VLR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Lignende

logo
HR-jura

20. juni 2025

Ny lov indfører højere bødeniveauer og entreprenørstop på byggepladser

logo
HR-jura

19. juni 2025

Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel

logo
HR-jura

12. juni 2025

Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat