DA
HR-jura Corporate

Ledelsesmedlemmer var erstatningsansvarlige for uforsvarlige udlån

logo
Juranyt
calendar 24. januar 2019
globus Danmark

En bank led store tab på en række udlån under finanskrisen og gik kort tid efter konkurs. Finansiel Stabilitet lagde herefter sag an mod tre medlemmer af bankens ledelse for det samlede tab. Selvom Højesteret ikke fandt, at ledelsesmedlemmerne generelt var erstatningsansvarlige for bankens samlede tab, havde de godkendt flere udlån på et så uforsvarligt grundlag, at de var personligt ansvarlige for et tab på i alt ca. 89 mio. kr.

Sagen handlede om 11 konkrete udlån bevilliget forud for Capinordic Banks konkurs i 2010. De konkrete udlån var bevilliget af ledelsesmedlemmerne i perioden fra 2007 til 2009 til velhavende og transaktionsdrevne kunder, hvoraf flere indgik i medlemmernes egne forretningsnetværk.

Finansiel Stabilitet overtog den konkursramte banks aktiver og passiver og lagde herefter sag an mod Capinordic Banks direktør, bestyrelsesformand samt et bestyrelsesmedlem. Finansiel Stabilitet gjorde gældende, at de tre ledelsesmedlemmer havde handlet så uforsvarligt og ansvarspådragende i forbindelse med bevillingerne af de konkrete udlån, at de var erstatningsansvarlige for bankens samlede tab.

Sagens hovedspørgsmål var derfor, om bankens ledelsesmedlemmer var personligt erstatningsansvarlige over for banken, samt om såkaldt ”décharge” meddelt under bankens generalforsamlinger i så fald kunne medføre ansvarsfrihed.

Grænser for ledelsens forretningsmæssige skøn

Højesteret fastslog indledningsvist, at Capinordic Bank generelt ikke var indrettet eller drevet på en måde, der i sig selv kunne begrunde et erstatningsansvar for ledelsesmedlemmerne. Derfor krævede det en konkret vurdering af hvert udlån for at afgøre, om ledelsesmedlemmerne havde handlet forsætligt eller uagtsomt.

Beslutninger om at yde udlån beror først og fremmest på et forretningsmæssigt skøn, navnlig på grundlag af en kreditvurdering af låntager. Højesteret understregede, at domstolene som udgangspunkt bør være forsigtige med at tilsidesætte dette skøn. Det skyldes den såkaldte ”business judgement rule”, hvorefter ledelsesmedlemmer ikke automatisk er erstatningsansvarlige, fordi en beslutning viser sig at medføre et tab for virksomheden, så længe beslutningen er truffet på et loyalt, oplyst og forsvarligt grundlag.

Højesteret fremhævede, at domstolene ikke skal udvise samme forsigtighed, hvis en tabsgivende beslutning ikke alene er truffet ud fra bankens forretningsmæssige hensyn, men også ud fra andre – uvedkommende – interesser.

I den konkrete vurdering fandt Højesteret blandt andet, at ledelsesmedlemmerne ved to udlån havde haft personlige interesser involveret. Eksempelvis havde bestyrelsesmedlemmet en betydelig personlig interesse i et udlån til en virksomhed på 6 mio. kr. uden aftale om modydelse til banken.

Erstatningsansvar uanset meddelt ansvarsfrihed

Capinordic Banks ledelsesmedlemmer fastholdte i sagen, at de ikke var personligt ansvarlige for bankens tab, fordi de under bankens generalforsamlinger i 2007, 2008 og 2009 var blevet meddelt ansvarsfrihed (décharge). Højesteret fandt dog, at ansvarsfrihed var meddelt på et så generelt grundlag, at ledelsesmedlemmerne ikke kunne fritages for ansvar for de tab, som banken havde lidt i perioden.

Herefter gennemgik Højesteret hvert udlån. De fandt for 9 ud af 11 udlån, at mindst ét af ledelsesmedlemmerne havde handlet så uforsvarligt, at de var personligt ansvarlige for det tab, som udlånet havde påført banken. Af samme grund fandt Højesteret også, at der ikke var grundlag for at lempe erstatningsansvaret for de tre ledelsesmedlemmer.

Højesteret stadfæstede derfor i det væsentligste landsrettens dom og fandt, at ledelsesmedlemmerne skulle erstatte et tab på i alt ca. 89 mio. kr.

IUNO mener

Dommen bekræfter, at der skal en høj grad af uagtsomhed til, før ledelsesmedlemmer ifalder et personligt ansvar. Af hensyn til det ledelsesmæssige skøn, den såkaldte ”business judgement rule” og de erstatnings- og selskabsretlige lempelsesregler, må der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, navnlig af skyldgraden og tabets størrelse for at vurdere et potentielt erstatningsansvar.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at der sikres et gennemsigtigt samarbejde mellem virksomhedens bestyrelse. Derudover bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for deres ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav i forbindelse med retssager etc. Du kan læse mere om ledelsesansvar her.

[Højesterets dom af 15. januar 2019 i sag 226/2015]

Sagen handlede om 11 konkrete udlån bevilliget forud for Capinordic Banks konkurs i 2010. De konkrete udlån var bevilliget af ledelsesmedlemmerne i perioden fra 2007 til 2009 til velhavende og transaktionsdrevne kunder, hvoraf flere indgik i medlemmernes egne forretningsnetværk.

Finansiel Stabilitet overtog den konkursramte banks aktiver og passiver og lagde herefter sag an mod Capinordic Banks direktør, bestyrelsesformand samt et bestyrelsesmedlem. Finansiel Stabilitet gjorde gældende, at de tre ledelsesmedlemmer havde handlet så uforsvarligt og ansvarspådragende i forbindelse med bevillingerne af de konkrete udlån, at de var erstatningsansvarlige for bankens samlede tab.

Sagens hovedspørgsmål var derfor, om bankens ledelsesmedlemmer var personligt erstatningsansvarlige over for banken, samt om såkaldt ”décharge” meddelt under bankens generalforsamlinger i så fald kunne medføre ansvarsfrihed.

Grænser for ledelsens forretningsmæssige skøn

Højesteret fastslog indledningsvist, at Capinordic Bank generelt ikke var indrettet eller drevet på en måde, der i sig selv kunne begrunde et erstatningsansvar for ledelsesmedlemmerne. Derfor krævede det en konkret vurdering af hvert udlån for at afgøre, om ledelsesmedlemmerne havde handlet forsætligt eller uagtsomt.

Beslutninger om at yde udlån beror først og fremmest på et forretningsmæssigt skøn, navnlig på grundlag af en kreditvurdering af låntager. Højesteret understregede, at domstolene som udgangspunkt bør være forsigtige med at tilsidesætte dette skøn. Det skyldes den såkaldte ”business judgement rule”, hvorefter ledelsesmedlemmer ikke automatisk er erstatningsansvarlige, fordi en beslutning viser sig at medføre et tab for virksomheden, så længe beslutningen er truffet på et loyalt, oplyst og forsvarligt grundlag.

Højesteret fremhævede, at domstolene ikke skal udvise samme forsigtighed, hvis en tabsgivende beslutning ikke alene er truffet ud fra bankens forretningsmæssige hensyn, men også ud fra andre – uvedkommende – interesser.

I den konkrete vurdering fandt Højesteret blandt andet, at ledelsesmedlemmerne ved to udlån havde haft personlige interesser involveret. Eksempelvis havde bestyrelsesmedlemmet en betydelig personlig interesse i et udlån til en virksomhed på 6 mio. kr. uden aftale om modydelse til banken.

Erstatningsansvar uanset meddelt ansvarsfrihed

Capinordic Banks ledelsesmedlemmer fastholdte i sagen, at de ikke var personligt ansvarlige for bankens tab, fordi de under bankens generalforsamlinger i 2007, 2008 og 2009 var blevet meddelt ansvarsfrihed (décharge). Højesteret fandt dog, at ansvarsfrihed var meddelt på et så generelt grundlag, at ledelsesmedlemmerne ikke kunne fritages for ansvar for de tab, som banken havde lidt i perioden.

Herefter gennemgik Højesteret hvert udlån. De fandt for 9 ud af 11 udlån, at mindst ét af ledelsesmedlemmerne havde handlet så uforsvarligt, at de var personligt ansvarlige for det tab, som udlånet havde påført banken. Af samme grund fandt Højesteret også, at der ikke var grundlag for at lempe erstatningsansvaret for de tre ledelsesmedlemmer.

Højesteret stadfæstede derfor i det væsentligste landsrettens dom og fandt, at ledelsesmedlemmerne skulle erstatte et tab på i alt ca. 89 mio. kr.

IUNO mener

Dommen bekræfter, at der skal en høj grad af uagtsomhed til, før ledelsesmedlemmer ifalder et personligt ansvar. Af hensyn til det ledelsesmæssige skøn, den såkaldte ”business judgement rule” og de erstatnings- og selskabsretlige lempelsesregler, må der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, navnlig af skyldgraden og tabets størrelse for at vurdere et potentielt erstatningsansvar.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at der sikres et gennemsigtigt samarbejde mellem virksomhedens bestyrelse. Derudover bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for deres ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav i forbindelse med retssager etc. Du kan læse mere om ledelsesansvar her.

[Højesterets dom af 15. januar 2019 i sag 226/2015]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Lignende

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
HR-jura

8. marts 2024

Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk

logo
HR-jura

3. marts 2024

Ingen kære mor

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Bruun Ibsen

Senior juridisk rådgiver

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Josephine

Gerner Amaloo

Juridisk assistent

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Karoline

Skak Kristensen

Juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Madeleine

Grønning Madsen

Juridisk assistent

Mai

Haaning Kristensen

Juridisk assistent

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokat

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner