DA
HR-jura Corporate

Ledelsesmedlemmer var erstatningsansvarlige for uforsvarlige udlån

logo
Juranyt
calendar 24. januar 2019
globus Danmark

En bank led store tab på en række udlån under finanskrisen og gik kort tid efter konkurs. Finansiel Stabilitet lagde herefter sag an mod tre medlemmer af bankens ledelse for det samlede tab. Selvom Højesteret ikke fandt, at ledelsesmedlemmerne generelt var erstatningsansvarlige for bankens samlede tab, havde de godkendt flere udlån på et så uforsvarligt grundlag, at de var personligt ansvarlige for et tab på i alt ca. 89 mio. kr.

Sagen handlede om 11 konkrete udlån bevilliget forud for Capinordic Banks konkurs i 2010. De konkrete udlån var bevilliget af ledelsesmedlemmerne i perioden fra 2007 til 2009 til velhavende og transaktionsdrevne kunder, hvoraf flere indgik i medlemmernes egne forretningsnetværk.

Finansiel Stabilitet overtog den konkursramte banks aktiver og passiver og lagde herefter sag an mod Capinordic Banks direktør, bestyrelsesformand samt et bestyrelsesmedlem. Finansiel Stabilitet gjorde gældende, at de tre ledelsesmedlemmer havde handlet så uforsvarligt og ansvarspådragende i forbindelse med bevillingerne af de konkrete udlån, at de var erstatningsansvarlige for bankens samlede tab.

Sagens hovedspørgsmål var derfor, om bankens ledelsesmedlemmer var personligt erstatningsansvarlige over for banken, samt om såkaldt ”décharge” meddelt under bankens generalforsamlinger i så fald kunne medføre ansvarsfrihed.

Grænser for ledelsens forretningsmæssige skøn

Højesteret fastslog indledningsvist, at Capinordic Bank generelt ikke var indrettet eller drevet på en måde, der i sig selv kunne begrunde et erstatningsansvar for ledelsesmedlemmerne. Derfor krævede det en konkret vurdering af hvert udlån for at afgøre, om ledelsesmedlemmerne havde handlet forsætligt eller uagtsomt.

Beslutninger om at yde udlån beror først og fremmest på et forretningsmæssigt skøn, navnlig på grundlag af en kreditvurdering af låntager. Højesteret understregede, at domstolene som udgangspunkt bør være forsigtige med at tilsidesætte dette skøn. Det skyldes den såkaldte ”business judgement rule”, hvorefter ledelsesmedlemmer ikke automatisk er erstatningsansvarlige, fordi en beslutning viser sig at medføre et tab for virksomheden, så længe beslutningen er truffet på et loyalt, oplyst og forsvarligt grundlag.

Højesteret fremhævede, at domstolene ikke skal udvise samme forsigtighed, hvis en tabsgivende beslutning ikke alene er truffet ud fra bankens forretningsmæssige hensyn, men også ud fra andre – uvedkommende – interesser.

I den konkrete vurdering fandt Højesteret blandt andet, at ledelsesmedlemmerne ved to udlån havde haft personlige interesser involveret. Eksempelvis havde bestyrelsesmedlemmet en betydelig personlig interesse i et udlån til en virksomhed på 6 mio. kr. uden aftale om modydelse til banken.

Erstatningsansvar uanset meddelt ansvarsfrihed

Capinordic Banks ledelsesmedlemmer fastholdte i sagen, at de ikke var personligt ansvarlige for bankens tab, fordi de under bankens generalforsamlinger i 2007, 2008 og 2009 var blevet meddelt ansvarsfrihed (décharge). Højesteret fandt dog, at ansvarsfrihed var meddelt på et så generelt grundlag, at ledelsesmedlemmerne ikke kunne fritages for ansvar for de tab, som banken havde lidt i perioden.

Herefter gennemgik Højesteret hvert udlån. De fandt for 9 ud af 11 udlån, at mindst ét af ledelsesmedlemmerne havde handlet så uforsvarligt, at de var personligt ansvarlige for det tab, som udlånet havde påført banken. Af samme grund fandt Højesteret også, at der ikke var grundlag for at lempe erstatningsansvaret for de tre ledelsesmedlemmer.

Højesteret stadfæstede derfor i det væsentligste landsrettens dom og fandt, at ledelsesmedlemmerne skulle erstatte et tab på i alt ca. 89 mio. kr.

IUNO mener

Dommen bekræfter, at der skal en høj grad af uagtsomhed til, før ledelsesmedlemmer ifalder et personligt ansvar. Af hensyn til det ledelsesmæssige skøn, den såkaldte ”business judgement rule” og de erstatnings- og selskabsretlige lempelsesregler, må der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, navnlig af skyldgraden og tabets størrelse for at vurdere et potentielt erstatningsansvar.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at der sikres et gennemsigtigt samarbejde mellem virksomhedens bestyrelse. Derudover bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for deres ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav i forbindelse med retssager etc. Du kan læse mere om ledelsesansvar her.

[Højesterets dom af 15. januar 2019 i sag 226/2015]

Sagen handlede om 11 konkrete udlån bevilliget forud for Capinordic Banks konkurs i 2010. De konkrete udlån var bevilliget af ledelsesmedlemmerne i perioden fra 2007 til 2009 til velhavende og transaktionsdrevne kunder, hvoraf flere indgik i medlemmernes egne forretningsnetværk.

Finansiel Stabilitet overtog den konkursramte banks aktiver og passiver og lagde herefter sag an mod Capinordic Banks direktør, bestyrelsesformand samt et bestyrelsesmedlem. Finansiel Stabilitet gjorde gældende, at de tre ledelsesmedlemmer havde handlet så uforsvarligt og ansvarspådragende i forbindelse med bevillingerne af de konkrete udlån, at de var erstatningsansvarlige for bankens samlede tab.

Sagens hovedspørgsmål var derfor, om bankens ledelsesmedlemmer var personligt erstatningsansvarlige over for banken, samt om såkaldt ”décharge” meddelt under bankens generalforsamlinger i så fald kunne medføre ansvarsfrihed.

Grænser for ledelsens forretningsmæssige skøn

Højesteret fastslog indledningsvist, at Capinordic Bank generelt ikke var indrettet eller drevet på en måde, der i sig selv kunne begrunde et erstatningsansvar for ledelsesmedlemmerne. Derfor krævede det en konkret vurdering af hvert udlån for at afgøre, om ledelsesmedlemmerne havde handlet forsætligt eller uagtsomt.

Beslutninger om at yde udlån beror først og fremmest på et forretningsmæssigt skøn, navnlig på grundlag af en kreditvurdering af låntager. Højesteret understregede, at domstolene som udgangspunkt bør være forsigtige med at tilsidesætte dette skøn. Det skyldes den såkaldte ”business judgement rule”, hvorefter ledelsesmedlemmer ikke automatisk er erstatningsansvarlige, fordi en beslutning viser sig at medføre et tab for virksomheden, så længe beslutningen er truffet på et loyalt, oplyst og forsvarligt grundlag.

Højesteret fremhævede, at domstolene ikke skal udvise samme forsigtighed, hvis en tabsgivende beslutning ikke alene er truffet ud fra bankens forretningsmæssige hensyn, men også ud fra andre – uvedkommende – interesser.

I den konkrete vurdering fandt Højesteret blandt andet, at ledelsesmedlemmerne ved to udlån havde haft personlige interesser involveret. Eksempelvis havde bestyrelsesmedlemmet en betydelig personlig interesse i et udlån til en virksomhed på 6 mio. kr. uden aftale om modydelse til banken.

Erstatningsansvar uanset meddelt ansvarsfrihed

Capinordic Banks ledelsesmedlemmer fastholdte i sagen, at de ikke var personligt ansvarlige for bankens tab, fordi de under bankens generalforsamlinger i 2007, 2008 og 2009 var blevet meddelt ansvarsfrihed (décharge). Højesteret fandt dog, at ansvarsfrihed var meddelt på et så generelt grundlag, at ledelsesmedlemmerne ikke kunne fritages for ansvar for de tab, som banken havde lidt i perioden.

Herefter gennemgik Højesteret hvert udlån. De fandt for 9 ud af 11 udlån, at mindst ét af ledelsesmedlemmerne havde handlet så uforsvarligt, at de var personligt ansvarlige for det tab, som udlånet havde påført banken. Af samme grund fandt Højesteret også, at der ikke var grundlag for at lempe erstatningsansvaret for de tre ledelsesmedlemmer.

Højesteret stadfæstede derfor i det væsentligste landsrettens dom og fandt, at ledelsesmedlemmerne skulle erstatte et tab på i alt ca. 89 mio. kr.

IUNO mener

Dommen bekræfter, at der skal en høj grad af uagtsomhed til, før ledelsesmedlemmer ifalder et personligt ansvar. Af hensyn til det ledelsesmæssige skøn, den såkaldte ”business judgement rule” og de erstatnings- og selskabsretlige lempelsesregler, må der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, navnlig af skyldgraden og tabets størrelse for at vurdere et potentielt erstatningsansvar.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at der sikres et gennemsigtigt samarbejde mellem virksomhedens bestyrelse. Derudover bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for deres ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav i forbindelse med retssager etc. Du kan læse mere om ledelsesansvar her.

[Højesterets dom af 15. januar 2019 i sag 226/2015]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kathrine

Skøtt Jespersen

Advokat

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura Persondata

15. oktober 2019

Nyt whistleblowerdirektiv vedtaget: Stærkere beskyttelse på vej

logo
Corporate Persondata

14. oktober 2019

Ny EU-dom om brug af cookies på hjemmesider og andre forpligtelser for udbydere af webshops

logo
HR-jura

11. oktober 2019

Overtagelse af rengøringsopgave var ikke en virksomhedsoverdragelse

logo
HR-jura

8. oktober 2019

Skade sket i kåd leg var ikke en arbejdsskade

logo
HR-jura

4. oktober 2019

Berettiget at bortvise medarbejder for at tage to colaer

logo
HR-jura

27. september 2019

Den nye ferielov del 2: Forberedelse og information til medarbejdere

Events

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT