DA
HR-jura

Bankdirektør slap for at betale ved kasse 1

logo
Juranyt
calendar 19. juni 2022
globus Danmark

En bank led store tab på en række lån givet før finanskrisen. Banken gik konkurs i starten af 2009, og Finansiel Stabilitet lagde sag an mod blandt andet bankens direktør for et stort millionbeløb. Højesteret afviste, at direktøren var personligt ansvarlig for bankens store tab. Ingen af lånene som sagen drejede sig om, havde nemlig været uforsvarlige eller medført en opfølgningspligt fra direktørens side.

Forud for finanskrisen gav en bank flere lån til forskellige virksomheder. Nogle af lånene blev godkendt af blandt andet direktøren, mens et andet lån blev givet af en erhvervskundechef, uden at direktøren eller andre medlemmer af ledelsen var indblandet.

Lånene blev godkendt på baggrund af kundemapper med bilag, som blev diskuteret med blandt andet direktøren på møder. Når lånene var godkendt af direktøren, var det de ansvarlige sagsbehandlere, som hver især var ansvarlig for at følge op på lånene. Men det skete ikke grundigt nok.

Lånene viste sig senere af forskellige årsager at give banken store økonomiske tab, og spørgsmålet opstod derfor, om direktøren kunne blive holdt personligt ansvarlig for at have godkendt lånene. For landsretten krævede Finansiel Stabilitet at blandt andet direktøren skulle betale 275 millioner kroner – kravet blev for Højesteret nedsat til 50 millioner kroner.

Ingen pligt til at følge op på lån

Højesteret mente ikke, at direktøren var personligt ansvarlig for de tab, som lånene havde givet banken. Selvom sagsbehandlingen af lånene indeholdt fejl, havde direktøren aldrig været ansvarlig for den praktiske håndtering. Direktøren var heller ikke ansvarlig for at følge op på de lån, han havde godkendt.

Med henvisning til en række tidligere sager, understregede Højesteret, at et personligt ansvar forudsatte at direktøren havde handlet uforsvarligt. Højesteret gentog også, at domstolene bør være forsigtige med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, den såkaldte ”business judgement rule”, som lånene i det her tilfælde var blevet godkendt på baggrund af. Direktøren kunne ikke alene være personligt ansvarlig, fordi beslutningerne udløste et tab for banken.

Selvom der var sket fejl i behandlingen, var alle lån blevet godkendt på et forsvarligt grundlag, i bankens interesse, på tidspunktet de blev givet. De fejl der blandt andet gjorde, at lånene gav banken et tab, var fejl der var udløst af sagsbehandlingen – ikke direktøren. Direktøren var eksempelvis ikke ansvarlig for, at der aldrig var blevet fulgt op på, om en lejeindtægt der havde været en del af lånets betingelser, blev sikret og dokumenteret. Han var heller ikke ansvarlig for, at nogle af lånene var blevet udbetalt for tidligt.

IUNO mener

Virksomhedens ledelse er ikke automatisk personligt ansvarlige for beslutninger, som ender med et økonomisk tab. Sagen viser, at ledelsen som udgangspunkt heller ikke kan blive holdt personligt ansvarlige for, at der ikke er blevet fulgt op på de beslutninger, der tages som led i den daglige ledelse.

IUNO anbefaler, at virksomheder har klare retningslinjer og procedurer på plads for at sikre et godt samarbejde og et forsvarligt grundlag for de beslutninger ledelsen træffer. Ledelsen kan nemlig blive personligt ansvarlig, hvis de har været involveret i beslutningen og træffer den på et utilstrækkeligt eller uforsvarligt grundlag. Det har vi skrevet mere om her og her.

[Højesterets dom af 2. juni 2022 sag 32/2020]

Forud for finanskrisen gav en bank flere lån til forskellige virksomheder. Nogle af lånene blev godkendt af blandt andet direktøren, mens et andet lån blev givet af en erhvervskundechef, uden at direktøren eller andre medlemmer af ledelsen var indblandet.

Lånene blev godkendt på baggrund af kundemapper med bilag, som blev diskuteret med blandt andet direktøren på møder. Når lånene var godkendt af direktøren, var det de ansvarlige sagsbehandlere, som hver især var ansvarlig for at følge op på lånene. Men det skete ikke grundigt nok.

Lånene viste sig senere af forskellige årsager at give banken store økonomiske tab, og spørgsmålet opstod derfor, om direktøren kunne blive holdt personligt ansvarlig for at have godkendt lånene. For landsretten krævede Finansiel Stabilitet at blandt andet direktøren skulle betale 275 millioner kroner – kravet blev for Højesteret nedsat til 50 millioner kroner.

Ingen pligt til at følge op på lån

Højesteret mente ikke, at direktøren var personligt ansvarlig for de tab, som lånene havde givet banken. Selvom sagsbehandlingen af lånene indeholdt fejl, havde direktøren aldrig været ansvarlig for den praktiske håndtering. Direktøren var heller ikke ansvarlig for at følge op på de lån, han havde godkendt.

Med henvisning til en række tidligere sager, understregede Højesteret, at et personligt ansvar forudsatte at direktøren havde handlet uforsvarligt. Højesteret gentog også, at domstolene bør være forsigtige med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, den såkaldte ”business judgement rule”, som lånene i det her tilfælde var blevet godkendt på baggrund af. Direktøren kunne ikke alene være personligt ansvarlig, fordi beslutningerne udløste et tab for banken.

Selvom der var sket fejl i behandlingen, var alle lån blevet godkendt på et forsvarligt grundlag, i bankens interesse, på tidspunktet de blev givet. De fejl der blandt andet gjorde, at lånene gav banken et tab, var fejl der var udløst af sagsbehandlingen – ikke direktøren. Direktøren var eksempelvis ikke ansvarlig for, at der aldrig var blevet fulgt op på, om en lejeindtægt der havde været en del af lånets betingelser, blev sikret og dokumenteret. Han var heller ikke ansvarlig for, at nogle af lånene var blevet udbetalt for tidligt.

IUNO mener

Virksomhedens ledelse er ikke automatisk personligt ansvarlige for beslutninger, som ender med et økonomisk tab. Sagen viser, at ledelsen som udgangspunkt heller ikke kan blive holdt personligt ansvarlige for, at der ikke er blevet fulgt op på de beslutninger, der tages som led i den daglige ledelse.

IUNO anbefaler, at virksomheder har klare retningslinjer og procedurer på plads for at sikre et godt samarbejde og et forsvarligt grundlag for de beslutninger ledelsen træffer. Ledelsen kan nemlig blive personligt ansvarlig, hvis de har været involveret i beslutningen og træffer den på et utilstrækkeligt eller uforsvarligt grundlag. Det har vi skrevet mere om her og her.

[Højesterets dom af 2. juni 2022 sag 32/2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Katrine

Matilde Ahlberg Purhus

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

2. oktober 2022

Surt opstød var ikke nok til en fyreseddel

logo
Litigation HR-jura

27. september 2022

Dårlig håndtering af sexchikane-sag forhindrede ikke fyring

logo
HR-jura

25. september 2022

Er skævdeling i barselspolitikken ligebehandling?

logo
HR-jura

18. september 2022

Åbent hus trumfede Guds hus

logo
Litigation HR-jura

13. september 2022

Teambuilding uden teamwork

logo
HR-jura

11. september 2022

Stop tidstyven!

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk rådgiver

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Amalie

Starup Poulsen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Emma

Sandner

Junior juridisk assistent

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Juridisk assistent

Katrine

Matilde Ahlberg Purhus

Advokatfuldmægtig

Kirsten

Astrup

Advokat

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner