DA
HR-jura

Vikarer får måske samme rettigheder som fastansatte

logo
Juranyt
calendar 2. april 2013
globus Danmark

Ifølge nyt lovforslag skal ligebehandlingsprincippet også gælde for vikarer, så de får ret til samme løn- og arbejdsvilkår som fastansatte.

Der har ellers hidtil ikke eksisteret særskilt regulering af vikarers retsstilling i dansk ret. Den generelle lovgivning for lønmodtagere omfatter også vikarer, dog har domstolene fastslået, at funktionærloven ikke gælder for vikarer. Lovforslaget er dermed den første særskilte lovregulering af vikarers ansættelsesforhold i Danmark. Baggrunden for lovforslaget findes i EU’s vikardirektiv.

Gælder kun ansatte i vikarbureauer

De nye regler skal kun gælde for vikarer, der er ansat i et vikarbureau, og som herigennem arbejder for en brugervirksomhed. Vikararbejdet er her særligt kendetegnet ved det trepartsforhold, der består mellem vikarbureau, brugervirksomhed og vikaren. Både vikarbureau og brugervirksomhed udøver arbejdsgiverbeføjelser overfor vikaren. Loven skal altså ikke gælde ved barselsvikariater og lignende stillinger, hvor vikaren er direkte ansat af en virksomhed.

Ligebehandlingsprincippet er centralt

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre vikaransatte i vikarbureauer visse arbejds- og ansættelsesrettigheder. Desuden skal vikarbureauerne anerkendes som arbejdsgiver for vikarerne.

Ligebehandlingsprincippet er den grundlæggende rettighed i vikardirektivet. Princippet betyder, at vikarerne skal behandles, som hvis de var ansat direkte af brugervirksomheden i en tilsvarende stilling i forhold til de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Det gælder også i forhold til rettigheder, der følger af den overenskomst, som brugervirksomheden er omfattet af.

Vikaren kan også gøre krav på rettigheder, der er kutymemæssige eller som følger af virksomhedens generelle praksis.

Ligebehandlingsprincippet betyder ikke, at vikarer kan opnå funktionærstatus, uanset at de udfører funktionærarbejde i brugervirksomheden. Ligebehandlingsprincippet indebærer dog, at vikaren har ret til de løn- og ansættelsesvilkår, der fremgår af ligebehandlingsprincippet. Vikarer vil i en sådan situation have krav på eksempelvis løn under sygdom, da aflønning omfattes af ligebehandlingsprincippet.

Muligt at fravige lov ved overenskomst

Ligebehandlingsprincippet kan kun fraviges, når vikarbureauet er omfattet af en kollektiv overenskomst, der regulerer de løn- og ansættelsesvilkår, der omfattes af ligebehandlingsprincippet. Det er betinget af, at vikaren aflønnes af vikarbureauet mellem sine udsendelser.

Fravigelse af loven forudsætter, at overenskomsten er indgået mellem ”de mest” repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Det er en konkret vurdering, om en overenskomst opfylder denne betingelse. Hensynet bag er at sikre vikarernes ansættelsesvilkår, når de ikke kan støtte ret på ligebehandlingsprincippet.

Betingelsen betyder dels, at overenskomster mellem mindre arbejdsmarkedsparter ikke kan bruges til at fravige ligebehandlingsprincippet, dels at udenlandske vikarbureauer ikke kan fravige ligebehandlingsprincippet ved overenskomster fra oprindelseslandet. Sidstnævnte følge af loven forventes at modvirke social dumping på vikarområdet.

Fastansættelse må ikke hindres

Loven gør det nemmere for vikaren at blive fastansat i brugervirksomheden. Brugervirksomheden får nemlig pligt til at oplyse om ledige stillinger i virksomheden. Det betyder, at der ikke gyldigt kan indgås klausuler mellem vikarbureauet og vikaren, der medfører, at vikaren reelt ikke kan opnå fastansættelse i brugervirksomheden.

I praksis forekommer det eksempelvis, at brugervirksomheden skal kompensere vikarbureauet uforholdsmæssigt i tilfælde af fastansættelse af en vikar. Sådanne klausuler, der reelt indebærer forbud eller hindringer for fastansættelse, er ugyldige. Et passende vederlag vil ikke anses som en reel hindring, når blot kompensationen skal erlægges af brugervirksomheden og ikke af vikaren selv.

IUNO mener

Vikarbureauer og brugervirksomheder bør begge være opmærksomme på, at det er vikarbureauet, som hæfter som arbejdsgiver for vikaren - også ved opsigelse. Parterne bør dog fortsat i aftalen mellem de to virksomheder regulere, hvem som hæfter for hvad i det indbyrdes forhold. IUNO anbefaler derfor, at både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgår deres aftaler på området.

Desuden bør både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgå deres procedurer for at sikre, at vikarer opnår de rettigheder, som loven giver dem.

Der er tale om et udkast til lovforslag, der er sendt i høring med frist den 2. april 2013. Det kan betyde, at lovforslaget ændres, inden det fremsættes i Folketinget. IUNO følger sagen.

[Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde]

Der har ellers hidtil ikke eksisteret særskilt regulering af vikarers retsstilling i dansk ret. Den generelle lovgivning for lønmodtagere omfatter også vikarer, dog har domstolene fastslået, at funktionærloven ikke gælder for vikarer. Lovforslaget er dermed den første særskilte lovregulering af vikarers ansættelsesforhold i Danmark. Baggrunden for lovforslaget findes i EU’s vikardirektiv.

Gælder kun ansatte i vikarbureauer

De nye regler skal kun gælde for vikarer, der er ansat i et vikarbureau, og som herigennem arbejder for en brugervirksomhed. Vikararbejdet er her særligt kendetegnet ved det trepartsforhold, der består mellem vikarbureau, brugervirksomhed og vikaren. Både vikarbureau og brugervirksomhed udøver arbejdsgiverbeføjelser overfor vikaren. Loven skal altså ikke gælde ved barselsvikariater og lignende stillinger, hvor vikaren er direkte ansat af en virksomhed.

Ligebehandlingsprincippet er centralt

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre vikaransatte i vikarbureauer visse arbejds- og ansættelsesrettigheder. Desuden skal vikarbureauerne anerkendes som arbejdsgiver for vikarerne.

Ligebehandlingsprincippet er den grundlæggende rettighed i vikardirektivet. Princippet betyder, at vikarerne skal behandles, som hvis de var ansat direkte af brugervirksomheden i en tilsvarende stilling i forhold til de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Det gælder også i forhold til rettigheder, der følger af den overenskomst, som brugervirksomheden er omfattet af.

Vikaren kan også gøre krav på rettigheder, der er kutymemæssige eller som følger af virksomhedens generelle praksis.

Ligebehandlingsprincippet betyder ikke, at vikarer kan opnå funktionærstatus, uanset at de udfører funktionærarbejde i brugervirksomheden. Ligebehandlingsprincippet indebærer dog, at vikaren har ret til de løn- og ansættelsesvilkår, der fremgår af ligebehandlingsprincippet. Vikarer vil i en sådan situation have krav på eksempelvis løn under sygdom, da aflønning omfattes af ligebehandlingsprincippet.

Muligt at fravige lov ved overenskomst

Ligebehandlingsprincippet kan kun fraviges, når vikarbureauet er omfattet af en kollektiv overenskomst, der regulerer de løn- og ansættelsesvilkår, der omfattes af ligebehandlingsprincippet. Det er betinget af, at vikaren aflønnes af vikarbureauet mellem sine udsendelser.

Fravigelse af loven forudsætter, at overenskomsten er indgået mellem ”de mest” repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Det er en konkret vurdering, om en overenskomst opfylder denne betingelse. Hensynet bag er at sikre vikarernes ansættelsesvilkår, når de ikke kan støtte ret på ligebehandlingsprincippet.

Betingelsen betyder dels, at overenskomster mellem mindre arbejdsmarkedsparter ikke kan bruges til at fravige ligebehandlingsprincippet, dels at udenlandske vikarbureauer ikke kan fravige ligebehandlingsprincippet ved overenskomster fra oprindelseslandet. Sidstnævnte følge af loven forventes at modvirke social dumping på vikarområdet.

Fastansættelse må ikke hindres

Loven gør det nemmere for vikaren at blive fastansat i brugervirksomheden. Brugervirksomheden får nemlig pligt til at oplyse om ledige stillinger i virksomheden. Det betyder, at der ikke gyldigt kan indgås klausuler mellem vikarbureauet og vikaren, der medfører, at vikaren reelt ikke kan opnå fastansættelse i brugervirksomheden.

I praksis forekommer det eksempelvis, at brugervirksomheden skal kompensere vikarbureauet uforholdsmæssigt i tilfælde af fastansættelse af en vikar. Sådanne klausuler, der reelt indebærer forbud eller hindringer for fastansættelse, er ugyldige. Et passende vederlag vil ikke anses som en reel hindring, når blot kompensationen skal erlægges af brugervirksomheden og ikke af vikaren selv.

IUNO mener

Vikarbureauer og brugervirksomheder bør begge være opmærksomme på, at det er vikarbureauet, som hæfter som arbejdsgiver for vikaren - også ved opsigelse. Parterne bør dog fortsat i aftalen mellem de to virksomheder regulere, hvem som hæfter for hvad i det indbyrdes forhold. IUNO anbefaler derfor, at både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgår deres aftaler på området.

Desuden bør både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgå deres procedurer for at sikre, at vikarer opnår de rettigheder, som loven giver dem.

Der er tale om et udkast til lovforslag, der er sendt i høring med frist den 2. april 2013. Det kan betyde, at lovforslaget ændres, inden det fremsættes i Folketinget. IUNO følger sagen.

[Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2025

Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde

logo
HR-jura

11. april 2025

Virksomheder skal informere om masseafskedigelser, før de gælder

logo
HR-jura

4. april 2025

Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

logo
HR-jura

21. marts 2025

Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination

logo
HR-jura

14. marts 2025

Systematisk tidssnyd kostede tre medarbejdere jobbet

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat