DA
HR-jura

Amagerbank-sagen: Ledelsesmedlemmer ansvarlige for uforsvarlige bevillinger

logo
Juranyt
calendar 12. september 2019
globus Danmark

Østre Landsret har afsagt dom i sagen om Amagerbanken. Sagen drejede sig om, hvorvidt 11 ledelsesmedlemmer i banken var erstatningsansvarlige for en række bevillinger til et ejendomskøb under finanskrisen. Landsretten fandt, at den administrerende direktør og 7 bestyrelsesmedlemmer havde handlet uforsvarligt ved at fortsætte et underskudsgivende lånearrangement, og de blev derfor dømt til at betale ca. 225 mio. kr. i erstatning til Finansiel Stabilitet.

Sagen handlede om en bank, der i 2008 bevilligede et større lån til en ejendomsovertagelse. Bevillingen inkluderede en valutaramme på ca. 1,5 mia. kr. og en tabsramme på ca. 100 mio. kr. I de følgende år oplevede banken store tab på valutarammen, men rammen blev alligevel genbevilget og opretholdt. Efter et par år lukkede banken valutarammen med et tab på 340 mio. kr., og året efter gik banken konkurs. Finansiel Stabilitet overtog banken og lagde herefter sag an mod 11 ledelsesmedlemmer fra bankens direktion og bestyrelse. Ledelsesmedlemmerne blev anklaget for at have handlet uforsvarligt i forbindelse med bevillingerne, og Finansiel Stabilitet krævede derfor 285 mio. kr. i erstatning.

Spørgsmålet for landsretten var, om ledelsesmedlemmerne havde handlet uforsvarligt i forbindelse med engagementet i ejendomsovertagelsen.

Den oprindelige bevilling var ikke uforsvarlig

Landsretten fastslog indledningsvist, at beslutninger om at yde et lån skal træffes ud fra et forretningsmæssigt skøn, som skal foretages på et forsvarligt grundlag. I dette skøn skal der bl.a. tages højde for formålet med lånet, låntagers økonomiske forhold og den stillede sikkerhed. Retten fastslog desuden, der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte dette forretningsmæssige skøn, medmindre der er indgået uvedkommende hensyn i vurderingen. Landsretten henviste her til Højesterets dom i Capinordic-sagen, som vi tidligere har omtalt her.

Landsretten undersøgte herefter den oprindelige bevilling, der blev givet til ejendomskøberne i 2008. Finansiel Stabilitet påpegede, at denne bevilling var risikabel for banken, da der bl.a. blev bevilget en valutaramme.

Landsretten fandt dog ikke, at ledelsesmedlemmerne havde handlet uforsvarligt ved at give bevillingen. Retten lagde bl.a. vægt på, at ejendomskøberne stillede samme sikkerhed som de tidligere ejendomsejere, at banken ikke blev stillet ringere økonomisk ved overtagelsen, og at bevillingen blev givet, før finanskrisen indtrådte på et tidspunkt, hvor banken ikke havde nogle aktuelle advarsler fra Finanstilsynet. Landsretten lagde desuden vægt på, at det var en afgørende forudsætning for ejendomskøberne, at de kunne få bevilget en valutaramme, og at ejendomskøberne, ifølge bestyrelsens vurdering, besad særlige kompetencer, der gjorde det attraktivt at have dem som ejere af ejendomskomplekset.

Ledelsesmedlemmerne havde derfor ikke handlet ansvarspådragende ved at bevilge lån til ejendomsengagementet i 2008, selvom landsretten bemærkede, at det var i strid med normal bankpraksis at bevilge en valutaramme til en kunde i økonomiske problemer, som det var tilfældet i sagen.

Uforsvarligt at genbevilge og opretholde valutaramme

Landsretten fandt til gengæld, at det var uforsvarligt efterfølgende at genbevilge og opretholde valutarammen, da lånearrangementet viste sig at medføre store tab for banken.

Beslutningen om at opretholde valutarammen var blevet begrundet med, at valutarammen historisk havde bidraget med likviditet. Landsretten fandt dog, at det var forbundet med væsentlig risiko at opretholde valutarammen, da ejendomsengagementet var underskudsgivende og en opretholdelse af valutarammen derfor skete for bankens egen regning og risiko. Det stred imod almindelig bankpraksis at opretholde valutarammen under sådanne omstændigheder, og under sagen var det desuden blevet forklaret, at det ikke var nødvendigt at opretholde valutarammen for at bevare ejendomsprojektet.

På den baggrund fandt landsretten, at 8 ud af de 11 ledelsesmedlemmer, inklusiv den administrerende direktør og bestyrelsesformanden, havde handlet ansvarspådragende og derfor skulle betale 225 mio. kr. til Finansiel Stabilitet. Bestyrelsesformanden skulle dog friholde de andre ledelsesmedlemmer i det omfang, at hans bestyrelsesansvarsforsikring dækkede erstatningskravet.

IUNO mener

Dommen er den seneste i en række af domme om ledelsesansvar i banksektoren, og den lægger sig op ad Capinordic-dommen, som Højesteret afsagde i starten af året.

Ligesom i Capinordic-sagen slår landsretten fast, der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, som ledelsesmedlemmer træffer beslutninger ud fra. Dette kendes også som ”the business judgement rule”. Der skal derfor meget til, før ledelsesmedlemmer har et personligt ansvar for forretningsmæssige fejlskøn, og der skal under alle omstændigheder foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for at sikre et gennemsigtigt samarbejde i ledelsen. I den forbindelse er det bl.a. en god idé at udarbejde konkrete politikker for ledelsen og driften af virksomheden, så det sikres, at der er retningslinjer på plads for beslutningstagerne. Derudover bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for deres ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav i forbindelse med retssager m.m.

[Østre Landsrets dom af 26. juni 2019 i sag B-1390-17]

Sagen handlede om en bank, der i 2008 bevilligede et større lån til en ejendomsovertagelse. Bevillingen inkluderede en valutaramme på ca. 1,5 mia. kr. og en tabsramme på ca. 100 mio. kr. I de følgende år oplevede banken store tab på valutarammen, men rammen blev alligevel genbevilget og opretholdt. Efter et par år lukkede banken valutarammen med et tab på 340 mio. kr., og året efter gik banken konkurs. Finansiel Stabilitet overtog banken og lagde herefter sag an mod 11 ledelsesmedlemmer fra bankens direktion og bestyrelse. Ledelsesmedlemmerne blev anklaget for at have handlet uforsvarligt i forbindelse med bevillingerne, og Finansiel Stabilitet krævede derfor 285 mio. kr. i erstatning.

Spørgsmålet for landsretten var, om ledelsesmedlemmerne havde handlet uforsvarligt i forbindelse med engagementet i ejendomsovertagelsen.

Den oprindelige bevilling var ikke uforsvarlig

Landsretten fastslog indledningsvist, at beslutninger om at yde et lån skal træffes ud fra et forretningsmæssigt skøn, som skal foretages på et forsvarligt grundlag. I dette skøn skal der bl.a. tages højde for formålet med lånet, låntagers økonomiske forhold og den stillede sikkerhed. Retten fastslog desuden, der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte dette forretningsmæssige skøn, medmindre der er indgået uvedkommende hensyn i vurderingen. Landsretten henviste her til Højesterets dom i Capinordic-sagen, som vi tidligere har omtalt her.

Landsretten undersøgte herefter den oprindelige bevilling, der blev givet til ejendomskøberne i 2008. Finansiel Stabilitet påpegede, at denne bevilling var risikabel for banken, da der bl.a. blev bevilget en valutaramme.

Landsretten fandt dog ikke, at ledelsesmedlemmerne havde handlet uforsvarligt ved at give bevillingen. Retten lagde bl.a. vægt på, at ejendomskøberne stillede samme sikkerhed som de tidligere ejendomsejere, at banken ikke blev stillet ringere økonomisk ved overtagelsen, og at bevillingen blev givet, før finanskrisen indtrådte på et tidspunkt, hvor banken ikke havde nogle aktuelle advarsler fra Finanstilsynet. Landsretten lagde desuden vægt på, at det var en afgørende forudsætning for ejendomskøberne, at de kunne få bevilget en valutaramme, og at ejendomskøberne, ifølge bestyrelsens vurdering, besad særlige kompetencer, der gjorde det attraktivt at have dem som ejere af ejendomskomplekset.

Ledelsesmedlemmerne havde derfor ikke handlet ansvarspådragende ved at bevilge lån til ejendomsengagementet i 2008, selvom landsretten bemærkede, at det var i strid med normal bankpraksis at bevilge en valutaramme til en kunde i økonomiske problemer, som det var tilfældet i sagen.

Uforsvarligt at genbevilge og opretholde valutaramme

Landsretten fandt til gengæld, at det var uforsvarligt efterfølgende at genbevilge og opretholde valutarammen, da lånearrangementet viste sig at medføre store tab for banken.

Beslutningen om at opretholde valutarammen var blevet begrundet med, at valutarammen historisk havde bidraget med likviditet. Landsretten fandt dog, at det var forbundet med væsentlig risiko at opretholde valutarammen, da ejendomsengagementet var underskudsgivende og en opretholdelse af valutarammen derfor skete for bankens egen regning og risiko. Det stred imod almindelig bankpraksis at opretholde valutarammen under sådanne omstændigheder, og under sagen var det desuden blevet forklaret, at det ikke var nødvendigt at opretholde valutarammen for at bevare ejendomsprojektet.

På den baggrund fandt landsretten, at 8 ud af de 11 ledelsesmedlemmer, inklusiv den administrerende direktør og bestyrelsesformanden, havde handlet ansvarspådragende og derfor skulle betale 225 mio. kr. til Finansiel Stabilitet. Bestyrelsesformanden skulle dog friholde de andre ledelsesmedlemmer i det omfang, at hans bestyrelsesansvarsforsikring dækkede erstatningskravet.

IUNO mener

Dommen er den seneste i en række af domme om ledelsesansvar i banksektoren, og den lægger sig op ad Capinordic-dommen, som Højesteret afsagde i starten af året.

Ligesom i Capinordic-sagen slår landsretten fast, der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, som ledelsesmedlemmer træffer beslutninger ud fra. Dette kendes også som ”the business judgement rule”. Der skal derfor meget til, før ledelsesmedlemmer har et personligt ansvar for forretningsmæssige fejlskøn, og der skal under alle omstændigheder foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for at sikre et gennemsigtigt samarbejde i ledelsen. I den forbindelse er det bl.a. en god idé at udarbejde konkrete politikker for ledelsen og driften af virksomheden, så det sikres, at der er retningslinjer på plads for beslutningstagerne. Derudover bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for deres ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav i forbindelse med retssager m.m.

[Østre Landsrets dom af 26. juni 2019 i sag B-1390-17]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Flora

Hua Ting Chieng

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

6. december 2019

Ikke aldersdiskrimination at opsige virksomhedens ældste medarbejder

logo
HR-jura

28. november 2019

Medarbejder uberettiget bortvist for at have sendt fortroligt materiale til sin private e-mail

logo
HR-jura

20. november 2019

Opsigelse af medarbejder med knust hæl var forskelsbehandling

logo
HR-jura

14. november 2019

Flyselskabs e-mails var hverken organisationsfjendtlig adfærd eller misbrug af ledelsesretten

logo
HR-jura

7. november 2019

Højesteret: Mistet sygedagpengerefusion kunne ikke modregnes i løn

logo
HR-jura

25. oktober 2019

Respektløs e-mail kunne berettige bortvisning

Events

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT