DA
HR-jura

Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders ulykke til julefrokost

logo
Juranyt
calendar 26. april 2022
globus Danmark

Kan virksomheder blive ansvarlige for en medarbejders ulykke, når ulykken sker på dansegulvet til en julefrokost, og medarbejderen er kommet til skade flere gange før? Det var spørgsmålet i en sag, som IUNO netop har ført. Retten slog fast, at virksomheden ikke var ansvarlig, fordi det ikke var sikkert, at ulykken var skyld i medarbejderens gener.

En jurastuderende, der arbejdede i en marketingsvirksomhed, kom til skade på dansegulvet til en julefrokost i Sverige. Ulykken skete sent om natten, da en kollega pludselig løftede medarbejderen op på sine skuldre, hvorefter de begge faldt. Hun fik efterfølgende gener i form af blandt andet hovedpine og koncentrationsbesvær, hvilket førte til, at hun sygemeldte sig og meldte sig ud af sit jurastudium. Hun krævede derfor godtgørelse og erstatning af virksomheden.

Inden julefrokosten havde medarbejderen imidlertid været uheldig og kommet til skade med sit hoved flere gange. Hun var for eksempel faldet på cyklen og slået sit hoved knap 4 måneder inden ulykken til julefrokosten. Fordi hun ikke var kommet sig over sin sidste ulykke, havde hendes chef anbefalet hende, at hun ikke skulle deltage i julefrokosten. Virksomheden og medarbejderen var derfor uenige om, hvorvidt ulykken til julefrokosten var skyld i hendes gener, og om virksomheden var ansvarlig for ulykken.

Medarbejderen lagde derfor sag an mod virksomheden.

Retslægerådets udtalelse skulle ikke tilsidesættes

Da sagen kom for retten, lavede Retslægerådet (fagpersoner, der laver lægefaglige udtalelser) en vurdering af, om det var ulykken til julefrokosten, der var skyld i hendes gener. Retslægerådet vurderede, at ulykken til julefrokosten kunne være skyld i hendes gener. Men fordi hun havde været udsat for flere andre ulykker, hvor hun også var kommet til skade med sit hoved, var det ikke muligt for Retslægerådet at sige, at ulykken til julefrokosten var den eneste årsag til hendes gener.

Medarbejderen ville gerne have retten til at tilsidesætte udtalelsen, fordi Retslægerådet ikke havde udtalt sig særlig klart. Men det var virksomheden uenig i, og retten mente heller ikke, at den skulle tilsidesættes.

Retten kom herefter frem til, at det ikke var muligt at pege på en bestemt ulykke, som var skyld i medarbejderens gener. Retten lagde også vægt på, at medarbejderen havde gået til lægen og fysioterapeut flere gange før ulykken til julefrokosten og klaget over gener fra hendes tidligere ulykker. På den baggrund kom retten frem til, at virksomheden ikke var ansvarlig for ulykken.

IUNO mener

Sagen er med til at vise, hvad der skal til, for at en udtalelse fra Retslægerådet kan tilsidesættes. I den konkrete sag var udtalelsen klar nok, og den fik derfor betydning for afgørelsen. Men selv hvis retten havde valgt at tilsidesætte udtalelsen, er der en stor sandsynlig for, at de andre oplysninger i sagen om medarbejderens tidligere ulykker, lægebesøg og forløb hos fysioterapeut ville være nok til, at virksomheden ikke var blevet ansvarlig.

IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, at virksomheder kan blive erstatningsansvarlige for medarbejderes ulykker, selvom de sker under et frivilligt arrangement såsom en julefrokost. Det kommer dog an på flere forhold, herunder om medarbejderne er underlagt instruktion fra virksomheden under arrangementet, for eksempel fordi, at der er nogle på arbejde. Derudover er det afgørende, at ulykken er årsag til medarbejdernes efterfølgende gener, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om medarbejderne tidligere er kommet til skade.

I den konkrete sag var det IUNO, der repræsenterede virksomheden.

[Københavns Byrets dom af den 14. marts 2022 i sag BS-4518/2019-KBH]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Johan

Gustav Dein

Associate

Lignende

logo
HR-jura

8. maj 2025

Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid

logo
HR-jura

1. maj 2025

Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling

logo
HR-jura

25. april 2025

Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde

logo
HR-jura

11. april 2025

Virksomheder skal informere om masseafskedigelser, før de gælder

logo
HR-jura

4. april 2025

Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat