Vikarer får måske samme rettigheder som fastansatte
Ifølge nyt lovforslag skal ligebehandlingsprincippet også gælde for vikarer, så de får ret til samme løn- og arbejdsvilkår som fastansatte.
Der har ellers hidtil ikke eksisteret særskilt regulering af vikarers retsstilling i dansk ret. Den generelle lovgivning for lønmodtagere omfatter også vikarer, dog har domstolene fastslået, at funktionærloven ikke gælder for vikarer. Lovforslaget er dermed den første særskilte lovregulering af vikarers ansættelsesforhold i Danmark. Baggrunden for lovforslaget findes i EU’s vikardirektiv.
Gælder kun ansatte i vikarbureauer
De nye regler skal kun gælde for vikarer, der er ansat i et vikarbureau, og som herigennem arbejder for en brugervirksomhed. Vikararbejdet er her særligt kendetegnet ved det trepartsforhold, der består mellem vikarbureau, brugervirksomhed og vikaren. Både vikarbureau og brugervirksomhed udøver arbejdsgiverbeføjelser overfor vikaren. Loven skal altså ikke gælde ved barselsvikariater og lignende stillinger, hvor vikaren er direkte ansat af en virksomhed.
Ligebehandlingsprincippet er centralt
Hovedformålet med lovforslaget er at sikre vikaransatte i vikarbureauer visse arbejds- og ansættelsesrettigheder. Desuden skal vikarbureauerne anerkendes som arbejdsgiver for vikarerne.
Ligebehandlingsprincippet er den grundlæggende rettighed i vikardirektivet. Princippet betyder, at vikarerne skal behandles, som hvis de var ansat direkte af brugervirksomheden i en tilsvarende stilling i forhold til de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Det gælder også i forhold til rettigheder, der følger af den overenskomst, som brugervirksomheden er omfattet af.
Vikaren kan også gøre krav på rettigheder, der er kutymemæssige eller som følger af virksomhedens generelle praksis.
Ligebehandlingsprincippet betyder ikke, at vikarer kan opnå funktionærstatus, uanset at de udfører funktionærarbejde i brugervirksomheden. Ligebehandlingsprincippet indebærer dog, at vikaren har ret til de løn- og ansættelsesvilkår, der fremgår af ligebehandlingsprincippet. Vikarer vil i en sådan situation have krav på eksempelvis løn under sygdom, da aflønning omfattes af ligebehandlingsprincippet.
Muligt at fravige lov ved overenskomst
Ligebehandlingsprincippet kan kun fraviges, når vikarbureauet er omfattet af en kollektiv overenskomst, der regulerer de løn- og ansættelsesvilkår, der omfattes af ligebehandlingsprincippet. Det er betinget af, at vikaren aflønnes af vikarbureauet mellem sine udsendelser.
Fravigelse af loven forudsætter, at overenskomsten er indgået mellem ”de mest” repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Det er en konkret vurdering, om en overenskomst opfylder denne betingelse. Hensynet bag er at sikre vikarernes ansættelsesvilkår, når de ikke kan støtte ret på ligebehandlingsprincippet.
Betingelsen betyder dels, at overenskomster mellem mindre arbejdsmarkedsparter ikke kan bruges til at fravige ligebehandlingsprincippet, dels at udenlandske vikarbureauer ikke kan fravige ligebehandlingsprincippet ved overenskomster fra oprindelseslandet. Sidstnævnte følge af loven forventes at modvirke social dumping på vikarområdet.
Fastansættelse må ikke hindres
Loven gør det nemmere for vikaren at blive fastansat i brugervirksomheden. Brugervirksomheden får nemlig pligt til at oplyse om ledige stillinger i virksomheden. Det betyder, at der ikke gyldigt kan indgås klausuler mellem vikarbureauet og vikaren, der medfører, at vikaren reelt ikke kan opnå fastansættelse i brugervirksomheden.
I praksis forekommer det eksempelvis, at brugervirksomheden skal kompensere vikarbureauet uforholdsmæssigt i tilfælde af fastansættelse af en vikar. Sådanne klausuler, der reelt indebærer forbud eller hindringer for fastansættelse, er ugyldige. Et passende vederlag vil ikke anses som en reel hindring, når blot kompensationen skal erlægges af brugervirksomheden og ikke af vikaren selv.
IUNO mener
Vikarbureauer og brugervirksomheder bør begge være opmærksomme på, at det er vikarbureauet, som hæfter som arbejdsgiver for vikaren - også ved opsigelse. Parterne bør dog fortsat i aftalen mellem de to virksomheder regulere, hvem som hæfter for hvad i det indbyrdes forhold. IUNO anbefaler derfor, at både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgår deres aftaler på området.
Desuden bør både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgå deres procedurer for at sikre, at vikarer opnår de rettigheder, som loven giver dem.
Der er tale om et udkast til lovforslag, der er sendt i høring med frist den 2. april 2013. Det kan betyde, at lovforslaget ændres, inden det fremsættes i Folketinget. IUNO følger sagen.
[Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde]
Der har ellers hidtil ikke eksisteret særskilt regulering af vikarers retsstilling i dansk ret. Den generelle lovgivning for lønmodtagere omfatter også vikarer, dog har domstolene fastslået, at funktionærloven ikke gælder for vikarer. Lovforslaget er dermed den første særskilte lovregulering af vikarers ansættelsesforhold i Danmark. Baggrunden for lovforslaget findes i EU’s vikardirektiv.
Gælder kun ansatte i vikarbureauer
De nye regler skal kun gælde for vikarer, der er ansat i et vikarbureau, og som herigennem arbejder for en brugervirksomhed. Vikararbejdet er her særligt kendetegnet ved det trepartsforhold, der består mellem vikarbureau, brugervirksomhed og vikaren. Både vikarbureau og brugervirksomhed udøver arbejdsgiverbeføjelser overfor vikaren. Loven skal altså ikke gælde ved barselsvikariater og lignende stillinger, hvor vikaren er direkte ansat af en virksomhed.
Ligebehandlingsprincippet er centralt
Hovedformålet med lovforslaget er at sikre vikaransatte i vikarbureauer visse arbejds- og ansættelsesrettigheder. Desuden skal vikarbureauerne anerkendes som arbejdsgiver for vikarerne.
Ligebehandlingsprincippet er den grundlæggende rettighed i vikardirektivet. Princippet betyder, at vikarerne skal behandles, som hvis de var ansat direkte af brugervirksomheden i en tilsvarende stilling i forhold til de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Det gælder også i forhold til rettigheder, der følger af den overenskomst, som brugervirksomheden er omfattet af.
Vikaren kan også gøre krav på rettigheder, der er kutymemæssige eller som følger af virksomhedens generelle praksis.
Ligebehandlingsprincippet betyder ikke, at vikarer kan opnå funktionærstatus, uanset at de udfører funktionærarbejde i brugervirksomheden. Ligebehandlingsprincippet indebærer dog, at vikaren har ret til de løn- og ansættelsesvilkår, der fremgår af ligebehandlingsprincippet. Vikarer vil i en sådan situation have krav på eksempelvis løn under sygdom, da aflønning omfattes af ligebehandlingsprincippet.
Muligt at fravige lov ved overenskomst
Ligebehandlingsprincippet kan kun fraviges, når vikarbureauet er omfattet af en kollektiv overenskomst, der regulerer de løn- og ansættelsesvilkår, der omfattes af ligebehandlingsprincippet. Det er betinget af, at vikaren aflønnes af vikarbureauet mellem sine udsendelser.
Fravigelse af loven forudsætter, at overenskomsten er indgået mellem ”de mest” repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Det er en konkret vurdering, om en overenskomst opfylder denne betingelse. Hensynet bag er at sikre vikarernes ansættelsesvilkår, når de ikke kan støtte ret på ligebehandlingsprincippet.
Betingelsen betyder dels, at overenskomster mellem mindre arbejdsmarkedsparter ikke kan bruges til at fravige ligebehandlingsprincippet, dels at udenlandske vikarbureauer ikke kan fravige ligebehandlingsprincippet ved overenskomster fra oprindelseslandet. Sidstnævnte følge af loven forventes at modvirke social dumping på vikarområdet.
Fastansættelse må ikke hindres
Loven gør det nemmere for vikaren at blive fastansat i brugervirksomheden. Brugervirksomheden får nemlig pligt til at oplyse om ledige stillinger i virksomheden. Det betyder, at der ikke gyldigt kan indgås klausuler mellem vikarbureauet og vikaren, der medfører, at vikaren reelt ikke kan opnå fastansættelse i brugervirksomheden.
I praksis forekommer det eksempelvis, at brugervirksomheden skal kompensere vikarbureauet uforholdsmæssigt i tilfælde af fastansættelse af en vikar. Sådanne klausuler, der reelt indebærer forbud eller hindringer for fastansættelse, er ugyldige. Et passende vederlag vil ikke anses som en reel hindring, når blot kompensationen skal erlægges af brugervirksomheden og ikke af vikaren selv.
IUNO mener
Vikarbureauer og brugervirksomheder bør begge være opmærksomme på, at det er vikarbureauet, som hæfter som arbejdsgiver for vikaren - også ved opsigelse. Parterne bør dog fortsat i aftalen mellem de to virksomheder regulere, hvem som hæfter for hvad i det indbyrdes forhold. IUNO anbefaler derfor, at både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgår deres aftaler på området.
Desuden bør både vikarbureauer og brugervirksomheder gennemgå deres procedurer for at sikre, at vikarer opnår de rettigheder, som loven giver dem.
Der er tale om et udkast til lovforslag, der er sendt i høring med frist den 2. april 2013. Det kan betyde, at lovforslaget ændres, inden det fremsættes i Folketinget. IUNO følger sagen.
[Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde]
Modtag vores nyhedsbrev

Anders
Etgen Reitz
Partner, advokatLignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant