DA
HR-jura

Coronavirus: Lov for medarbejdere i særlig risikogruppe vedtaget

logo
Juranyt
calendar 23. maj 2020
globus Danmark

Folketinget har den 20. maj vedtaget det fremsatte lovforslag, der skal sikre, at medarbejdere i den særlige risikogruppe for coronavirus og deres pårørende kan blive hjemme med sygedagpenge under genåbningen af Danmark. Den nye ordning gælder fra den 20. maj og frem til den 1. september 2020.

Formålet med den nye lov er at give medarbejdere, der har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb i tilfælde af smitte med coronavirus og deres pårørende, mulighed for at blive hjemme med sygedagpenge frem til og med den 1. september 2020. Loven bygger på en politisk aftale mellem regeringen og folketingets partier. Vi har tidligere skrevet om aftalen her.

Loven tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vurderinger, der på nuværende tidspunkt anser medarbejdere med følgende tilstande og sygdomme, som potentielt omfattet af den særlige risikogruppe:

  • Høj alder (fra 65 år)
  • Overvægt (fra BMI over 30)
  • Nedsat immunforsvar
  • Svær eller alvorlig lungesygdom
  • Særlige sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kræftsygdom mv.
  • Diabetes, der er dårligt reguleret
  • Andre sygdomme, der medfører nedsat hostekraft
  • Graviditet (ud fra et forsigtighedsprincip)
  • Og andre alvorlige sygdomme

Selvom loven også omfatter medarbejdernes pårørende, er det vigtigt at være opmærksom på, at anvendelsesområdet er begrænset til personer, der bor i samme husstand, og at der skal være tale om en familiemæssig tilknytning eller samlevende.

Konkret og individuel vurdering

Det er medarbejderens læge, der i hvert tilfælde skal vurdere, om medarbejderen kan anses for at være i risikogruppen eller pårørende til en person i risikogruppen. Det er som led i vurderingen ikke afgørende, om medarbejderen er uarbejdsdygtig, men risikoen for at blive smittet med coronavirus og den øgede risiko for et alvorligt sygdomsforløb, der er årsag til, at medarbejderen kan være omfattet af loven.

For pårørende handler det selvfølgelig om risikoen for, at medarbejderen kan bringe smitte hjem til en person, der er i risikogruppen. Sammen med en læge skal den pårørende derfor også dokumentere, at personen i husstanden også efter en konkret og individuel vurdering faktisk kan anses for omfattet af den særlige risikogruppe.

I begge tilfælde er det medarbejderen selv, der skal betale for den lægeerklæring, der skal udstedes. Kommunen refunderer herefter udgiften, hvis betingelserne for at opnå ret til sygedagpenge er opfyldt.

Ordningen forudsætter aftale med virksomheden

Der er ikke med loven sket nogen fravigelse af de almindelige regler om lovligt fravær, som forudsætter, at der er tale om egentlig sygdom hos medarbejderen. Fravær, der ikke skyldes sygdom, anses ikke som lovligt forfald og kan efter omstændighederne være opsigelses- eller bortvisningsgrund. Ordningen forudsætter derfor, at arbejdsgiveren er indstillet på at bruge ordningen.

For at bruge ordningen må medarbejderen derfor først indgå i en dialog med virksomheden. Hvis virksomheden herefter er indstillet på at bruge ordningen, skal der udarbejdes en erklæring om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre arbejdsopgaverne efter myndighedernes anbefalinger for personer i risikogruppen, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed. Virksomheden skal samtidig erklære, at medarbejderen fritages for sin arbejdsforpligtelse i perioden.

Hvis virksomheden modsat vurderer, at det er muligt at tilrettelægge arbejdsopgaverne eller indrette arbejdspladsen forsvarligt, har medarbejderen ikke ret til at blive fritaget fra arbejdsforpligtelsen. Det gælder selv, hvis medarbejderen ikke er enig i vurderingen.

Sundhedsstyrelsen har allerede nu vurderet, at det er muligt for mange, der er i risikogruppen at vende retur på arbejdspladsen uden at risikere et langvarigt sygdomsforløb. Loven sigter derfor primært mod dem, der befinder sig i helt ekstraordinære situationer.

Kompensation

Medarbejdere i den særlige risikogruppe og pårørende kan efter aftale med arbejdsgiveren blive væk fra arbejdet og modtage løn i fraværsperioden eller sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn. Virksomheden er ikke forpligtet til at betale løn i fraværsperioden. Virksomheder, der vælger at betale løn, kan modtage sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

Medarbejderen og/eller den pårørende skal herudover også opfylde de øvrige betingelser for at få ret til sygedagpenge.

IUNO mener

IUNO anbefaler, at virksomheder i forbindelse med genåbning af arbejdspladsen generelt tager stilling til, om arbejdspladsen er indrettet forsvarligt, eksempelvis ved at sikre overholdelse af Arbejdstilsynets nye retningslinjer for genåbning.

Virksomheder med medarbejdere, som tilhører den særlige risikogruppe eller pårørende hertil, kan indgå i en dialog med medarbejderen med henblik på at afklare muligheden for at benytte ordningen.

Virksomheder, der ønsker at benytte ordningen, skal samtidig være opmærksomme på de forskellige elementer, herunder erklæringer, undersøgelser og lægelige vurderinger, som loven stiller krav om.

[Lov om ændring af lov om sygedagpenge af den 20. maj 2020]

Formålet med den nye lov er at give medarbejdere, der har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb i tilfælde af smitte med coronavirus og deres pårørende, mulighed for at blive hjemme med sygedagpenge frem til og med den 1. september 2020. Loven bygger på en politisk aftale mellem regeringen og folketingets partier. Vi har tidligere skrevet om aftalen her.

Loven tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vurderinger, der på nuværende tidspunkt anser medarbejdere med følgende tilstande og sygdomme, som potentielt omfattet af den særlige risikogruppe:

  • Høj alder (fra 65 år)
  • Overvægt (fra BMI over 30)
  • Nedsat immunforsvar
  • Svær eller alvorlig lungesygdom
  • Særlige sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kræftsygdom mv.
  • Diabetes, der er dårligt reguleret
  • Andre sygdomme, der medfører nedsat hostekraft
  • Graviditet (ud fra et forsigtighedsprincip)
  • Og andre alvorlige sygdomme

Selvom loven også omfatter medarbejdernes pårørende, er det vigtigt at være opmærksom på, at anvendelsesområdet er begrænset til personer, der bor i samme husstand, og at der skal være tale om en familiemæssig tilknytning eller samlevende.

Konkret og individuel vurdering

Det er medarbejderens læge, der i hvert tilfælde skal vurdere, om medarbejderen kan anses for at være i risikogruppen eller pårørende til en person i risikogruppen. Det er som led i vurderingen ikke afgørende, om medarbejderen er uarbejdsdygtig, men risikoen for at blive smittet med coronavirus og den øgede risiko for et alvorligt sygdomsforløb, der er årsag til, at medarbejderen kan være omfattet af loven.

For pårørende handler det selvfølgelig om risikoen for, at medarbejderen kan bringe smitte hjem til en person, der er i risikogruppen. Sammen med en læge skal den pårørende derfor også dokumentere, at personen i husstanden også efter en konkret og individuel vurdering faktisk kan anses for omfattet af den særlige risikogruppe.

I begge tilfælde er det medarbejderen selv, der skal betale for den lægeerklæring, der skal udstedes. Kommunen refunderer herefter udgiften, hvis betingelserne for at opnå ret til sygedagpenge er opfyldt.

Ordningen forudsætter aftale med virksomheden

Der er ikke med loven sket nogen fravigelse af de almindelige regler om lovligt fravær, som forudsætter, at der er tale om egentlig sygdom hos medarbejderen. Fravær, der ikke skyldes sygdom, anses ikke som lovligt forfald og kan efter omstændighederne være opsigelses- eller bortvisningsgrund. Ordningen forudsætter derfor, at arbejdsgiveren er indstillet på at bruge ordningen.

For at bruge ordningen må medarbejderen derfor først indgå i en dialog med virksomheden. Hvis virksomheden herefter er indstillet på at bruge ordningen, skal der udarbejdes en erklæring om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre arbejdsopgaverne efter myndighedernes anbefalinger for personer i risikogruppen, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed. Virksomheden skal samtidig erklære, at medarbejderen fritages for sin arbejdsforpligtelse i perioden.

Hvis virksomheden modsat vurderer, at det er muligt at tilrettelægge arbejdsopgaverne eller indrette arbejdspladsen forsvarligt, har medarbejderen ikke ret til at blive fritaget fra arbejdsforpligtelsen. Det gælder selv, hvis medarbejderen ikke er enig i vurderingen.

Sundhedsstyrelsen har allerede nu vurderet, at det er muligt for mange, der er i risikogruppen at vende retur på arbejdspladsen uden at risikere et langvarigt sygdomsforløb. Loven sigter derfor primært mod dem, der befinder sig i helt ekstraordinære situationer.

Kompensation

Medarbejdere i den særlige risikogruppe og pårørende kan efter aftale med arbejdsgiveren blive væk fra arbejdet og modtage løn i fraværsperioden eller sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn. Virksomheden er ikke forpligtet til at betale løn i fraværsperioden. Virksomheder, der vælger at betale løn, kan modtage sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

Medarbejderen og/eller den pårørende skal herudover også opfylde de øvrige betingelser for at få ret til sygedagpenge.

IUNO mener

IUNO anbefaler, at virksomheder i forbindelse med genåbning af arbejdspladsen generelt tager stilling til, om arbejdspladsen er indrettet forsvarligt, eksempelvis ved at sikre overholdelse af Arbejdstilsynets nye retningslinjer for genåbning.

Virksomheder med medarbejdere, som tilhører den særlige risikogruppe eller pårørende hertil, kan indgå i en dialog med medarbejderen med henblik på at afklare muligheden for at benytte ordningen.

Virksomheder, der ønsker at benytte ordningen, skal samtidig være opmærksomme på de forskellige elementer, herunder erklæringer, undersøgelser og lægelige vurderinger, som loven stiller krav om.

[Lov om ændring af lov om sygedagpenge af den 20. maj 2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

logo
HR-jura

25. april 2024

Kludder i klausulerne

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner